MeToo-bølgen rullede. Tv-værten Sofie Linde gav debatten ekstra næring med sin fortælling om grænseoverskridende adfærd fra sin chef. Toppolitikere gik mere eller mindre brødebetyngede af, og krænkelsessager blev vendt og drejet i medierne.
Men hvorfor var der ikke nogen, der talte om de seksuelle tilnærmelser, som omsorgs-, social- og sundhedsmedarbejdere bliver udsat for fra borgere og patienter?
Det var den undren, der fik Amalie Kjær, Karoline Svendsen, Lotte Bjerremand og Oliver Boysen til at stille skarpt på temaet i deres bacheloropgave på ergoterapeutuddannelsen på Via University College Aarhus. En opgave, der blev så god og et emne, der er så vigtigt, at de fire studerende i dag fik Ergoterapeutforeningens Bachelorpris ved Region Midt-Nords generalforsamling.
- Vi har hørt om krænkende adfærd mellem ledere og medarbejdere eller mellem kolleger, men vi syntes, der manglede noget i debatten, fortæller Lotte Bjerremand.
- Og både fra vores egne erfaringer og fortællinger fra praksis, vidste vi, at problemet eksisterede, supplerer Amalie Kjær.
I en undersøgelse om seksuel chikane, som FOA foretog blandt sine medlemmer i social- og sundhedssektoren i 2017, angiver hele 95 procent af de adspurgte, at chikanen er udøvet af en borger eller patient.
Påvirker livskvalitet
Hånden på låret. En SMS med grænseoverskridende indhold eller mundtlige tilnærmelser. Spørgsmålet for de fire studerende blev, hvordan medarbejdere oplever uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere og patienter med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og hvilken betydning det har for deres livskvalitet?
- Vi har - ud fra et meget ergoterapeutisk perspektiv - set på, hvordan det påvirker det hele menneske og den enkeltes aktivitetsudførelse, når man oplever sådan noget her på arbejdet, fortæller Lotte Bjerremand, der sammen med sine medstuderende fandt ud af, at medarbejderne ikke blot blev negativt følelsesmæssigt påvirket og tog oplevelserne med hjem i privatlivet. Det havde også konsekvenser for deres aktivitetsudførelse på jobbet.
- Nogle undgik f.eks. bestemte borgere eller situationer, og de udførte deres arbejde anderledes eller med et andet engagement, end hvad de havde en intention om, forklarer Amalie Kjær.
Hærdede med tiden
Konklusionen var også, at medarbejderne i høj grad holder oplevelserne for sig selv. Mange forklarer adfærden rent fagligt. At tilnærmelser f.eks. skyldtes borgerens kognitive funktionsnedsættelse, og flere berettede, at man med tiden fik mere tyk hud. ”Hvis jeg ikke havde været de andre episoder igennem, så tror jeg, jeg havde været endnu mere påvirket af den her episode, end jeg er,” som en af de interviewede i undersøgelsen udtrykker det.
- På den ene side følte medarbejderne, at det var noget, de godt kunne håndtere, men når de fik talt sig varme, kunne vi høre, at det påvirkede dem meget, fortæller Lotte Bjerremand.
Et tabu
Uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere og patienter er ofte tabu på arbejdspladserne og bliver gjort til den enkeltes ansvar, erfarede de fire bachelorstuderende.
- Det er ikke noget, man taler om, og der er sjældent nogle retningslinjer eller politikker for, hvordan man forebygger, håndterer og bearbejder den her type adfærd, siger Karoline Svendsen, der efterlyser klare retningslinjer på området. Allerhelst formuleret af ledelse og medarbejdere i fællesskab.
F.eks. kunne uønsket seksuel opmærksomhed være en del af arbejdspladsvurderingen, og de fire bachelorer undrer sig over, at hverken lovgivere eller arbejdspladser tager hånd om problemet.
- Når den slags sker mellem ledere, medarbejdere og kolleger er der en specifik AT-vejledning, hvor der står en hel masse, men indenfor arbejdsmiljølovgivningen hører det her emne ind under vold, og derfor er der rigtig mange, der overser det. Det virker som om, at det bliver negligeret, når det i lovgivningen er et lillebitte punkt under vold, og det er der behov for at ændre på, siger Karoline Svendsen.
Ønsker mere synlighed
De fire bachelorer er ikke bare glade for den anerkendelse, der ligger i at modtage prisen. De håber også, at hæderen kan føre til mere oplysning og engagement.
- Vi vil gerne presse på, så der sker en forandring på det her område, for der er virkelig brug for, at det bliver aftabuiseret, og der bliver skabt en kulturændring. Det er også derfor, vi er så glade for, at vi har vundet den her pris. Den skaber noget synlighed, og vi kan mærke at det bliver taget alvorligt, siger Amalie Kjær.
To af de fire studerende har allerede fået job, og alle tager erfaringerne fra opgaven med ud i deres kommende arbejde.
- Det er en viden, som jeg ville ønske, at alle havde med fra starten, så de var opmærksomme på problemet og kunne tage snakken med kolleger og ledelse. Jo mere vi får talt om det, jo bedre kan vi sammen skabe en forandring, fastslår Amalie Kjær.
Om undersøgelsen
- Titel: ”Uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere/patienter - et komplekst fænomen”.
- Metode: Interview med fire kvindelige medarbejdere, der arbejder med borgere/patienter med psykisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, og som alle har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed fra borgere/patienter.
- Resultater: Medarbejderne oplevede at kunne håndtere uønsket seksuel opmærksomhed og så det ikke som et problem, men som en del af jobbet, men alle medarbejdere oplevede dog at blive følelsesmæssigt påvirket i de situationer, hvor borgerne udløste en usikkerhed i deres professionelle rolle. Informanterne brugte ofte deres faglighed til at forklare den uønskede seksuelle opmærksomhed, og rapporten viste desuden, at det kollegiale sammenhold havde en betydning i forhold til håndteringen.
- Læs bachelorprojektet her
Bachelorprisen
- Ergoterapeutforeningen uddeler en pris til ergoterapeutstuderende på 15.000 kroner for bedste bachelorprojekt. Prisen gives til projekter af høj kvalitet med perspektiver for ergoterapifaget. Bachelorprisen uddeles én gang pr. semester.
