Hvordan står det til med værdig- heden?

Mødet er slut. Deltagerne siver småsnakkende ud af det lille lokale i stueetagen i Sundhedsstyrelsens store glasbygning på Islands Brygge i København. Tilbage står en tilfreds Kari Rose Holm ved tavlen, der er dækket af stikord. Endnu engang er det lykkedes. Det møde, der begyndte med, at seks forskellige fagligheder høfligt nærmede sig hinanden, er sluttet med, at alle kunne se det fælles mål i et nyt projekt.

- Og det er lige præcis min opgave som programleder at få øje på, hvad de hver især har af ressourcer og motivation og finde en måde at flytte dem i deres nærmeste udviklingszone, så vi sammen kan finde frem til, hvilke opgaver, de skal løse i fællesskabet, fortæller Kari Rose Holm, mens hun visker tavlen ren med hurtige bevægelser.

- Mange andre ledere gør sikkert det samme, men jeg har nogle faglige begreber knyttet til det og trækker i den grad på min ergoterapi, fortsætter hun og henviser til, at det er en kerne i faget at få det tværfaglige samarbejde til at lykkes.

- Og mit job her er egentlig heller ikke så meget anderledes, end da jeg var afdelingsergoterapeut på Herlev Hospital, hvor jeg også skulle finde ud af, hvad vi hver især kunne byde ind med for at løse opgaven bedst muligt, forklarer Kari Rose Holm og lander ved mødebordet.

Mere end blot empati

Selv plantet i en stol er der hele tiden tempo på hende. Kari Rose Holm taler, tænker og gestikulerer med en imponerende hastighed. Hendes varme og interesse for mennesker (som hun sjældent erstatter med det mere neutrale ”borgere”) får alle eventuelle fordomme om kølige embedsfolk i styrelser til lynhurtigt at visne. Hun fortæller begejstret om ”alt det, der sker i praksis” og om, hvordan hun oplevede, at Sundhedsstyrelsen nogle gange befandt sig langt væk fra virkeligheden, dengang hun søgte jobbet herinde i glaskassen.

- Der var tit lidt lang vej fra de kliniske retningslinjer, som styrelsen sendte ud, til min hverdag, og det var da også noget af det, Sundhedsstyrelsen havde fokus på med videnscentret, og som jeg gerne ville være med til at gøre op med, siger hun.

Det er fire år siden, Kari Rose Holm var med til at starte Videnscenter for værdig ældrepleje, hvis fornemme mål er at ”understøtte kommunerne i at skabe mere værdighed i ældreplejen”. Mere konkret betyder det, at Kari og hendes kollegaer sørger for at kompetenceudvikle og rådgive ledere og medarbejdere i ældreplejen, lave analyser af området og indsamle og dele viden og gode eksempler.

Værdighed er et flot, men også uhåndgribeligt ord, og centerets medarbejdere taler hellere om ”trivsel og relationel omsorg”.

-  Med tiden har vi gjort det mere konkret, for man kan jo ikke være uenig i, at vi skal behandle hinanden værdigt. Det gør vi alle sammen. Tror vi nok. Men ved at fokusere på det relationelle arbejde, som foregår mellem medarbejderen og det menneske, der har brug for hjælp, bliver det mere præcist, hvad vi snakker om, siger Kari Rose Holm, der ofte møder den holdning, at det med at behandle andre mennesker ordentligt blot er et spørgsmål om empati.

- Og så kan man slå de medarbejdere i hovedet, der ikke behandler borgerne respektfuldt og sige, at de mangler empati. På den måde bliver det gjort til en menneskelig defekt. Men i arbejdet med værdighed skal vi fokusere på den professionelle relation og se det som et fagligt stykke arbejde, som alle skal kunne udføre.

Egne erfaringer hjalp

Egentlig troede Kari Rose Holm, at det var rehabilitering, der skulle være hendes arbejdsområde i Sundhedsstyrelsen, da hun søgte jobbet i Enhed for Ældre og demens, men chefen havde allerede udset sig hende til opgaven i det nye center. Dels på grund af hendes erfaring fra rehabiliteringsområdet, og derudover viste hendes faglighed sig hurtigt at være en gevinst.

- Jeg anvender min ergoterapi hver eneste dag. Jeg bruger den i min ledelse, i mine strategier og i forhold til alt, hvad vi udvikler omkring værdighed i ældreplejen. Det handler altid om at tage udgangspunkt i den enkelte ældres ønske for et godt og værdigt liv og have en forståelse af medarbejdernes vilkår. Det kræver, at jeg kan sætte mig i den andens sted, og det er altså en meget ergoterapeutisk måde at tænke på, som Kari Rose Holm siger.

Til at begynde med oplevede hun, hvordan kommunerne ”rullede den røde løber ud”, når centerets medarbejdere tog på besøg i hjemmepleje og på ældrecentre.

