”Han skuer horisonten og finder land. Der ser han sin søn vente på hans kald. De omfavner og fortæller om deres savn. Derfra slutter den her sang.”
Med de ord og et slående bifald fra publikum afslutter 30-årige Dennis Christensen oplæsningen af sit digt under ferniseringen af kunstprojektet ”En søfarendes fortælling” onsdag den 25. januar.
At læse sit digt højt for en forsamling på 30+ mennesker har krævet en hel del indre overtalelse, fortæller Dennis Christensen. Som psykiatrisk patient med en mangeårig historik af angst, depression og selvmordsforsøg, er ”sceneskræk” blot en underdrivende betegnelse for hans mentale tilstand.
— Det har været forbundet med rigtig meget angst at skulle læse mit digt op. Så jeg har arbejdet meget med at ”tage mig sammen”. Nu, hvor det er overstået, er jeg glad for, jeg gjorde det. Det var fedt at mærke, at folk forstod, hvad jeg havde skrevet og syntes, det var godt, fortæller han.
Kunstprojektet ”En søfarendes fortælling” er blevet en realitet takket være blandt andre ergoterapeuterne Helle Lykke Jensen og Camilla Sass. De har nemlig over de seneste mange onsdage siden efteråret 2022 budt en række patienter i Psykiatrien Øst i Roskilde indenfor til kreative aktiviteter – uden begrænsninger på hverken form eller kompetenceniveauer, fortæller de.
— Vi har lavet aktivitetsanalyse på patienterne og brugt det som udgangspunkt for at hjælpe dem til at sætte realistiske mål for deres kunstprojekter. Det er ikke alle, der kan fange og billedbehandle en solopgang med deres kamera eller forme hvaler af spejl-mosaik på karton, men det er heller ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at de laver noget, de kan være stolte af, siger Helle Lykke Jensen.
En af dem, der er blevet positivt overrasket over sin egen kreative kunnen, er Thomas Hansen. Han var i første omgang ikke mødt op til projektet, fordi han ville være kreativ. Han ville bare gerne være social med blandt andre Dennis Christensen, spise kage og drikke kaffe, fortæller han.
— Jeg tænkte, at jeg slet ikke var kreativ, men over tid lykkedes det mig alligevel at finde det kreative frem. Jeg havde aldrig troet, jeg kunne tegne et sejlskib, der lignede et sejlskib. Men over tid og med opbakning fra personalet og de andre herinde, lykkedes det alligevel. At det så ligner ”Thomas 10 år”, der har tegnet det, det er lige meget for mig, fortæller Thomas Hansen, som ligesom Dennis Christensen har en mangeårig historik i psykiatrien.
Støtte til frirum
Kunstprojektet kunne ikke være blevet en realitet, hvis det ikke var for midler fra støtteprojektet ”Billedmageri 2021”. Det blev startet af fotokunstner Hans Jørgen Bendixen, som var ærgerlig over, at coronapandemien havde sat en stopper for mange psykisk sårbares kunstprojekter. Derfor indgik han en aftale med 22 billedkunstnere om at få nogle af deres værker affotograferet og solgt, hvoraf en del af overskuddet ved salget gik til billedmageri i psykiatrien.
Gennem ”Ergoterapifagligt selskab for psykiatri og psykosocial rehabilitering”s facebooksside blev støttepuljen udloddet, og her søgte Helle Lykke Jensen om midler på vegne af kunstprojektet i Psykiatrien Øst.
— Siden jeg selv gik på pension som ergoterapeut for 6-8 år siden, har jeg fundet stor ro i kunst. Billedmageri er også et frirum for mange psykisk sårbare, og derfor ville jeg gerne give flere i psykiatrien mulighed for at tage del i det frirum. Det gør mig glad at se, at ergoterapeuterne her i Psykiatrien Øst har brugt midlerne på så fin vis, siger Hans Jørgen Bendixen i sin tale under ferniseringen.
Han tilføjer:
— Jeg håber, de fremover kan finde fondsmidler til at fortsætte projektet, for det er for mig at se rigtig meningsfuldt, og det vidner de mange flotte kunstværker også om.
Pause fra tankemylder
Ergoterapeuterne i Psykiatrien Øst ser også gerne, at projektet fortsætter. De vil derfor undersøge mulighederne for nye fondsmidler til projektet, fortæller Camilla Sass.
— På den anden side af ferniseringen vil vi gå i gang med at undersøge, hvor vi kan søge støtte til nye materialer og lignende. Vi vil gerne kunne afholde flere ferniseringer, da vi oplever, at det øger patienternes motivation, at deres værker skal vises frem, siger hun.
De største succesoplevelser har dog uden tvivl været undervejs i projektet; de mange onsdage, som det har strukket sig over. Dels fordi mange patienter har fundet deres individuelle kreative sider frem, og dels fordi de har oplevet at være i et rum, hvor tankemylder har været sat på pause.
— Det sanselige i at komme ind i et rum, hvor der dufter af kaffe og kage, og der er lagt op til fordybelse i en aktivitet, har givet patienterne en ro. Mange har fortalt, at de har fået en pause fra tankemylderet, som de har svært ved at finde, når de er overladt til dem selv. Som ergoterapeuter ved vi, at omgivelser og sanseindtryk er afgørende for udførelsen af en aktivitet, og det er projektet her et godt eksempel på, forklarer Helle Lykke Jensen.
Dennis Christensen har udover sit digt også brugt tid på at tegne øjne. Det er efterhånden blevet til nogle stykker, fortæller han, men der er alligevel kun ét øje, han for alvor er tilfreds med.
— Det første øje, jeg tegnede hernede, er det bedste, jeg har lavet. Når jeg har tegnet øjne derhjemme, er de aldrig blevet lige så gode som dét. Det, synes jeg, er lidt sjovt, siger Dennis Christensen.
