"Byen for Livet": Odense kommune opfører demensbydel
Læge Aster Scepel er formand i støtteforeningen Marguerittens Venner, som er en samling af ildsjæle med vidt forskellig baggrund, der sammen med OK-Fonden igennem længere tid har søgt en kommunal partner til at udvikle en bydel, som er særligt indrettet til at støtte og give livskvalitet til mennesker med demens.
Valget faldt på Odense Kommune. OK-Fonden vil, i tæt samarbejde kommunen, bygge og drive ”Byen for Livet” en demensbydel i Odense. Bydelen forventes at huse mellem 200-300 mennesker med demens. Den vil med sin størrelse og nytænkning, i både form og indhold, være den første af sin slags I Danmark.
Målet er at skabe rammerne for et liv med selvstændighed og livskvalitet på trods af en sygdom, der gør folk dybt afhængige af andre. Det betyder, at der skal skabes boliger og indsatser, der gør livet så attraktivt som muligt i alle faser af sygdomsforløbet med demens. Omgivelserne skal understøtte, at beboerens familieforhold kan forblive intakte og befordre øget livsglæde og en følelse af fortsat at være en del af samfundet. Målet er en habiliterende o værdig livsførelse for personer med demens i samliv med deres pårørende.
Med udgangspunkt i den enkelte borgers liv kommer ergoterapeuter til at få en vigtig rolle i den kommende demensbydel i Odense Kommune. Ergoterapeuter opfordres derfor til at komme med gode ideer og input til projektet via Tagdel, der er en online platform, som bruges til vidensdeling på projekt ”Byen for Livet”.
Tag del i projektet
"Byen for Livet"-projektet holder den 20 oktober en work-shop, hvor man vil gå i dybden med temaet Demens & Byggeri. Denne workshop er med et begrænset deltagerantal, og er især for mennesker med viden om byggeri. Ergoterapeuter med viden indenfor byplanlægning, helende arkitektur, sansehaver eller andet relevant tema inden for demens og byggeri, som ønsker at deltage og bidrage i denne work-shop, kan sende en mail til social- og sundhedspolitisk konsulent Beate Jarl på