- Det gælder om at finde en fælles mening i vægttabet

- Som sundhedsprofessionelle har vi haft meget fokus på, at aktiviteten i vægttabsprogrammer skal give mening for den enkelte, men vi skal måske i stedet fokusere på, at borgeren sammen med de nære relationer finder en fælles mening i vægttabet.

Sådan siger ergoterapeut, cand.scient.san. og ph.d. Christina Jessen-Winge fra Syddansk Universitet og Københavns Professionshøjskole om en af hovedpointerne i den ph.d.-afhandling, som hun forsvarede 29. januar 2021. Afhandlingen omhandler at udvikle viden om ’bedste praksis’ i et ergoterapeutisk vægttabsprogram.

Det med at finde en fælles mening i vægttabet hænger sammen med et andet resultat fra Christina Jessen-Winges ph.d.-afhandling, hvor hun i to af sine fire studier ved hjælp af semistrukturerede interviews med henholdsvis 35 overvægtige borgere og 35 sundhedsprofessionelle undersøgte, hvilke komponenter, der er de vigtigste i et vægttabsprogram.

- Udover kost og motion, var de vigtigste komponenter borgerens sociale relationer, vaner og aktivitetsbalancen. Borgerens sociale relationer er den nære familie og venner, og her peger mine resultater netop på, at det handler om sammen med borgerens nære relationer at finde en fælles mening i de aktiviteter, der relaterer sig til vægttabet, siger hun.

- Vaner handler om, hvilke nye og gamle vaner, der fungerer eller ikke fungerer for borgeren, og aktivitetsbalancen handler om, hvordan borgeren kan få hverdagen til at køre, selvom han eller hun går ind i et vægttabsprogram, siger Christina Jessen-Winge.

Tab dig sammen med sociale omgivelser

For at få mere viden om, hvordan komponenterne på bedst mulig vis kunne indgå i et vægttabsprogram, mødtes Christina Jessen-Winge og to specialestuderende flere gange med henholdsvis en gruppe borgere og en gruppe ergoterapeuter. Her kom det overraskende frem, at borgere og ergoterapeuter havde vidt forskellige opfattelser af de sociale relationers rolle i et vægttabsprogram.

- Ergoterapeuterne havde en klar opfattelse af, at borgeren havde brug for støtte fra deres sociale relationer, så borgeren kunne stå stærkt i sig selv og lave de nødvendige forandringer for at tabe sig. Borgerne derimod havde ikke lyst til at stå stærkt alene, men til at stå stærkt sammen med de nære relationer, fortæller Christina Jessen-Winge og forklarer:

- De mente, at det ville ødelægge fællesskabet, hvis ikke de nære relationer blev involveret i de nødvendige forandringer. For eksempel mente en borger, at fællesskabet omkring familiens måltider ville blive ødelagt, hvis hun spiste sin egen mad. En anden beskrev, at hun ville have svært ved at gennemføre programmet, fordi hendes mand havde modstand mod de forandringer, der var forbundet med vægttabsprogrammet.

- Borgerne havde brug for at finde en fælles mening sammen med deres nære relationer i de nye aktiviteter, der var forbundet med vægttabsprogrammet, hvis de skulle lykkes med det. Med andre ord er det mere virksomt, hvis det at tabe sig er noget, du gør sammen med dine omgivelser, siger hun.

Mødes hjemme hos borgeren

Christina Jessen-Winge påpeger, at det med betydningen af de sociale relationer i sig selv ikke er noget nyt.

- Men tankegangen med at lave ændringer sammen med vores omgivelser har endnu ikke for alvor vundet indpas indenfor vægttabsområdet, siger hun og introducerer begrebet ’fællesaktiviteter’ (co-occupation).

- At lave ændringer sammen med omgivelserne handler om at finde en fælles mening i de aktiviteter, der relaterer sig til vægttabet.  En fællesaktivitet kunne f.eks. være, at man sammen med sin partner begynder til dans eller begynder at gå ture sammen. Nogle gange kan man også påvirke hinanden til at holde fast i dårlige mønstre, og her kan det være en fælles beslutning at bryde de dårlige mønstre, siger hun.

Hun giver et eksempel på hvordan ergoterapeutens rolle med fordel kunne ændres.

