28. dec 2020 KL 8:00

Ny arbejds- proces gav struktur og fælles sprog

Ergoterapeutgruppen på Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen har i tre år arbejdet på at ændre deres arbejdsproces med udgangspunkt i OTIPM og AMPS. Det har bl.a. gjort det nemmere for ergoterapeuterne at definere deres rolle i det tværfaglige samarbejde og over for borgerne. Men processen har ikke været uden bump på vejen.
Skribent: 
Susanne H. Knudsen
Foto: 
Hans Christian Jacobsen

De fleste, der har prøvet det, er nok enige. Det kan være både vanskeligt og hårdt at ændre arbejdsproces. Alligevel kan det være besværlighederne værd. Sådan lyder det i hvert fald fra ergoterapeutgruppen på tilbuddet Vikærgården, Rehabliteringshøjskolen og ambulant træning – Akuttilbud og Rehabilitering - i Aarhus Kommune. Med midler fra praksispuljen har gruppen gennem tre år arbejdet målrettet på at ændre den daglige praksis med udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen OTIPM (Occupational Therapy Intervention Process Model) og undersøgelsesredskabet AMPS (Assessment of Motor and Process Skills). Ændringerne har givet et skærpet aktivitetsfokus i såvel udredning som intervention. Samtidig er der på tværs af organisationen kommet en mere ensartet og struktureret udredning og dokumentation.

- Vi har i denne proces fået gjort op med nogle gamle vaner, og vi har i ergoterapeutgruppen fået et fælles sprog at snakke ud fra, fortæller ergoterapeut Lise Johanne Rathje, som har været frikøbt til at lede projektet.

Et monofagligt løft

Det treårige projekt, som netop er afsluttet, har budt på både undervisning i arbejdsprocesmodellen og AMPS-kalibrering af de 11 fastansatte ergoterapeuter. Samtidig er der udarbejdet en manual for brug af OTIPM, som er tilgængelig elektronisk, og på alle ergoterapeutmøderne har der fast været afsat tid til borgergennemgang og videoscoringer. Alle nyansatte ergoterapeuter er desuden blevet introduceret til arbejdsprocesmodellen og den ikke-standardiserede observation for aktivitetsudførelse, der fungerer som et supplement til AMPS. 

- Vi er i ergoterapeutgruppen blevet skarpere på, hvordan vi kan gå ind i hinandens job, og hvad borgerne kommer med på de forskellige afdelinger. Vi er et hus, hvor vi ergoterapeuter går på tværs og hjælper hinanden, hvis der er ferie og sygdom, og på den måde er vi blevet mere fleksible. Derudover har det for mig personligt været et kæmpe løft monofagligt. Arbejdsprocesmodellen giver den struktur på mit arbejde, jeg nogle gange har savnet, og så føler jeg med AMPS, at jeg er kommet to lag dybere i observationerne, fortæller Jesper Bjerregaard Danielsen, som er ansat på Vikærgårdens udredningsafdelinger og har været en del af den tovholdergruppe, som løbende har sikret kobling mellem projektet og praksis.

Positivt aftryk på det tværfaglige samarbejde

De ændrede arbejdsprocesser har dog ikke kun haft betydning internt i ergoterapeutgruppen. Også i det tværfaglige samarbejde har projektet sat et aftryk.

- Tilbagemeldingen fra alle ergoterapeuter ved afslutning af projektet har været, at det er blevet nemmere definere ergoterapeutens rolle og præsentere sig selv ind i det tværfaglige samarbejde. Jeg arbejder selv på det ambulante område, hvor vi har to monofaglige tilbud. Gennem et år er alle borgere blevet AMPS-testet, inden de er begyndt på et forløb og efter et forløb. Det er en ny måde at tænke det tværfaglige samarbejde på, og det er der kommet vildt god feedback på, fordi det giver rigtigt meget i forhold til at vise, hvad vores intervention har været, og hvad vores værd er, siger Lise Johanne Rathje.

Skarpere på ergoterapeuternes rolle

Derudover har projektet gjort en tydelig forskel i forhold til de borgere, der enten ambulant eller i kortere eller længere tid opholder sig på Vikærgården eller Rehabiliteringshøjskolen.

- Jeg er blevet skarpere i forhold til at forklare borgerne, hvad jeg byder ind med som ergoterapeut; hvorfor jeg kommer, og hvorfor jeg gerne vil i dialog med dem om de aktiviteter, de har i deres hverdag. Det er også en god måde til at få en dialog med borgerne i forhold til, hvad jeg har set, og om de oplever det samme. Jeg kan godt have set noget, som jeg synes ser rigtigt anstrengende ud, men det er ikke sikkert, at borgerne har en oplevelse af, at det er anstrengende, fordi de har gjort det på den måde i lang tid, forklarer Henriette Carlsen, som er ansat i rehabiliteringsenheden og har været en del af tovholdergruppen.

Bump på vejen

Men ændringer af arbejdsprocesser sker sjældent uden bump på vejen - heller ikke på Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen.

- Som en gammel rotte i faget har det været og er stadig en anden tilgang at arbejde stringent med AMPS. Det er stadig noget, jeg skal øve mig i for, at det kommer rigtigt ind under huden, og det gør det mere tidskrævende her i begyndelsen, lyder det fra Henriette Carlsen, mens Jesper Bjerregaard Danielsen supplerer:

- Vores borgergennemløb på et år er utroligt højt, og det går stærkt her. Der er derfor mange ting, man skal klare - ud over at lave et kulturskifte monofagligt og mentalt. Projektet har gjort nogle gode ting for os, men det har været en hård fødsel.

Også fagligt har der været udfordringer ved at ændre arbejdsprocesserne, og derfor har ergoterapeuterne på de faste møder arbejdet med at få modellen til at passe til lige præcis deres hverdag.

- Vi kan ikke sige, at vi hele tiden skal tænke aktivitetsbegreb og ikke træne på kropsniveau, som der lægges op til i arbejdsprocesmodellen. Vi er også nødt til at tage os af træning på specifikt kropniveau bl.a. i forhold til dysfagi. Så vi er fortsat med træning på kropsniveau de steder, hvor vi ved, at det giver rigtig god mening, understreger Lise Johanne Rathje.

Processen fortsætter

Og netop det at tilpasse modellen har løbende været en proces, og det vil det også være fremadrettet. Ergoterapeuterne på Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen fortsætter nemlig de nye takter, selvom projektet officielt er afsluttet.

- Det er en kæmpe udfordring fortsat at få det til at leve, men ledelsen er indstillet på, at vi skal blive ved med at have fokus på det. Nu har covid-situationen været lidt et benspænd, men når de monofaglige møder genoptages, er det min drøm, at vi fortsat har borgergennemgang og videoscoringer i et eller andet omfang. Samtidig håber jeg, at alle nyansatte vil blive undervist i modellen og den ikke-standardiserede observation og få en gennemgang af, hvordan man er ergoterapeut på Vikærgården og Rehabiliteringshøjskolen, fastslår Lise Johanne Rathje, som næste år skal præsentere de resultater, ergoterapeutgruppen har opnået på den internationale konference Rehabilitation International World Congress.

Læs også om projektet under Ergotip i fagbladet Ergoterapeuten.