Brug tiden på kerne-opgaven
Der er lagt op til diskussion på en workshop i forbindelse med ERGO 15, når lektor Eva Wæhrens i dag fremlægger resultaterne af en ny rundspørge blandt ergoterapeuter, der er ansat på somatiske sygehuse.
Undersøgelsen er en uddybning af en anden undersøgelse fra foråret, der viste, at ergoterapeuter på landets store hospitaler ikke bruger de standardiserede undersøgelsesredskaber i særlig stort omfang.
I den ny undersøgelse, som Ergoterapeutforeningen står bag, bliver det præciseret, at ergoterapeuterne kun bruger standardiserede undersøgelsesmetoder i halvdelen af tilfældene.
- Læs mere: ERGO 15s temaside på Etf.dk
- I undersøgelsen nævner ergoterapeuterne blandt andet tid som en faktor, der spiller ind, når de træffer valg om ikke at bruge en ADL-redskab, men undersøgelsen giver ikke et uddybende svar på, hvilke overvejelser, der fører til, at de prioriterer deres tid på andre opgaver, siger Eva Wæhrens.
Hun har derfor stillet nogle hypoteser op, som hun diskuterede med de ergoterapeuter, der deltog i workshoppen. Ergoterapeuterne blev inddelt i grupper, hvor de skulle diskutere, hvordan de selv agerer i forhold til de resultater, som undersøgelsen åbenbarer.
Overvej at ændre strategi
- Min første hypotese går på, at ergoterapeuterne bruger en del af deres tid på ting, som ikke er deres kernefaglige kompetenceområde. De rækker bredt ud og vil dække mange forskelligartede behov med det resultat, at ingen eller få behov bliver tilstrækkeligt kvalificeret dækket. Jeg vil bede grupperne på workshoppen diskutere, om det forholder sig sådan, at de nedprioriterer kerneopgaverne til fordel for en række opgaver, som andre faggrupper også kan udføre, forklarer Eva Wæhrens.
Hvis hun har ret i sin hypotese, mener hun, at ergoterapeuterne skal overveje at ændre strategi.
- Ergoterapeuterne må indse, at der ikke bliver ført flere resurser til akut-hospitalerne, så hvis de fortsat vil gøre sig fortjente til at være der, skal de byde ind på løsning af opgaver, hvor de kan levere noget unikt, og hvor de kan begrunde deres indsats ud fra fagets grundlæggende teorier og modeller. Hvis ergoterapeuter oplever et stigende tidspres, bør de rykke sammen og bruge den sparsomme tid på at løse opgaver inden for deres kernekompetencer - opgaver som kun de kan levere, og som samfundet ikke kan undvære, siger Eva Wæhrens.
- Læs mere: ADL-taxonomi
Hun mener, at der er større risiko for at blive ramt af besparelse, hvis man som faggruppe løser opgaver, som andre faggrupper også kan løse, og når man som ergoterapeut tilhører en lille faggruppe, er man særligt sårbar for besparelser, hvis man ikke leverer noget, som er unikt og samtidigt nødvendigt.
- At foretage kvalificerede ADL-udredninger med henblik på at målrette efterfølgende indsatser enten regionalt eller kommunalt er en ergoterapeutisk kernekompetence. Udfører vi ikke denne tilstrækkeligt kvalificeret, kan det gå ud over patienterne i det videre forløb. Det kan resultere i, at patienten ikke får en genoptræningsplan med sig fra sygehuset, og dermed er i fare for ikke at få den fornødne behandling i kommunen. For patienter uden rehabiliteringspotentiale kan konsekvensen blive, at det ikke tydeligt nok bliver kommunikeret ud til hjemmepleje og hjælpemiddelforvaltning hvilke kompenserende ydelser, der skal sættes i værk, siger Eva Wæhrens.
- Derfor skal ergoterapeuterne tegne en tydeligere ergoterapeutisk profil, hvis de fortsat ønsker at være på akut-hospitalerne, og i en tid hvor der er stigende krav om kvalificerede og evidensbaserede udredninger, er det vigtigt at holde fast i anvendelsen af standardiserede ADL-redskaber, siger Eva Wæhrens.
Tradition og prioritering
En anden hypotese, som hun vil fremlægge i workshoppen handler om, hvordan traditioner spiller ind i forhold til ergoterapeuternes prioriteringer. Her bør ergoterapeuter være opmærksomme på, at deres rolle i det moderne hospitalsvæsen først og fremmest må være at udrede og kommunikere informationer videre i systemet frem for at sætte behandling i værk.
- I dag er patienterne ofte så kort tid på hospitalerne, at der faktisk ikke er tid til at iværksætte ergoterapeutisk behandling. Jeg vil gerne diskutere med deltagerne, om ergoterapeuter måske alligevel bruger tid på at sætte behandling i gang, fordi de har tradition for at gøre det, og betyder den prioritering så, at der ikke bliver tid til den kvalificerede udredning?
- Læs mere: Eva Wæhrens, ph.d.
I den nye undersøgelse har ergoterapeuterne skullet svare på, hvilke patienter, de foretager ADL-udredning af. Også på dette felt er der grundlag for en god diskussion på workshoppen vurderer Eva Wæhrens.
- Jeg er nervøs for, at nogle patientgrupper bliver overset, fordi nogle ergoterapeuter bruger tid på de patienter, de har tradition for at se og dermed overser andre, der har et større behov, siger Eva Wæhrens.
Hun mener, at der er behov for at gøre endnu mere ud af at gennemføre en kvalificeret vurdering af, hvilke målgrupper der har mest behov for den ergoterapeutiske indsats.
Undersøgelsens resultater og debatten i workshoppen vil blive berørt senere i en artikel i Ergoterapeuten.