Lotte Lagoni, ergoterapeut og Line Vandborg Sjodholm, fysioterapeut, er gået sammen om at undersøge, hvor grænserne går for journalføring og dokumentation. Lotte Lagoni, ergoterapeut og Line Vandborg Sjodholm, fysioterapeut, er gået sammen om at undersøge, hvor grænserne går for journalføring og dokumentation.
30. aug 2015 KL 12:39

ERGO 15: Drop prosaen

Ergoterapeuter er ofte ordrige, når de skriver journal. Det handler om at være mere præcis, så man ikke drukner i dokumentation. Hør oplægget på ERGO 15 i november.
Skribent: 
Jakob Kehlet
Foto: 
Jakob Kehlet

Dokumentationshelvedet – det er ofte på den politiske dagsorden, Og rundt omkring i det offentlige bliver der sukket højlydt over opstramninger af kravene. Men rent faktisk kan personalet selv gøre en indsats for at begrænse skriveriet.

Det handler om at sortere i oplysningerne og vælge det, der er relevant for dem, der skal bruge oplysningerne. Hvis andre skal forstå, hvad ergoterapeuterne kan, må de lære at skærpe fokus på kerneopgaven og den helhed, de intervenerer i.

Det mener Lotte Lagoni, ergoterapeut og leder af træning og patientrettet forebyggelse i Nyborg Kommune og Line Vandborg Sjodholm, fysioterapeut i Odense Kommune. De er gået sammen om at undersøge, hvor grænserne går for journalføring og dokumentation.

På Ergoterapeutforeningens konference ERGO15 i november fortæller de, hvilke resultater de foreløbig er kommet frem til.

Et eksempel handler om dokumentation i forhold til holdtræning.

- Man kan nemt drukne i dokumentation, hvis man ikke gør sig nogle overvejelser om, hvordan den nemmest kan varetages. Man kan for eksempel inddrage borgerne i dokumentationen, så de selv skriver data, som vi som fagpersoner naturligvis tjekker bagefter, siger Lotte Lagoni.

En anden tidsrøver er gentagelserne. Hvis en borger for eksempel er blevet udskrevet fra sygehuset, så er der ingen grund til at gentage sygehusets journalnotater, med mindre noget har ændret sig.

- Vi kan for eksempel henvise til oplysninger fra genoptræningsplanen i stedet for at skrive dem igen. Er der en forløbsplan på borgeren, hvor hverdagssituationen og problematikker er beskrevet, så henviser vi til dem, siger Lotte Lagoni.

Hun mener, at ergoterapeuter skal være mere opmærksom på at bruge deres referenceramme ICF til at beskrive de aktivitetsbegrænsninger borgeren har, og hvor ergoterapeuten kan understøtte et løft af både færdigheder og funktioner.

Drop det unødvendige

Lotte Lagoni har en oplevelse af, at ergoterapeuter har en tendens til at beskrive meget og med mange ord.

- Der er behov for, at vi bliver mere opmærksomme på, hvad der skal dokumenteres i forhold til borgerens genoptræning eller rehabilitering og ikke skriver alt for meget, der ikke er nødvendigt. Vi skal kunne rumme helhedsperspektivet i dokumentationen, men gøre det præcist i forhold til vores kerneopgave. Det er svært, at finde den balance. Derfor er det også positivt både for ledere, medarbejdere og borgeren, at vi sætter fokus på området, så vores interventioner står tydeligt for alle parter, siger hun.

Lotte Lagoni og Line Vandborg Sjodsholms indlæg holdes på konferencens første dag, den 11. november. De suppleres af social- og sundhedspolitisk konsulent fra Ergoterapeutforeningen Beate Jarl.