Ergo- terapeuter leder med hjertet

Ergo- og fysioterapeuter har næsten samme tilgang til ledelse, viser en kvalitativ undersøgelse. Men der er også enkelte forskelle. Hvad enten, der står ledende fysioterapeut eller ledende ergoterapeut på navneskiltet, er der stor sandsynlighed for, at personen bag titlen især vil gå op i personaleledelse frem for eksempelvis strategisk ledelse eller driftsledelse. Sådan lyder en af konklusionerne i kandidatspecialet med titlen ”Ledelse blandt ergoterapeuter og fysioterapeuter. En komparativ analyse”, som ergoterapeut Margrethe Skovbjerg har udarbejdet.

I forbindelse med specialet har hun interviewet otte ledende ergoterapeuter og otte ledende fysioterapeuter, alle offentligt ansatte, om deres syn på ledelse. Blandt andet: Hvad motiverer dem? Hvilke værdier er vigtige for dem? Hvilke ambitioner har de som ledere, og hvor de henter inspiration?

– Fælles for alle 16 er, at de er reflekterende, gæve og dedikerede ledere, siger Margrethe Skovbjerg.

Få ergoterapeuter til lederkonferencer

Hun valgte at skrive sin opgave om ergoterapeuters og fysioterapeuters tilgang til ledelse på baggrund af en undren i Selskab for Ledere i Ergoterapeutforeningen over, at der kun dukkede relativt få ergoterapeuter op til de fælles lederkonferencer for ledende fysioterapeuter og ergoterapeuter. Kun en tredjedel af deltagerne var ergoterapeuter, til trods for, at der på landsplan er flere ledende ergoterapeuter i det offentlige, nemlig 339 mod 290 ledende fysioterapeuter.

Hendes undersøgelse omfatter imidlertid ikke det private område, hvor man må formode, at der er flere ledende fysioterapeuter.

På baggrund af forskellen i deltagelse i konferencerne ønskede Selskab for Ledere i Ergoterapeutforeningen at få belyst mulige forskelle i ledelsespraksis hos de to faggrupper, og den opgave påtog Margrethe Skovbjerg sig. Hendes speciale kunne imidlertid ikke pege på afgørende forskelle.

– Der er et overvejende sammenfald og kun få diskrepanser i de to faggruppers ledelsespraksis, konstaterer hun og fortæller, at fælles for de ledende ergoterapeuter og fysioterapeuter er, at de sætter opgaven med at lede personalet højt.

 – For begge faggrupper gælder, at den nære kontakt med medarbejderne i hverdagen er vigtig. De ønsker, at medarbejderne skal lykkes med deres opgaver til gavn for borgerne, og at de skal have medindflydelse på de beslutninger, der træffes. Flere af lederne understreger, at de opfatter faglig ledelse som tæt knyttet til personaleledelse, siger Margrethe Skovbjerg.

Hun betegner begge faggrupper som hybridledere, som forklares ved, at de både prioriterer at være faglige ledere og generalistledere. Der er dog en lille forskel i de to faggruppers måde at italesætte deres faglige ledelsesopgave på, forklarer hun:

 – Ergoterapeuterne benytter i højere grad begreber fra ergoterapien til at beskrive deres ledelse. Flere ledende ergoterapeuter benytter ord som aktivitetsperspektivet, meningsfuld hverdag og aktivitetsanalyse som del af deres ledelsespraksis og udtaler, at de benytter ergoterapiens grundbegreber i deres ledelsespraksis. Det samme ser man ikke hos fysioterapeuterne. De beskriver i højere grad deres rolle som terapeutisk end som fysioterapeutisk, hvilket jeg tolker sådan, at de opfatter deres rolle som mere end fysioterapeutisk.

Ikke til strategisk ledelse

Til gengæld rangerer strategisk ledelse ikke højt på listen over emner, der skaber motivation hos hverken ergoterapeuter eller fysioterapeuter.

– Et par af fysioterapeuterne nævnte uopfordret, at de ”ikke var ret gode” til strategisk ledelse, og ingen af ergoterapeuter nævnte det som et interesseområde, fortæller Margrethe Skovbjerg.

Der ligger heller ikke en bevidst strategi bag hverken fysioterapeuternes eller ergoterapeuternes egne veje mod posterne som ledere. Lederne i begge faggrupper har ikke på forhånd haft ambitioner om at blive ledere og har ikke ambitioner om at avancere til en lederstilling på et højere niveau. Flere af dem nævner, at de ikke aktivt søgte lederrollen, men landede tilfældigt i stillingen efter at være blevet opfordret af andre til at søge den.