- Lige nu er vægttabsprogrammer noget, der foregår væk fra hjemmet. Hvis vi skal finde et bedre link til det hverdagsliv, som borgeren lever, kunne det være gavnligt, at ergoterapeuten mødtes hjemme hos borgeren og sammen med borgeren og de nære relationer fandt ud af, hvordan man kan skabe en fælles mening med vægttabet, siger hun.

- Når du f.eks. laver en forandring i en familie, påvirker det alle i familien. Vi skal prøve at forstå det fællesskab, der er mellem borgeren og de nære relationer – det behøver ikke at være familie, men kan også være nære venner, tilføjer Christina Jessen-Winge.

Spændende opgave for ergoterapeuter

Afhandlingen peger samtidig på, at kommunale vægttabsprogrammer ofte fokuserer på kost og motion.

- Det er måske ikke nyt og overraskende, men de tre komponenter ’sociale relationer’, ’vaner’ og ’aktivitetsbalance’ optræder ikke i særlig stor udstrækning i de kommunale vægttabsprogrammer, fortæller hun.

Hun forklarer om afhandlingens resultater:

- Sociale relationer har stor betydning for vores sundhed i det hele taget og bestemt også for et vægttab. Men når vi kigger på de kommunale vægttabsprogrammer, indgår sociale relationer kun meget sjældent som en komponent i programmerne. Her er der en opgave at løfte for os ergoterapeuter, fordi vi netop fra vores arbejde er vant til at arbejde med sociale relationer, vaner og aktivitetsbalance, siger Christina Jessen-Winge.

I det ene af sine ph.d.-studier så hun på kommunernes 234 vægttabsprogrammer (oktober 2017 - januar 2018), og her indgik vaner som komponent i 73 af programmerne, mens sociale relationer kun fremgik meget få gange og aktivitetsbalance slet ikke indgik.

Motion foran TV

At vaner og ændring af vaner også er en vigtig komponent i et vægttabsprogram, er næppe nogen overraskelse. Men Christina Jessen-Winge fik i sine studier en større forståelse for, hvordan den enkelte kan lykkes med at få nye, gode vaner, og her kan det f.eks. hjælpe at koble de nye vaner op på gamle vaner.

- F.eks. havde en af borgerne rigtig svært ved fysisk aktivitet, men hvis det blev integreret i det praktiske arbejde derhjemme, blev det lettere for hende. Derfor lavede hun en ny vane med at bære vasketøjet op ad trappen fra vaskekælderen, hver gang hun havde lagt henholdsvis undertøj, strømper, trøjer og bukser sammen, og på den måde fik hun mange ture op og ned ad trappen, forklarer hun.

- En anden borger havde svært ved at komme ud ad døren, når hun skulle være fysisk aktiv. For hende kunne det i stedet fungere at være fysisk aktiv samtidig med, at hun så TV, som hun godt kunne lide. Her kunne hun træne på en motionscykel foran fjernsynet eller lave øvelser på gulvet.

Der var også borgere, der talte om ’erstatningsaktiviteter’, hvor man bryder en dårlig vane - f.eks. med at ’snacke’ - og erstatter det med en anden aktivitet, som kunne være at læse en bog, lave krydsord eller lave aftaler om at gå ture med andre.

Fokusér på de små sejre

Når det kommer til at få mere fysisk aktivitet ind i hverdagen, handler det dog også om at finde frem til, hvilken betydning fysisk aktivitet har for den enkelte, så det bliver lettere at ændre vaner.

- Mange overvægtige borgere har dårlige erfaringer med fysisk aktivitet, der går helt tilbage til barndommen, hvor de har oplevet nederlag, som gør, at fysisk aktivitet ikke længere er en del af deres hverdagsliv, siger Christina Jessen-Winge.

- Hvis du bliver bevidst om de bagvedliggende årsager til en manglende fysisk aktivitet, er det lettere at ændre på et dårligt mønster, så fysisk aktivitet kan blive en naturlig del af dit hverdagsliv. Hvis fysisk aktivitet er en form for ’vedhæng’ til dit liv, hvor du slæber dig i fitnesscenter for at få det overstået, er det ofte noget, der forsvinder ud af dit liv igen, forklarer hun.

Det kan også hjælpe at fokusere på det positive.

