Bedre trivsel - mindre vold

Fire drab på ansatte på socialpsykiatriske bosteder i perioden fra 2012 til 2014 var et af de væsentligste argumenter for at sætte gang i nytænkning for at nedbringe antallet af voldsepisoder på bostederne.

— Vi besluttede os for at udstikke en ny retning, så fokus ikke var så meget på beboernes farlighed og de fagprofessionelles sikkerhed, men mere på begge parters trivsel ud fra en erkendelse af, at mennesker, der trives, må formodes at være mindre tilbøjelige til at true og slå eller — for de fagprofessionelles vedkommende — at udøve magtanvendelse, forklare Finn Blickfeldt Juliussen, der er specialkonsulent i Socialstyrelsen – og ergoterapeut.

Han blev udpeget til at lede et tre-årigt satspuljeprojekt med titlen Forebyggelse af magtanvendelse i botilbud. Erfaringerne fra projektet blev offentliggjort i november 2018 og præsenteret af Finn Blickfeldt Juliussen på Ergoterapeutforeningens fagkonference Ergo 18.

Projektet, der var udformet som et pilotprojekt, medførte, at antallet af episoder med trusler og vold faldt markant. Det samme gjaldt antallet af magtanvendelser.

— Det er vigtigt at understrege, at der ikke var tale om et forskningsprojekt, så man kan ikke sige, at der er evidens for, at metoderne virker. Men resultaterne er så tydelige, at mange af anbefalingerne fra pilotprojektet i dag er skrevet ind i de nationale retningslinjer for forebyggelse af voldsomme episoder på botilbud, forklarer Finn Blickfeldt Juliussen.

Tre bosteder i henholdsvis København, Aarhus og Frederikshavn — alle med særlige udfordringer i forhold til voldsanvendelse og voldsepisoder — ansøgte om at deltage i satspuljeprojektet. I alt 70 fagprofessionelle og 53 borgere har afprøvet de nye metoder.

Triaden holder gejsten oppe

På hvert bosted blev der etableret en såkaldt triade eller et implementeringsteam, som bestod af bostedets tillidsmand, arbejdsmiljørepræsentant og lederen/forstanderen. Triadens opgave var at holde gejsten oppe i projektet og sørge for, at medarbejdere og beboere deltog i de undervisningsforløb, som knyttede sig til projektet.

— Projektet handlede om at skabe bedre trivsel hos fagprofessionelle og beboere, og derfor viste det sig at være en rigtig god ide at have arbejdsmiljørepræsentanten med i triaden. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at det var med til at skabe det kvantespring, der var fra at have hovedfokus på beboernes farlighed og de fagprofessionelles sikkerhed, til at have hovedfokus på udvikling af trivsel for både fagprofessionelle og borgere, siger Finn Blickfeldt Juliussen.

Hvert halve år blev de fagprofessionelles trivsel desuden undersøgt.

Centralt i projektet stod de to metoder LA2 og FIT.

LA2 var en videreudvikling af LA (Low Arousal) og blev udviklet i et samarbejde mellem Finn Blickfeldt Juliussen og psykolog Trine Uhrskov.

— Erfaringer med den oprindelige Low Arousal-model viste, at metoden ofte var ensbetydende med ”no arousal”, fordi den fjernede al stimuli og aktivitet, hvilket førte til kedsomhed hos borgerne, og det kunne igen føre til udfordrende adfærd. Vi ønskede at udvikle metoden, og derfor indeholder LA2 også et vist aktivitetsperspektiv, så borgerne når et ”passende arousal”, forklarer Finn Blickfeldt Juliussen.

I den sammenhæng kommer ergoterapeuternes perspektiv kommer i spil på grund af deres fokus på netop aktiviteter, mener han.

Fredelige løsninger frem for konfrontation

LA2 er opbygget omkring tre faser, der har som mål at fokusere på fredelige løsninger frem for konfrontation.

I den første fase, forebyggelsesfasen, skal den fagprofessionelle sammen med beboeren finde frem til de elementer, der skaber trivsel for beboeren, og hvad der modsat kan skabe ”high arousal”.

— Det er typisk i perioder, hvor beboeren har det nogenlunde godt, at den fagprofessionelle kan hjælpe borgeren til at gennemskue og formulere, hvilke tidlige tegn, der indikerer, at beboeren er på vej mod stigende arousal. Sammen finder de ud af, hvad der virker for at få normaliseret niveauet, for eksempel at beboeren går ind på sit værelse og ser tv eller ringer til en god ven, forklarer Fin Blickfeldt Juliussen.

Et af de bosteder, der medvirkede i pilotprojektet, kunne for eksempel fortælle om en beboer, Anton, der en dag satte sig til computeren og begyndte at kigge på hjemmesider med våben. En fagprofessionel kiggede i Antons LA2-trivselsplan og så, at Anton selv havde peget på denne adfærd som et advarselstegn. Personalet tog en snak med Anton om, hvad der kunne skabe bedre trivsel for ham, og han bad om PN-medicin og noget mad. På den måde undgik han at komme i high arousal, og personalet kom aldrig i nærheden af at anvende magt.

Undgå ”benzin på bålet”

Det andet trin i LA2 er håndteringsfasen. Her skal de fagprofessionelle dybest set gøre det modsatte af, hvad de plejer at gøre i tilfælde af, at en episode ikke løses lige så gelinde som i Antons tilfælde, men ender i high arousal.

