Hjem > Aktuelt > Nyheder > Det Fælles Sundhedstelt

Det Fælles Sundhedstelt

6. juni 2017
For andet folkemøde i træk er Ergoterapeutforeningen en del af Det Fælles Sundhedstelt sammen med 14 andre organisationer. Her kan du læse mere om de mange spændende arrangementer i teltet.
Folkemøde 2017

Et stort cirkustelt danner igen i år rammen om mange af desundhedspolitiske debatter under Folkemødet. Etf har også Folkemøde-adresse i Det Fælles Sundhedstelt på Kæmpestranden i Allinge, som 15 organisationer deler. 

Det overordnede tema for sundhedsteltet er ulighed i sundhed, og hvordan vi bekæmper den. Teltet byder på et væld af spændende debatter. Blandt andet skal en række redaktører stå til ansvar for den til tider mangelfulde sundhedsjournalistik i danske medier. Og så får en gruppe folketingsmedlemmer mulighed for at grille organisationerne i et omvendt samråd.