Ny rapport: Ergoterapeutiske forskningsprojekter er gode eksempler på praksisrettet forskning
Rapporten konkluderer overordnet set, at der mangler forskning, som kan anvendes i praksis. Rapporten sætter samtidig fokus på fordelene ved større praksisrelevans i forsknings- og udviklingsprojekter – men også de barrierer der eksisterer lige nu.
Rapporten fremhæver ni gode eksempler på forskning i praksis, som der bør laves meget mere af. To af disse eksempler er inden for det ergoterapeutiske område.
For hver af de ni udvalgte cases er forsker- og praktikerperspektivet blevet undersøgt. Undersøgelsen bygger på i alt 22 interviews med praktikere og forskere.
Rapportens anbefalinger
Rapporten kommer med en række anbefalinger til, hvordan god praksisrettet FoU kan fremmes. Rapporten peger bl.a. på:
Styrk relationen mellem praktiker og forsker i den praksisrettede FoU
Relationen skal styrkes, fordi det skaber værdi – både for forsker og praktiker. Ministerier, forskningsinstitutioner og arbejdspladser bør ifølge rapporten arbejde målrettet med, at flere projekter bygger på et samarbejde mellem forsker og praktiker. Forskere opfordres bl.a. til at inddrage praktikere fra FoU projektets start, mens praktikerne opfordres til at undersøge deres muligheder for at deltage i FoU-projekter.
Målret bevillinger til praksisrettet FoU og gentænk tildelingskriterier
Rapporten peger også på, at der bør øremærkes midler til anvendt forskning, og endvidere at samarbejdet mellem kommuner og forskningsinstitutioner understøttes. Der skal samtidig stilles krav til kommunerne om en forskningsbaseret praksis. Endelig bør kommunerne i videre udstrækning ansætte videnmedarbejdere.
Afsæt ressourcer i FoU-projektet til deltagelse af praktikere
Rapporten sætter også fokus på det nødvendige i at styrke arbejdspladsens fokus på FoU. Det kan ske gennem at understøtte en sund ”læringskultur” og ledelsesmæssig opbakning til, at praktikere kan deltage i FoU.
Endelig er der anbefalinger i rapporten rettet mod formidling af projektets resultater, herunder at lægge en klar strategi for formidlingen af projektets resultater med deltagelse af praktikere.
Ni udvalgte cases viser vejen
Undersøgelsen indeholder 9 udvalgte cases, som er udvalgt blandt de forskellige faglige organisationer under FTF. Disse cases er gode eksempler på forskning, som er karaktiseret ved en høj praksisrelevans.
Ergoterapien er repræsenteret med følgende to cases:
1. Træning i daglige aktiviteter i Randers Kommune (ADL-projektet)
Der er tale om et forskningsprojekt på social- og sundhedsområdet, som skal vise, hvad ældre borgere får ud af træning af daglige aktiviteter med en ergoterapeut. Projektet ønsker at vise, at ergoterapeuter kan byde ind med noget særligt i forbindelse med hverdagsrehabilitering. Borgeren bestemmer selv, hvad det er, vedkommende gerne vil blive bedre til. Samtidig er der både fokus på, hvad borgeren opnår gennem træningen, og på hvad træningen betyder for livskvaliteten.
Det praksisfødte projekt er gennem processen blevet teoretisk funderet. At projektet er opstartet i praksis af ergoterapeuter i Randers kommune, fremhæves som en fordel.
En forsker peger på, at der er kommet større opmærksomhed på ”at tænke ergoterapeutisk” i kommunen. Forskningsprojektet indgår i en ph.d.-afhandling af ergoterapeut og cand.scient.san Tove Lise Nielsen.
Projektet er et samarbejde mellem Randers kommune, VIA University College og CFK, MarselisborgCentret.
2. Gør noget – Få det godt
Der er tale om et udviklingsprojekt på sundhedsområdet, som udvikler en digital manual til ergoterapeuter, der arbejder med ældre, sundhedsfremme og forebyggelse.
Projektet er igangsat på professionshøjskolen Metropol, men praktikere er inddraget i f.eks. afprøvning af manualen.
Manualen skal være tilgængelig for alle. Der er bl.a. udarbejdet en online version. Der undervises også i manualen på ergoterapeutuddannelsen på professionshøjskolen Metropol.
Formålet med projektet er, at deltagerne afprøver og forstår den effekt meningsfulde aktiviteter har på deres liv og sundhed, og hvordan disse aktiviteter kan give kompetencer til at håndtere udfordringer i hverdagen.
En praktiker peger bl.a. på, at man ved brug af manualen, kan reducere forberedelsestiden.
Projektet er et samarbejde mellem professionshøjskolen Metropol og aktivitetscentre i fem kommuner.