Det skal du være opmærksom på som nyuddannet
Som færdiguddannet i juni 2014 skifter du automatisk status til ”aktiv medlem” i Etf pr. 1. oktober 2014. Fra den dato betales fuldt kontingent.
Er du arbejdsløs, kan du søge om nedsat kontingent.
Aktiv kontingent i 2014 er 1.620 kr. pr. kvartal. Nedsat kontingent er 771 kr. pr. kvartal i 2014.
Du skal være opmærksom på, at nedsat kontingent for oktober kvartal 2014 (oktober-november-december) skal søges i perioden 1.- 8. oktober 2014.
Download også folderen ”Fra studerende til jobsøgende”.
Husk din A-kasse
Etf anbefaler, at du straks efter dimissionen melder dig ind i arbejdsløshedskassen. Det sikrer dig ret til dagpenge i arbejdsløshedsperioder.
Ergoterapeuter kan være medlem af Danske Sundhedsorganisationers A-kasse (DSA). På dsa.dk kan du finde oplysninger om, hvilke tilbud DSA har til dig. Der finder du også de aktuelle dagpengesatser og information om temamøder for ledige. Du kan også kontakte DSA på tlf. 33 15 10 66.
Bemærk 14-dages fristen
Som nyuddannet skal du dog ikke bruge for lang tid på at overveje dit medlemskab. For at få adgang til a-kassens ydelser og få økonomisk sikkerhed har du kun 14 dage til at melde dig ind. 14-dages fristen gælder fra den sidste eksamensdato. Melder du dig ind, inden de 14 dage er gået, kan du allerede efter en måned efter sidste eksamensdag få dagpenge, hvis du ikke har fundet dit første job endnu. Du kan også søge om feriedagpenge.
Melder du dig ikke ind inden fristen, kan du først melde dig ind, når du får arbejde. Derudover går der mindst et år, før du har ret til ydelser fra DSA. Du skal ikke alene være medlem i et helt år, du skal også arbejde, hvad der svarer til fuld tid, før du kan få dagpenge.