- Både borgere og ergoterapeuter talte i undersøgelserne om at fokusere på de små sejre. Hele tiden at være bevidst om, at ’nu klarede jeg det her’. Det handler om mere præcist at finde ud af, hvad lige netop du er god til. At blive bevidst om hvilke ressourcer du har, og hvad der har fungeret tidligere i dit liv. Og så afprøve det og lave nogle forandringer, siger Christina Jessen-Winge.

Vægttab skal ikke fylde det hele

Et andet vigtigt perspektiv, der kom frem i gruppesamtalerne og de mange interviews med borgere og sundhedsprofessionelle, var, at aktivitetsbalancen i hverdagen er vigtig, hvis et vægttabsprogram skal lykkes.

- Forstået på den måde, at hverdagen skal køre, selvom der nu også er et vægttab, der skal tage hensyn til, så det hele ikke kommer til at handle om vægttabet. Hvis borgeren kun fokuserer på ’hvad skal jeg spise’ og ’hvor meget har jeg rørt mig’, forskubbes aktivitetsbalancen i forhold til andre vigtige ting i hverdagen.

- I starten af et vægttabsforløb kan vægttabet fylde meget, men det er vigtigt, at det kommer til at fylde mindre med tiden. Her kan ergoterapeuten hjælpe borgeren til at holde fast i alle de andre hverdagsting. Så borgeren bliver bevidst om, at hverdagen også indeholder alt muligt andet, og at der er meget andet end vægttabet, der er betydningsfuldt.

Endelig gav både borgere og sundhedsprofessionelle input til, hvordan kosten på bedste vis kunne indgå i vægttabsprogrammerne.

- For kostens vedkommende handlede det om at have fokus på sanserne, men også en øget opmærksomhed på det aktivitetsmønster, der foregår omkring spisningen og måltiden, for derved at kunne lave forandringer relateret bredere til hverdagslivet end kun kostens indhold, siger Christina Jessen-Winge.

• Ergoterapeuten har tidligere beskrevet resultaterne af Christina Jessen-Winges første ph.d.-studie, der handlede om, at kommunale vægttabsprogrammer stort set ikke involverer ergoterapeuter, selvom en ergoterapeutisk indsats har en dokumenteret langsigtet og positiv effekt på vedligeholdelsen af vægttab.

Christina Jessen-Winges ph.d.-afhandling består af fire studier:

• Studie 1: Formålet var at undersøge vægttabsprogrammer i de danske kommuner for at identificere og beskrive indhold, struktur (dosis og format), de tilsigtede målgrupper og involveringen af ergoterapeuter og andet sundhedspersonale i programmerne. 
  Metode: Kvantitativ indholdsanalyse af vægttabsprogrammer beskrevet på sundhed.dk
   
• Studie 2: Formålet var at forstå, hvad borgere med fedme, der ikke har opsøgt kommunale vægttabsprogrammer, ønsker i et vægttabsprogram.
  Metode: Semistrukturerede interviews med 35 borgere.
   
• Studie 3: Formålet var at undersøge sundhedspersonalets synspunkter om, hvad et ideelt, holistisk vægttabsprogram skal indeholde. 
  Metode: Semistrukturerede interviews med 35 sundhedsprofessionelle.
   
• Studie 4: Formålet var at opnå en beskrivelse af, hvilke strategier, der kan understøtte komponenterne diæt, fysisk aktivitet, vaner, sociale relationer og aktivitetsbalance i et vægttabsprogram til de danske kommuner. 
  Metode: Forskningscirkler, hvor forskerne mødtes med hhv. en gruppe af borgere og en gruppe af ergoterapeuter. En videnskabelig metode, der fortrinsvis bruges i Skandinavien.
   
• Christinas hovedvejleder ergoterapeut, cand.scient.san. og ph.d. Jeanette Reffstrup Christensen har startet arbejdet med udviklingen af et ergoterapeutisk vægttabsprogram. På baggrund af resultaterne af Christina Jessen-Winges ph.d.-afhandling er næste skridt, at de to forskere i samarbejde med andre forskere udvikler et konkret vægttabsprogram, der skal afprøves i et pilotstudie og på længere sigt i et større randomiseret og kontrolleret studie.
   
• Hele programmet kalder forskerne for DO:IT (Danish Obesity Intervention Trial).