— Normalt løber personalet hen til en person, der er i high arousal for at skabe ro og skærme. Men det kan virke som ”at kaste benzin på bålet”, fordi det kan skabe angst hos beboeren og dermed øge risikoen for voldsepisoder. I håndteringsfasen bliver de fagprofessionelle i stedet trænet i at trække sig, hvilket vil skabe ro hos beboeren og mindske risikoen for vold og magtanvendelse, siger Finn Blickfeldt Juliussen.

Når der er faldet ro over begivenhederne igen, bevæger beboeren og den fagprofessionelle sig over i tredje fase — læringsfasen.

— Sammen kigger de tilbage på begivenheden og finder ud af, hvilke erfaringer de kan trække ud af den, og om erfaringerne kan overføres til forebyggelsesfasen, forklarer Finn Blickfeldt Juliussen.

Feedback til de fagprofessionelle

Den anden metode FIT (Feedback Informed Treatment) havde inden pilotprojektet hovedsagelig kun været anvendt til personer med et højere funktionsniveau end personer på socialpsykiatriske bosteder, men pilotprojektet viste, at personer med svære psykiatriske diagnoser i lige så høj grad som andre var i stand til at give feedback til de fagprofessionelle.

FIT er en systematisk metode, der i al sin enkelhed består i, at beboeren hver 14. dag giver den fagprofessionelle feedback på, hvordan beboeren oplever sig mødt og hjulpet af den fagprofessionelle. FIT’s fokus er især på de tilbagemeldinger, hvor det ikke er tilfældet.

— Hvis beboeren har en negativ oplevelse, skal den fagprofessionelle og beboeren i fællesskab finde ud af, hvordan den fagprofessionelle kan ændre sin indsats, forklarer Finn Blickfeldt Juliussen.

Beboernes evaluering af de fagprofessionelles indsats kan i visse tilfælde føre til, at den fagprofessionelle skal skiftes ud, og en anden medarbejder skal overtage kontakten til beboeren.

Når livet er noget lort

I erfaringsopsamlingen fra pilotprojektet fortæller en kontaktperson på et af bostederne, hvordan en beboer oplever FIT-forløbet:

”Borgeren fortæller, at det rum, der er skabt til at give de fagprofessionelle feedback, har givet borgeren mod til at fortælle de fagprofessionelle om noget konkret, som har stor betydning for hende i samarbejdet med de fagprofessionelle. Det har vist sig, at borgeren vil have lov til at mene, at livet som helhed til tider — er ”noget værre lort”. Borgeren er før blevet ked af det, når de fagprofessionelle har mødt borgeren med en samtale om alt det gode, som borgeren har i livet. Eller når fagprofessionelle er kommet med løsningsforslag.”

Det krævede en del omstillingsparathed og undervisning at få projektet implementeret, og nogle fagprofessionelle har haft sværere ved at vænne sig til LA2 og FIT end andre.

Men som helhed har pilotprojektet også været til gavn for de fagprofessionelle, tyder et udsagn fra ledelsen i et af botilbuddene på:

”I arbejdsmiljøspørgeskemaerne svarer fagprofessionelle, at den tydelighed, der ligger i metoderne, har en god indvirkning på arbejdsmiljøet. De faglige diskussioner og nogle gange også personlige holdninger, er ikke længere så omfattende, da det er borgerens holdning og beslutninger der er bestemmende for, hvordan tingene skal gøres.”

Større tilfredshed — mindre vold

Statistikken understøtter også den positive udvikling. På to af pilotprojektets bosteder viste trivselsundersøgelserne en stigende tilfredshed blandt de fagprofessionelle med de nye arbejdsredskaber, samtidig trivedes de i højere grad med dagligdagens arbejdspres. Den modsatte tendens prægede det tredje bosted, men flere medarbejdere påpegede her, at organisatoriske ændringer, som ikke havde med pilotprojektet at gøre, kunne have spillet ind.

Antallet af magtanvendelser og voldsepisoder faldt også i projektperioden, viser statistikken:

På det botilbud, der inden forsøgsperioden havde flest fysiske og psykiske voldsepisoder, faldt antallet af episoder med 71 procent fra 170 i 2014 til 46 i 2017.

Det botilbud, hvor der var flest magtanvendelser inden projektperioden, oplevede ligeledes dramatiske forbedringer. I 2014 registrerede personalet 41 magtanvendelser. I 2017 var der 0.

De gode erfaringer har efterhånden spredt sig – især i de tre kommuner, hvor pilotprojektets medvirkende bosteder er placeret.

— I Frederikshavn er alle bosteder blevet præsenteret for LA2 og FIT. I København og Aarhus er ideerne også ved at sprede sig ud i alle led. Eftersom mange af erfaringerne fra pilotprojektet er implementeret i de nationale retningslinjer for magtanvendelse på bosteder, håber jeg naturligvis, at erfaringerne vil brede sig til alle kommuner i landet. Vi kan med sikkerhed sige, at alle kommuner kan have glæde af projektets erfaringer, ikke mindst kvantespringet fra hovedfokus på beboernes farlighed og de fagprofessionelles sikkerhed, til hovedfokus på udvikling af trivsel for både fagprofessionelle og borgere, siger Finn Blickfeldt Juliussen.

• Læs erfaringsopsamlingen på projektet.
• Læs hele temaet om psykiatri.