Hjem > Aktuelt > Nyheder > To nye specialergoterapeuter i psykiatri

To nye specialergoterapeuter i psykiatri

16. december 2015
Ergoterapeutforeningens specialistråd har netop godkendt Karin Bonde Jessen og Lone Decker som to nye specialergoterapeuter i psykiatri.

Karin Bonde Jessen arbejder i dag som primærbehandler på Århus Universitetshospital og Lone Decker er lektor på Metropol.

Ergoterapeutforeningen har godkendt 54 specialergoterapeuter siden 2003. Med specialistordningen får ergoterapeuter mulighed for at få blåstemplet mange års erfaring inden for et af de 7 fagområder kombineret med relevant efter- og videreuddannelse. Du kan søge om at blive specialistgodkendt inden for børn, gerontologi, neurorehabilitering, håndterapi, psykiatri, hjælpemiddelformidling og arbejdsmiljø.

En specialist skal have:

  • Mindst to års bred erfaring som ergoterapeut
  • Herudover minimum fire års erfaring som ergoterapeut inden for specialet
  • Modtaget vejledning/supervision (25 timer)
  • Efteruddannelse (minimum 300 timer relevant inden for specialet
  • Videreuddannelse på master-/kandidatniveau
     
  • Læs mere

Næste ansøgningsfrist er 17. oktober 2016. Som noget nyt bliver det muligt at indsende din dokumentation elektronisk fra næste år.