- Vi vidste godt, at der ikke var nogen, som ville række hånden i vejret og sige: ”Vi er pivdårlige til værdighed, så kom og hjælp os”. Derfor koblede vi vores arbejde til kommunernes værdighedspolitikker og sagde: Vil I blive bedre til at arbejde med værdighed i forhold til mad og måltider eller i forhold til døden? Det er nogle af de temaer, værdighedspolitikkerne indeholder, fortæller Kari Rose Holm.

I den opsøgende fase mærkede hun også fordelen ved at kunne fortælle de ledere og medarbejdere, hun mødte, at hun var ergoterapeut og havde en fortid udenfor glasbygningen på Islands Brygge. 

- Jeg havde også prøvet at stå og være presset i en morgenpleje, og jeg kunne italesætte deres virkelighed, så de kunne genkende den, og det gjorde relationsarbejdet sindssygt meget nemmere.

Ny tilgang frigiver tid

Efterhånden har centeret da også – til programlederens udelte tilfredshed – indtaget rollen som den sparringspartner, man også kan gå til, når man oplever, at noget er udfordrende. For det er nemlig svimlende svært at sikre værdighed i ældreplejen anno 2022, fastslår Kari Rose Holm.

- Området er under maksimalt pres. Der er rekrutteringsudfordringer på alle niveauer, der er medarbejderflugt, og der kommer flere og flere ældre med mere og mere komplekse behov og problemstillinger, hvilket stiller højere krav til personalets kompetencer.

Som medarbejder står man også hele tiden i dilemmaet mellem borgerens ønsker og det, som ens huskeliste dikterer, at man skal, forklarer Kari Rose Holm.

- For en god medarbejder er måske også en, der ikke skubber alt for mange opgaver over på aftenvagten, pointerer hun og peger samtidigt på det faktum, at opgaverne helt tæt på den ældre ofte løses af uuddannede og skiftende afløsere, samt på de problemer, der opstår, når nogle opgaver hører under ældreområdet, mens andet vedrører sundhedsområdet. 

- Summen af alle de udfordringer er enorm, og vi har jo set, hvordan det i yderste konsekvens kan ende, siger hun med henvisning til dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, der førte til en strøm af henvendelser til videnscenteret. 

- Alle spørger: Kan den slags ske hos os? Og ja, det kan ske allevegne. Afmagten lurer i sprækkerne alle steder, og det er derfor vi skal snakke om, hvorfor det opstår, og hvordan vi kan modvirke det, siger Kari Rose Holm, der mener, at det er alt for let blot at ryste på hovedet og tænke: De mennesker skulle aldrig have været ansat i ældreplejen.

- I stedet skal vi gå på opdagelse i, hvordan det overhovedet kunne ende der. For den slags sker, når tingene har været for svære i for lang tid med for få ressourcer.

At hænderne er få, og gruppen af ældre vokser, er vilkår, som vi må arbejde under, men det handler i høj grad om, hvordan man bruger tiden, påpeger Kari Rose Holm.

- Vi kan se, at når personalet arbejder mere personcentreret med f.eks. borgere med demens, så skal der bruges færre medarbejderressourcer, fordi personalet ikke hele tiden skal ”mande op” om den enkelte borger. Ved at ændre på tilgangen, kan vi altså gøre noget ved ressourceudfordringerne, samtidig med at vi møder borgernes behov, siger Kari Rose Holm og giver som eksempel de norske ”Livsglædehjem”, hvor medarbejderne systematisk arbejder med at skabe livsglæde.

- De gør livsglæde til en lige så vigtig indsats som morgenpleje og medicin, og den fokuserede tilgang betyder, at borgerne har brug for mindre hjælp.

Trivsel eller gulvvask?

Så hvad er opskriften på værdighed? Udover den klientcentrerede tilgang naturligvis. Ja, ifølge Kari Rose Holm handler det også om at skabe stærke faglige fællesskaber, hvor kollegerne – på tværs af fag og titler - deler værdisæt og sprog. Udover et stærk fælles afsæt i medarbejdergruppen handler det - nok så vigtigt – om, at de organisatoriske rammer skal være på plads.

- I rehabiliteringstanken er målet at tage udgangspunkt i det enkelte menneske, men meget tit kommer man til at starte med de organisatoriske rammer og lovgivningen. Vi har f.eks. skismaet i forhold til Servicelovens § 83 a, hvor vi på den ene side skal spørge: Hvad er vigtigst for dig? Og på den anden side skal man mange steder som medarbejder tænke: Hvordan får vi dig til selv at vaske dit gulv? Det hænger ikke sammen. Derfor er vi nødt til også at fokusere på de organisatoriske rammer, når vi taler værdighed i ældreplejen. Det er f.eks. svært for en leder, der har 80 medarbejdere under sig, at opdage, om der er forråelse undervejs. Så er det de organisatoriske rammer, vi skal kigge på, siger Kari Rose Holm.

