Bachelorpris til projekt om senfølger

Særligt ét resultat blinker opsigtsvækkende i den undersøgelse, som Ditte Agentoft Dandanel og Julia Goldie Toft, har gennemført, og som de i dag bliver hædret for, når de modtager Ergoterapeutforeningens bachelorpris ved generalforsamlingen i Region Syd i Fredericia.

Det er resultatet, der viser livskvalitet hos mennesker med senfølger efter Covid-19. Man skal forestille sig en kurve med en faldende hældning så brat som en sort piste, når man skal beskrive udviklingen i livstilfredshed før og efter senfølgerne.

Hele  86,9 procent af de adspurgte i undersøgelsen angiver, at de inden smitten med Covid-19 havde ”høj livskvalitet”. Efterfølgende vurderer sølle 5,7 procent deres livskvalitet til ”høj”, mens 79,1 procent angiver at have ”lav livskvalitet”.

Forklaring på det drastiske fald følger, og den giver god mening set i et ergoterapeutisk perspektiv, men først Julia Goldie Tofts ønske for undersøgelsen:

- Vi håber, at vores undersøgelse fører til endnu mere anerkendelse af senfølger og flere øjne på området, for det er tydeligt, at der mangler en accept af og viden om problemet – både i sundhedsvæsenet og i resten af samfundet, mener hun.

Sparsom viden på området

Da statsministeren i 2020 lukkede landet ned på grund af en virus, der efter sigende kom fra Kina og stammede fra en flagermus, vidste ingen ret meget. Politikere, sundhedsmyndigheder og befolkningen trådte famlende ind i en fremtid, hvor flere og flere danskere blev smittet. Efterhånden dukkede historierne op om de mennesker, der aldrig følte sig helt raske igen efter at have været syge af coronavirus. Hvorfor blev de ved med at være sløje? Var symptomerne reelle? Eller var det indbildning? Forskere og mange andre undrede sig.

Da Ditte Agentoft Dandanel og Julia Goldie Toft i efteråret 2021 begyndte på undersøgelsen stod de derfor også på usikker grund. Alt var endnu nyt, og der var kun ganske lidt forskning i senfølger efter Covid-19, men de to ergoterapeutstuderende havde læst en artikel om emnet i fagbladet Ergoterapeuten, og det virkede oplagt at undersøge det nærmere.

- Man kan anse senfølger som en funktionsnedsættelse, der begrænser borgerne i deres hverdagsaktiviteter, og det er jo netop, hvad vi arbejder med som ergoterapeuter, som Julia Goldie Toft forklarer.

Mange får senfølger

I Danmark har mere end to millioner mennesker været smittet med coronavirus, og Sundhedsstyrelsen estimerer, at ca. 50 procent af de personer, der har haft Covid-19, oplever senfølger, hvilket vil sige symptomer med en varighed på 12 uger eller mere. For nogle er symptomerne milde, mens andre slæber sig trætte og forpustede gennem hverdagen.

De to studerende satte sig for at undersøge, hvilke aktivitetsproblematikker voksne med Covid-19-senfølger har i hverdagslivet, og hvordan de oplever, at senfølgerne påvirker deres rolle som f.eks. forælder, ven og familiemedlem. Ydermere ville de belyse, hvilken indflydelse symptomerne havde på de ramtes livskvalitet.

For at give undersøgelsen mest mulig gennemslagskraft gik de kvantitativt til værks, og det viste sig snart, at det ikke var svært at finde respondenter til deres spørgeskemaundersøgelse.

- Vi kiggede i nogle grupper på Facebook for borgere med senfølger, og der kunne vi se, at den her gruppe mennesker virkelig havde meget på hjerte, og at det virkede som om, at de ikke følte sig rigtigt hørt, forklarer Ditte Agentoft Dandanel.

Træthed dominerer

Med undersøgelsen fik deltagerne mulighed for at udpege deres symptomer og de konsekvenser, de havde for hverdagen. Resultaterne af spørgeskemaet tegnede et billede af en meget træt gruppe mennesker, der havde svært ved at huske og koncentrere sig eller havde ondt i hoved, muskler og led. Mere præcist oplevede 87 procent af de adspurgte træthed, 81 procent havde koncentrationsbesvær, og 76 procent oplevede at have problemer med hukommelsen.  