Hjerte eller dna

Blandt de mere kuriøse observationer, som Margrethe Skovbjerg noterede under samtalerne med terapeuterne, var de ord, som de to faggrupper brugte til at beskrive deres ledelsesfunktion. Her så hun en lille forskel i sprogbrugen.

 – Tre af ergoterapeuterne brugte ordet hjerte til at beskrive deres ledelsesfunktion, hvilket indikerer en følelsesbetonet erkendelse af at være rundet af ergoterapien. To fysioterapeuter benyttede derimod metaforen dna, som indikerer, at de er rundet af fysiologien, siger Margrethe Skovbjerg.

En anden iagttagelse viser en svag antydning af en anden forskel mellem de to faggruppers måde at bedrive ledelse på. Fysioterapeuterne har en tendens til en mere kontant ledelsesstil, mens ergoterapeuterne er mere passive og undgående i deres ledelsesstil.

– Det antyder, at ergoterapeuter er blødere og mere følelsesbetonede i deres tilgang i ledelsesstil end fysioterapeuterne. Det hænger muligvis sammen med, hvilken uddannelsesretning de i første omgang har valgt, hvor ergoterapi kan opfattes som et blødere faglighed end fysioterapi, siger Margrethe Skovbjerg.

Hendes speciale gav ikke et klart svar på årsagen til, at færre ergoterapeuter end fysioterapeuter dukker op til lederkonferencer, men Margrethe Skovbjerg mener alligevel, at hendes speciale kan danne baggrund for fortsat udvikling af lederaktiviteter, fordi man nu mere indgående kender til deres ønsker. Lederne efterspørger blandt andet lederudvikling med fokus på personalemæssige forhold og ønske om muligheder for erfaringsudveksling med ledere fra andre faggrupper. Margrethe Skovbjerg mener derudover, at specialet har værdi i forhold til at vurdere, hvor godt de to faggrupper matcher de krav, som der i fremtiden bliver stillet til ledere i det offentlige.

 – Lever ledende ergoterapeuters og fysioterapeuters fokus på personaleledelse og faglig ledelse op til den efterspørgsel, som der vil være på ledere i det offentlige i de kommende år? Eller er der i højere grad brug for mere professionel ledelse? Måske skal svarene afspejles i udbuddet af lederkurser, som man tilbyder i fremtiden. Kvaliteten af ledelse er vigtigt at udvikle løbende. For at kunne skabe værdi for borgeren er det vigtigt, at lederen formår at omsætte visioner og skabe trivsel hos medarbejderne, og her kommer muligheder for lederudviklingsaktiviteter og lederuddannelse i spil, siger Margrethe Skovbjerg.

Blå bog: Margrethe Skovbjerg

• Ergoterapeut
• Horsens Kommune, Familieafdelingen, Børn og Forebyggelse
• Desuden censor for ergoterapeutuddannelsen
• Cand. san. i ergoterapi 2022
• Master i offentlig kvalitet og ledelse med sidefag i rehabilitering 2018
• Uddannet ergoterapeut 2014
• Tillidshverv som MED-udvalgsmedlem og tidligere arbejdsmiljørepræsentant

Ledelse blandt ergoterapeuter og fysioterapeuter

• Individuelle interviews med otte ledende ergoterapeuter og otte ledende fysioterapeuter – alle offentligt ansatte.
• Alle interviewpersoner er kvinder.
• Gennemsnitsalderen er 51 år.
• Ancienniteten som leder er i gennemsnit 10 år.
• Interviewpersonerne er i gennemsnit ledere for 40 medarbejdere fordelt på fem faggrupper.
• Kandidatspecialet blev afleveret i 2022.
• Specialets resultater bliver publiceret som en forskningsartikel.
• Læs specialet i ETF's Videnbank

Tema om at gå ledervejen

I fagbladet Ergoterapeutens tema om at gå ledervejen fortæller fem ledere, hvorfor de har valgt ledelse som deres vej, og hvordan de stadig bruger deres ergoterapi, de fem er: Sektionsleder i Sundhedsstyrelsen Line Riddersholm, chefterapeut på Aarhus Universitetshospital Jacob Ahlgreen Gram, leder på Filadelfia Stine Jochumsen, myndighedschef i Odense Kommune Signe Plats og leder på Følstruphuse i Hillerød Kommune Jannik Schøne. Desuden fortæller Hella Obel, ældre- og sundhedschef i Hillerød Kommune, hvad der skal til for at lykkes som leder. Og adjunkt Clara Siboni Lund, der forsker i faglig ledelse, svarer på, hvad det betyder at have en leder med samme faglige baggrund som én selv.

Læs temaet i fagbladet #2, 2023