Hun oplever, at værdighed er rykket endnu højere op på dagsordenen, siden centeret begyndte i 2018.

- Vi er en del af en fælles bevægelse, og jeg ser tegn på – både i den offentlige samtale om ældreområdet og i praksis – at man i stigende grad anerkender, at det relationelle også er en del af fagligheden, som vi skal efterspørge og hylde. Der er kommet en opmærksomhed på, at helbred og trivsel hænger sammen, og politisk er der nu mere fokus på nærvær og omsorg fremfor unødvendigt papirarbejde, siger Kari Rose Holm.

Embedsværkets mavepine

Udenfor glasvæggen i mødelokalet spadserer hendes kollegaer forbi. Der er overlæger, antropologer, sygeplejersker og cand.polit.’er.

Kari Rose Holm var den anden ergoterapeut, der blev ansat i Sundhedsstyrelsen, og nu er de i alt fem fordelt på styrelsens mange enheder. De er alle en del af ”embedsværket”, som det så fint hedder, og den rolle indebærer, at man leverer faglige oplæg til politikerne, som i sidste ende er dem, der bestemmer. Så kan det godt være, at Kari Rose Holm med egne ord ”fik ondt maven”, da pårørende ikke måtte komme på besøg på landets ældrecentre under Covid-19-pandemien, fordi hun vidste, hvilke konsekvenser det ville få for trivslen blandt de ældre og for personalet ude i praksis, men forbuddet var politisk bestemt.

- For én ting var det sundhedsfaglige belæg. Noget andet var i forhold til værdighed i ældreplejen, og det var virkeligt svært at kigge på, som hun siger.

Derfor kastede programlederen og hendes kollegaer sig da også over, hvordan man kunne styrke trivslen i den hverdag, der var forandret. Hvordan kunne man bevare den personlige relation, når medarbejdere var gemt væk under værnemidler? Hvordan kunne man arbejde med meningsfulde aktiviteter i en hverdag, der pludselig var underlagt afstands- og hygiejnekrav? Jo, tak. Coronaperioden var også en travl tid, fortæller Kari Rose Holm.

Faktisk er antallet af arbejdstimer hendes eneste virkelige udfordring i jobbet i Sundhedsstyrelsen, fordi hun har let ved at blive begejstret og sige ja: Til konferencer, workshops og til møder med mennesker over alt i landet.

- For grundlæggende handler det om, at jeg gerne vil bidrage til, at mennesker udvikler sig og trives, og det er jo også derfor, at jeg har så stor en stor kærlighed til faget.

Videnscenter for værdig ældrepleje

Arbejder for at sikre sårbare ældre og deres pårørende en værdig alderdom.

Centreret:

• Kompetenceudvikler
• Rådgiver
• Faciliterer netværk
• Indsamler og formidler redskaber, metoder og nyeste viden og best practice til ledere og medarbejdere i kommunerne.

Læs mere om centeret: www.sst.dk/da/opgaver/videnscenter-for-vaerdig-aeldrepleje

Læs mere om centerets værdighedsrejsehold: www.epaper.dk/ergoterapeutforeningen/ergoterapauten_2_-marts_2020_final_webfil/?gotopage=38

Hvad skaber mere værdighed i ældreplejen hos jer?

• Prioritering. Gør borgerens trivsel til noget lige så vigtigt som helbredet. Sæt tid af til ugentlige møder, hvor medarbejdergruppen systematisk videndeler.
• Fælles sprog. Indfør et fælles fagligt sprog i medarbejdergruppen. Det er vigtigt, at I taler om borgerens trivsel på en simpel og praksisnær måde, som alle medarbejdere – uanset faglighed og uddannelsesniveau - kan tale med på. En måde at få et fælles sprog kan være at indføre fælles redskaber og metoder på de ugentlige møder, fx trivselskarret, se mere her

Kari Rose Holm

Uddannet ergoterapeut (2000) og master i organisatorisk læring og udvikling.

Erhvervserfaring:

• 2021-           : Chefkonsulent og programleder, Videnscenter for værdig ældrepleje, Sundhedsstyrelsen
• 2018 – 2021: Specialkonsulent og programleder, Videnscenter for værdig ældrepleje, Sundhedsstyrelsen
• 2010-2018: Konsulent og projektleder, Professionshøjskolen Metropol
• 2006-2010: Afdelings- og udviklingsergoterapeut, Herlev Sygehus
• 2003-2006: Klinisk underviser i ergoterapi, genoptræningscenteret i Lyngby-Taarbæk
• 2000-2003: Ergoterapeut på Københavns Amtshospitaler.