Nye redskaber kommer patienter uden sprog til undsætning
Af Sandra Holmgaard
Et nyt projekt på Center for Rygmarvsskade i Viborg og fire intensivafdelinger i Region Midtjylland gør brug af Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK) - litteraturen benyttes den engelske betegnelse AAC for augmentative and alternative communication - og det primære formål er at give patienter uden talesprog mulighed for at være mere aktive i kommunikationen ved eksempelvis at fortælle og stille spørgsmål, så de oplever større tryghed under indlæggelsen.
- Med hjælp af alternativ og supplerende kommunikation (ASK) er det i højere grad patienten, der leder samtalen, og det giver mulighed for en mere aktiv og ligeværdig kommunikation, siger Anna Voss, ergoterapeut, kommunikationsvejleder og fagligt ansvarshavende på projektet.
Projektet ’Tryg via kommunikation’ er drevet af Teknologi i Praksis, Marselisborgcentret i Aarhus, og finansieret af TrygFonden, der har givet 1,4 millioner kroner til projektet. Projektet er målrettet patienter, der enten midlertidigt eller varigt har mistet sit talesprog på grund af eksempelvis respiratorbehandling, halskræft, et traume eller en neurologisk lidelse.
ASK er en palet af løsninger
ASK er en fællesbetegnelse for alle de mange måder, hvorpå man kan kommunikere. Ud over den kommunikation, der ofte benyttes på hospitalerne i dag, som eksempelvis mundaflæsning, gestik, mimik og stavepladser, findes der andre støttende kommunikationsredskaber. De fem projektafdelinger har derfor fået udleveret en værktøjskasse.
I kassen findes kommunikationstavler, blandt andet symbolbårne paptavler og øjenudpegningsbøger og to tablets med kommunikationsprogrammer, der kan tale, sms’e og maile både med og uden brug af tastatur eller mus – også på andre sprog end dansk.
Potentiale og en smule berøringsangst
På Regionshospitalet Randers er ergoterapeut Vivi Gjødvad Poulsen tovholder på projektet, der blev skudt i gang i september.
- Vi glæder os til at komme rigtigt i gang med at bruge alt det nye, vi har lært. Men samtidig skal vi tage nogle redskaber med ind på stuerne, som er helt nye for os, og som patienten aldrig nogensinde har set før. Det i sig selv kan skabe lidt berøringsangst. Vi skal bryde med nogle vaner, og begive os ud i noget nyt, hvor vi skal turde bruge redskaberne ofte, så vi kan blive gode til at bruge dem. Når vi mundaflæser, er det oftest os, der stiller spørgsmålene – har du ondt? – og patienten, der svarer. Men nu får patienterne bedre mulighed for at styre samtalen og selv vælge, hvad han eller hun vil tale om, spørge om eller fortælle. Derfor er personalet på afdelingen også meget positive over for projektet, da de kan se, at det har et stort potentiale for både patient og personale, siger Vivi Gjødvad Poulsen.
Kommunikation er byggestenen for aktivitet
Projektet løber frem mod den 1. september 2016, og håbet er, at resultaterne kan danne grundlag for at udbrede kendskabet til ASK til andre afdelinger, til andre sygehuse og i sekundærsektoren.
- Set fra et ergoterapeutisk synspunkt handler det altid om at skabe muligheder for aktivitet og deltagelse. Men det kan ikke lade sig gøre uden meningsfuld kommunikation med omverdenen. Jo mindre kommunikation, jo mere passiv vil man også ofte blive. Desværre er ASK endnu ikke særlig udbredt i Danmark. Det er nærmere et tilfælde, hvis man som patient møder en terapeut, sygeplejerske eller anden sundhedsprofessionel, der har indsigt i ASK. Det er et vigtigt område, som man bør fokusere meget mere på, siger Anna Voss og hæfter sig ved, at Danmark gennem FN’s handicapkonvention har forpligtet sig til at give mennesker en anden form for kommunikation, hvis man har mistet eller aldrig har haft en funktionelt talesprog.
Teknologi i Praksis
Teknologi i Praksis arbejder blandt andet med rådgivning og kompetenceudvikling af fagpersoner vedrørende implementering af velfærdsteknologiske løsninger og Alternativ og Supplerende Kommunikation (ASK). Læs mere om virksomheden