Især trætheden medførte en række aktivitetsproblematikker. Respondenterne angav at have svært ved at passe deres arbejde, gøre rent, dyrke sport og udfylde rollen som forælder, ven, familiemedlem eller lønmodtager. De oplevede slet og ret ikke at slå til i tilværelsens mest betydningsfulde hverv, og det er da også en mulig forklaring på, at så mange oplever et fald i livskvalitet, vurderer Ditte Agentoft Dandanel.

- Hvis man f.eks. ikke har overskud til at være den mor, man gerne vil være, sammen med sit barn, fordi man simpelthen er for træt hele tiden, så er det let at forestille sig, at det påvirker livskvaliteten rigtig meget. Især hvis det står på over længere tid, siger hun.

Allerflest havde svært ved at magte rollen som ”lønmodtager”, og da arbejdsidentiteten fylder meget hos mange voksne, forringer det også livskvaliteten, pointerer Ditte Agentoft Dandanel.

Samtidig er det oplagt at koble udfordringerne med at udføre dagligdagens aktiviteter med tab af livsglæde og mening, supplerer Julia Goldie Toft.

- Det bekræfter jo vores grundsyn og teori som ergoterapeuter, hvor vi anser aktiviteter som ekstremt vigtige for mennesket. Alligevel blev jeg undervejs i undersøgelsen overrasket over, i hvor høj grad livskvaliteten bliver påvirket af Covid-19-senfølger, siger Julia Goldie Toft.

Efterlyser tilbud

Mange ansatte i sundheds- og plejesektoren er usikre på, hvordan man behandler mennesker med senfølger, oplever de to prismodtagere, som mener, at ergoterapeuter og andre faggrupper har brug for faglige anbefalinger på området.

- Vi ser gerne, at praksis bliver ensrettet, så borgere med senfølger får de samme tilbud og den samme kvalitet, uanset om de befinder sig i København, Esbjerg eller Nordjylland. Lige nu er det vores opfattelse, at sundhedspersonalet famler lidt i blinde, når de støder på de her symptomer, siger Ditte Agentoft Dandanel, der mener, at det mest optimale vil være, at der bliver udarbejdet kliniske retningslinjer for Covid-19-senfølger.

Hun håber, at undersøgelsen kan bidrage til, at bl.a. ergoterapeuter kan sætte tidligere ind og får lettere ved at planlægge deres interventioner.

-  Selvfølgelig skal der foretages en individuel undersøgelse af hver enkelt borger, men vores studie viser jo, at der alligevel er nogle mønstre i, hvad det er for nogle aktivitetsproblematikker, gruppen med senfølger har, siger Ditte Agentoft Dandanel, der netop har fået job på Center for senhjerneskade i Kolding, mens Julia Goldie Toft er jobsøgende.

Begge er enige om, at de tager læringen fra undersøgelsen med videre i arbejdslivet.

- Lige meget, hvad vi kommer til at lave, kommer vi helt sikkert til at møde borgere, der har haft Corona, og som måske har fået senfølger, og der vil vi på en helt anden måde have øjnene åbne for, hvad de kan have af symptomer og problematikker, som Julia Goldie Toft siger.

Fakta om undersøgelsen

• Titel: ”Covid-19-senfølgers indflydelse på hverdagslivet - En kvantitativ tværsnitsundersøgelse af aktivitetsproblematikker hos mennesker med Covid-19- senfølger.”
• Forfattere: Ditte Agentoft Dandanel og Julia Goldie Toft, bachelorer fra ergoterapeutuddannelsen, UC Syd Esbjerg.
• Metode: Spørgeskemaundersøgelse med 211 respondenter, der blev fundet via facebookgrupper for mennesker med senfølger.
• Resultater: Undersøgelsen viste, at en stor del af personerne oplevede træthed (87 procent), koncentrationsbesvær (86 procent), og hukommelsesbesvær (76 procent), hovedpine (66 procent), muskel- og ledsmerter (63 procent), og at symptomerne betød, at de havde udfordringer med at udføre en række aktiviteter, og udfylde rollen som f.eks. forælder (60,5 procent), ven/veninde (57,6 procent) og familiemedlem (56,7 procent).

Bachelorprisen

• Ergoterapeutforeningen uddeler en pris til ergoterapeutstuderende på 15.000 kroner for bedste bachelorprojekt. Prisen gives til projekter af høj kvalitet med perspektiver for ergoterapifaget. Bachelorprisen uddeles én gang pr. semester.