Formidling af hjælpe-midler får kritik
Hver anden hjælpemiddelbruger har kun været i telefonisk kontakt med en ergoterapeut. Næsten hver tredje har slet ikke talt med en ergoterapeut.
Sådan er nogle af konklusionerne i en ny undersøgelse, som Dansk Handicapforbund har foretaget blandt 337 hjælpemiddelbrugere.
Resultaterne vækker både genkendelse og bekymring hos Jeanette Fisk, der er sagsbehandlende ergoterapeut i Københavns Kommune og har over 25 års erfaring fra arbejdet med hjælpemidler.
- Ergoterapeuter må aldrig blive skrivebordsgeneraler, der ekspederer administrative afgørelser, uden først at have foretaget en ordentlig udredning, siger hun.
- Det er vigtigt at udforme en konkret aktivitetsanalyse og få foretaget det nødvendige hjemmebesøg i de sager, hvor det er påkrævet, siger Jeanette Fisk.
Selv om tidspresset i kommunerne er stigende, må ergoterapeuterne gå til ledelsen og forlange at få afsat den fornødne tid til at gennemføre de nødvendige individuelle vurderinger, mener hun.
En anden ny undersøgelse fra UlykkesPatientForeningen blandt 800 hjælpemiddelbrugere peger på, at det er blevet sværere at få bevilget individuelt tilpassede hjælpemidler – i stedet bliver hjælpemiddelbrugerne tilbudt standardprodukter. Hver fjerde deltager i undersøgelsen har oplevet at skulle skifte hjælpemiddelleverandør, fordi kommunen havde en aftale med bestemte firmaer. I Dansk Handicapforbunds undersøgelse svarer 31 procent af de adspurgte, at de er blevet tildelt et standardprodukt frem for et individuelt tilpasset hjælpemiddel.
- Vores medlemmer har sværere ved at få bevilget individuelt tilpassede hjælpemidler, sagsbehandlingstiden er blevet længere og der er større krav om dokumentation i forhold til tidligere. Kommunerne laver stadig flere aftaler med hjælpemiddelfirmaerne om billige standardprodukter, som brugerne må tage til takke med, konstaterer Janus Tarp, der er formand for UlykkesPatientForeningen.
Læs temaet om hjælpemidler i det nye nummer af Ergoterapeuten
