Bachelorpris til projekt om type 2-diabetes

— Jeg var på vej hjem fra arbejde, da Aysha skrev til mig, at vi havde vundet prisen. Jeg skyndte mig at holde ind til siden: En glædesrus som den, kunne jeg tydeligvis ikke forsvare at køre på, griner 26-årige Caroline Olesen.

Hun har i dag sammen med 25-årige Aysha Ali modtaget Ergoterapeutforeningens Bachelorpris på Health & Rehab-messen i Bella Center Copenhagen for deres bachelorprojekt: ”En hverdag med type 2-diabetes – et kvantitativt tværsnitsstudie om aktivitetsdysfunktioner hos personer med type 2-diabetes”.

Projektet blev til takket være fagkonferencen Ergo22, hvor Aysha og Caroline deltog på deres 6. semester på UC Syd netop for at få inspiration til deres bacheloropgave på 7. semester.

På Ergo22 holdt ergoterapeut og ph.d. Line Lindahl Jacobsen oplæg om aktivitetsproblemer for mennesker med type 2-diabetes, hvor hun fortalte om ’videnshuller’ på området.

— Hun fortalte, at type 2-diabetes giver udfordringer med udførelsen af hverdagsaktiviteter, men at man mangler viden om, hvilke specifikke aktivitetsgrupper, der bliver ramt. Det, tænkte vi, var oplagt at undersøge i et kvantitativt studie, fortæller Aysha Ali.

Efter Ergo22 tog Aysha og Caroline kontakt til Line Lindahl Jacobsen, som sparrede med dem om deres projekt. Da de begyndte på 7. semester, havde de derfor et godt fundament for et bachelorprojekt, der kunne bidrage til ny viden til ergoterapifaget.

— Vi ville gerne bidrage til at mindske et eksisterende videnshul – i det omfang det var muligt for et bachelorprojekt. Vi undersøgte derfor gennem et spørgeskema, hvilke aktivitetsdysfunktioner personer med type 2-diabetes oplevede, samt hvordan det påvirkede deres aktivitetsbalance, fortæller Caroline Olesen, hvortil Aysha Ali tilføjer:

— Vi tænkte, aktivitetsbalancen kunne være relevant for undersøgelsen, fordi nordisk aktivitetsvidenskab beskriver, at aktivitetsbalancen kan påvirkes, hvis der opleves aktivitetsdysfunktioner i hverdagen. Derfor fandt vi det interessant at undersøge, om der i projektet kunne findes en sammenhæng mellem aktivitetsdysfunktioner og aktivitetsbalance.

En masse benarbejde for at finde respondenter og en tung databehandling senere, kunne de to ergoterapeutstuderende konkludere, at deres arbejde havde båret frugt. De fandt nemlig frem til noget, eksisterende litteratur ikke havde fundet.

Dysfunktionel søvn og rengøring

I den litteratur, Caroline og Aysha kunne finde om personer med type 2-diabetes, havde behandlingen fokus på medicin, kost og motion. Derfor ville Caroline og Aysha undersøge, om type 2- diabetes kunne skabe aktivitetsdysfunktioner inden for andre hverdagsaktiviteter.

— Vi tænkte, at spisesituationer som madlavning, sociale sammenkomster med familie og venner ville være de største aktivitetsdysfunktioner, fordi det var det, den eksisterende litteratur fokuserede på, men det var det ikke: Det var søvn, motion og rengøring, fortæller Caroline Olesen.

De fandt en signifikant sammenhæng mellem antal symptomer og antal arbejdsdysfunktioner for personer med type 2-diabetes. Både i forhold til egenomsorg, produktivitet og fritid. Størstedelen af aktivitetsdysfunktionerne lå i kategorien fritidsaktiviteter.

— Det er interessant, for det indikerer, at der er behov for et mere aktivitetsbaseret fokus – og dermed også for mere ergoterapi, siger Caroline Olesen.

Aysha Ali tilføjer:

— Vores fund peger på, at det er vigtigt med en tidlig indsats, så man hurtigt kan sætte ind med eventuelle nedgradueringer, der kan være i forhold til aktiviteterproblemerne med for eksempel søvn og rengøring.

Gik i bredden

Caroline og Aysha fandt en signifikant sammenhæng i deres undersøgelse, men det er ikke det samme, som at de har påvist en årsagssammenhæng, påpeger Aysha.

— Vores fund er et øjebliksbillede; et tværsnitsstudie, så vi kan ikke udlede en konkret årsagssammenhæng, men vi fandt en signifikant sammenhæng mellem type 2-diabetes og aktivitetsdysfunktioner, og det danner grundlag for nye forskningsmæssige hypoteser, siger Aysha Ali og tilføjer:

— Vi valgte en kvantitativ metode, fordi vi gerne ville gå i bredden og ikke i dybden med at undersøge, hvilke aktivitetsdysfunktioner, borgere oplever i hverdagen for at kunne synliggøre, hvor stort problemet er, og om ergoterapi dermed kunne være relevant for målgruppen. Vores metodevejleder fra UC Syd har foreslået, at vi arbejder videre med vores bachelorprojekt, og det kunne vi begge to godt se et potentiale i. Der ville man kunne dykke mere ned i de specifikke dysfunktioner, vi fandt frem til, og hvordan personer med type 2-diabetes oplevede dem. Altså et mere kvalitativt studie med f.eks. fokusgruppeinterviews eller observation i praksis.

Udfordrer det eksisterende

Inden Caroline og Aysha eventuelt arbejder videre med bachelorprojektet, er deres primære mål imidlertid at få noget praksiserfaring – men også at udfordre den praksis, de kommer ud i.

— Det, der har gavnet os i vores bachelorprojekt, har været vores proaktive kritiske sans. Det, synes jeg, man skal fortsætte med ude i praksis: Udfordre det eksisterende og se, om man kan gøre ting på en ny måde. Det er vigtigt, at man også som ny ergoterapeut tør at stille spørgsmål til det, der foregår i praksis, siger Aysha Ali, hvortil Caroline Olesen, som i dag er ansat som eneergoterapeut i et barselvikariat på et plejecenter i Vejle Kommune, tilføjer:

— Til vores bachelorprojekt søgte vi uden for det, der står i bøgerne både i forhold til emnevalg og metoder, og det var lærerigt. Det vil jeg også gøre i min praksis som ergoterapeut: Er jeg i tvivl om noget, vil jeg opsøge viden andre steder, hos andre faggrupper og bruge mine ergoterapeutiske kompetencer på nye måder. For eksempel har jeg igangsat et initiativ, hvor vi tager borgerne ud i naturen.

Caroline var også i sin søgen efter et første ergoterapeut-job opmærksom på, at hun ikke skulle gå på kompromis med at bruge sin ergoterapeutiske faglighed – på fuld tid. Ligesom hun og Aysha gjorde i deres bachelorprojekt.

— Vi forsøgte at afdække et fuldt aktivitetsrepertoire, som vi ikke kunne finde i anden litteratur herunder i forhold til fritid og egenomsorg. At gå fra et sygdomsfokuseret perspektiv til et aktivitetsbaseret perspektiv er det, vores fag handler om, og det skal vi ikke gå på kompromis med. Særligt ikke, hvis vi gerne vil udbrede kendskabet til vores faggruppe og behovet for at sætte ind over for aktivitetsproblematikker, siger Aysha Ali.

Caroline Olesen nikker bekræftende.