Projekt om usynlig røg vinder

”Er det bare os, der er overfølsomme over for røglugt?”

Buranee Clausen, Anja Molander og Noor Mikha stillede sig selv dét spørgsmål på Professionshøjskolen Absalon, efter de i deres praktik på ergoterapeutuddannelsen havde været på hjemmebesøg.

Borgerne røg ikke, mens de var der, og nogle havde også luftet ud 15 minutter før sundhedspersonalets ankomst, men fornemmelsen af tobaksrøg var alligevel tydelig i hjemmene, oplevede de tre studerende.

— Vi var alle – uafhængigt af hinanden – i tvivl om, hvorvidt andre sundhedsfolk havde det på samme måde som os. Så da vi besluttede os for at undersøge det i vores bachelorprojekt, forventede vi, at måske 20 procent ville svare, at de oplevede gener ved tredjehåndsrøg. Men det var faktisk omvendt: Kun 16 procent af de adspurgte oplevede ingen gener, hverken fysiske eller psykiske, og mere end 80 procent følte enten fysisk eller følelsesmæssigt ubehag, fortæller 32-årige Anja Molander.

Det første overraskende resultat kom, da de sendte deres spørgeskema ud via facebookgruppen Ergoterapeuternes Forum og fik 75 besvarelser inden for 24 timer. Og da de her på den anden side af bachelorprojektet modtog nyheden om, at de havde vundet Ergoterapeutforeningens Bachelorpris, nåede overraskelsesfølelserne nye højder, fortæller 27-årige Noor Mikha:

—  Vi havde virkelig ikke forventet det. Og det til trods for, at allerede da vi præsenterede emnet for vores undervisere i sin tid, sagde de, at det kunne være et projekt til bachelorprisen. Her fik Buranee julelys i øjnene, fordi vores emne åbenbart var så relevant, mens vi andre talte det lidt ned: Lad os nu lige få skrevet projektet først.

I dag modtog de tre nu færdiguddannede ergoterapeuter bachelorprisen på en talent- og karrieredag for ergo- og fysioterapeutstuderende på Professionshøjskolen Absalon for deres arbejde med at sætte fokus på et overset problem.

For ikke nok med, at der ikke eksisterer lignende undersøgelser af konsekvenserne ved tredjehåndsrøg for sundhedspersonale, så fandt de tre også, at ud af de 159 ergoterapeuter, der besvarede deres spørgeskema, oplevede 70 procent, at deres arbejde var påvirket af tredjehåndsrøgen.

— Det viser, at det påvirker fagligheden, og derfor er det vigtigt, at der kommer fokus på det, påpeger 52-årige Buranee Clausen.

Tredjehånds- versus passiv røg

Før Anja, Buranee og Noor kunne undersøge påvirkningen af tredjehåndsrøg på ergoterapeuternes faglighed, måtte de lige få på plads, hvad tredjehåndsrøg var.  Ingen af dem kendte begrebet, før de dykkede ned i det, og det var de ikke ene om, fandt de ud af.

— Mine kollegaer på det botilbud, hvor jeg var ansat, kendte ikke til det, og det gjorde de fleste andre, vi spurgte, heller ikke. Folk ved, hvad passiv rygning er, men ikke hvad tredjehåndsrøg er, fortæller Noor Mikha.

Tredjehåndsrøg kan ikke ses, men er små partikler, der sidder i fx møbler, vægge og støv, efter der er blevet røget i et rum. De små partikler, der udgør tredjehåndsrøgen, kan ikke fjernes ved udluftning eller almindelig rengøring og kan heller ikke dækkes med 1-2 lag maling, forklarer de tre ergoterapeuter.

I deres litteratursøgning fandt de flere artikler, der beskrev tredjehåndsrøg, men ingen der beskrev effekten af tredjehåndsrøg på sundhedsprofessionelles arbejde. Det tætteste, de kom, var et bachelorprojekt fra nogle sygeplejerskestuderende bachelorprojekt, som undersøgte konsekvenserne ved passiv rygning, men her var forskellen på passiv røg og tredjehåndsrøg udvisket.

