15. apr 2015 KL 13:24

413.000 kroner til viden

Etf's Bevillingsudvalg har uddelt midler til ansøgere af foreningens Praksispulje, Forskningsfond og Studierejsefond
Skribent: 
Redaktionen

Ergoterapeutforeningen har uddelt 413.000 kroner i forårets bevillingsrunde til medlemmer, der har søgt om tilskud til forskning, projekter og studierejser. Bevillingerne kommer fra Etf´s Praksispulje, Forskningsfond og Studierejsefond.

 Læs også: Etf's fonde og puljer

Praksispuljen

Der er uddelt 126.000 kroner til ergoterapeutisk udvikling. Pengene går til i alt tre praksispuljeprojekter. Projekterne handler om:

  • Beskrivelse og udvikling af en lejringsmetode til ældre, Herning kommune.
  • Implementering af CPOP, Ringsted kommune.
  • Neurorehabilitering til patienter med hjernetumor, Glostrup hospital.

Forskningsfonden

Der er bevilget godt 267.000 kroner til fem forskningsprojekter. Heraf  to nye ph.d. projekter:

  • Ph.d studerende Christina Jessen Winge:”Vurdering af livsstilsprogram til ældre danske borgere med kræft” Syddansk Universitet.
  • Ph.d. studerende Kristina Tomra Nielsen:” Udvikling, anvendelse og afprøvning af ergoterapeutisk interventionsprogram til personer med kronisk sygdom” Syddansk Universitet.

Der er også bevilget midler til at udarbejde:

  • Et projekt om arbejdsrehabilitering på Metropol
  • Et projekt om telemedicin til forbedring af hverdagsaktiviteter (Telecare Nord projektet)
  • Støtte til Hanne Peoples igangværende ph.d. projekt med titlen: ” Engagement in everyday activities and quality of life for people with advanced cancer at home”.

Studierejsefonden

Fonden råder i 2015 over 50.000 kr. til ergoterapeuter og 10.000 kr. til ergoterapeutstuderende.

  • Tre ergoterapeuter har fået støtte til konferencedeltagelse med posterpræsentation i henholdsvis Budapest, London og Dublin.
  • En ergoterapeutstuderende har fået støtte til et praktikophold i Thorshavn på Færøerne.

 Næste ansøgningsrunde: 15. september 2015