—For at undgå misforståelser valgte vi at indlede vores spørgeskema med en beskrivelse af tredjehåndsrøg, og hvordan det adskiller sig fra passiv røg. Til hvert spørgsmål sørgede vi desuden for at tydeliggøre, at respondenterne skulle ”tænke på de hjemmebesøg inden for de sidste tre måneder, hvor de registrerede, at borgeren normalt røg indendørs, men ikke røg under besøget”, når de svarede på, hvordan det påvirkede dem, fortæller Anja Molander.

Det var vigtigt for de tre, at det specifikt var effekterne af tredjehåndsrøg, de undersøgte i deres bachelorprojekt, fordi der ikke er lovgivet mod tredjehåndsrøg i Danmark.

— Tredjehåndsrøg kommer ind i kroppen som meget mindre partikler, end passiv røg. Det er lige så kræftfremkaldende, skaber inflammation i lungerne og påvirker også mennesker med KOL og andre lungesygdomme. Det er vigtigt, at der kommer fokus på det, så sundhedsprofessionelle ved, hvilken risiko de udsætter sig selv for, for det fremgår ikke af de danske anbefalinger. Og det er heller ikke kendt, hvordan det arbejde, ergoterapeuterne udfører i hjemmene, siger Anja Molander.

Med hendes, Noors og Buranees bachelorprojekt kom de ét skridt tættere på et svar på netop dét spørgsmål.

Kvaliteten er truet

Af de 70 procent af undersøgelsens respondenter, som svarede, at deres arbejde var påvirket af generne fra tredjehåndsrøg, brugte 37 procent mindre tid sammen med borgeren end normalt og planlagde deres besøg anderledes, end hvis borgeren ikke boede i et rygerhjem.

— Fra mig selv ved jeg, at hvis jeg hele tiden er opmærksom på mig selv og mit eget ubehag, så er jeg ikke opmærksom på borgeren. Det er et problem, når ergoterapi handler så meget om relationsdannelse og at møde den enkelte i vante omgivelser, påpeger Noor Mikha. 

Hun, Anja og Buranee undrer sig dog over særligt ét fund i deres projekt: At blot 50 procent af de adspurgte ergoterapeuter mener, at kvaliteten af deres ergoterapi er påvirket af generne fra tredjehåndsrøg.

—  Det er selvfølgelig meget, at hver anden ergoterapeut, der udsættes for tredjehåndsrøg, oplever, at kvaliteten af deres ergoterapi er påvirket, men i forhold til, at fire ud af fem oplever fysiske gener på grund af tredjehåndsrøg, virker det lidt skævt, siger Buranee Clausen.

Noor Mikha supplerer:

— Selvfølgelig kan du godt give god ergoterapi, selvom du har hovedpine, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om ergoterapeuter og andre sundhedsprofessionelle ”bare” har besluttet, at tredjehåndsrøg er et vilkår.

 Anja Molander påpeger, at spørgeskemaets vurdering af ”kvaliteten af arbejdsudførelse” desuden rummer en naturlig fejlkilde:

—Kvaliteten af den enkelte ergoterapeuts behandling var en subjektiv vurdering og kunne ikke faktatjekkes. Det kunne en kvalitativ undersøgelse måske få tydeligere frem, siger hun.

Dermed er fremtidspotentialet for Noor, Buranee og Anjas bachelorprojekt defineret, men om det bliver dem, der går videre med det, er de ikke sikre på.

— Jeg ville elske at gå videre med det og dermed sprede budskabet om påvirkningen fra tredjehåndsrøg og på sigt bidrage til at forbedre vores arbejdsmiljø. I første omgang betyder det bare helt vildt meget, at vi takket være bachelorprisen kan fortælle alle ergoterapeuter om vores resultater, siger Buranee Clausen, og de to bachelormakkere stemmer i.