GOP i psykiatrien har stort potentiale

Siden indgangen til 2015 har en ny bekendtgørelse pålagt psykiatrien at implementere genoptræningsplaner, men indtil videre er der kun taget små skridt i retning af at tage dem i brug.

Et af de steder, hvor der er store begejstring for de muligheder, som genoptræningsplanerne indebærer, er på Psykiatrisk Center Sct. Hans, hvor fagleder for ergoterapi Anne Marie Torsting ser et stort potentiale både for ergoterapeutfaget og for patienterne. Samtidig erkender hun, at indførelsen af genoptræningsplaner i psykiatrien også byder på en masse udfordringer. Det gav hun udtryk for, da hun i dag holdt oplæg om emnet på ERGO 15.

- Der er langt flere erfaringer med genoptræningsplaner i somatikken, hvor det er mere ligetil at øge funktionsevnen for en patient, der har brækket benet. I psykiatrien kan det være mere komplekst at gennemskue, hvilke veje man skal gå for at hjælpe en patient til en bedre funktionsevne, siger Anne Marie Torsting.

Ergoterapeuters værktøjskasse er klar

Hun håber imidlertid, at kravet om genoptræningsplaner i psykiatrien vil tvinge behandlerne til at systematisere tilgangen til patienterne og dermed give dem mere håb.

- Ofte får patienter ikke svar på, hvorfor de for eksempel har svært ved at huske eller tage initiativ. Her er det vigtigt, at eksempelvis en ergoterapeut tester og gør det klart for patienten, at den pågældende ikke er ”dum eller doven”, men at der er tale om kognitive funktionsnedsættelse, som man faktisk godt kan gøre noget ved, så patienten i et eller andet omfang vil kunne tage sig et arbejde eller en uddannelse. Vi har genoptræningsplanerne liggende i værktøjskassen – vi skal bare finde ud af, hvordan vi bruger den på det psykiatriske område, forklarer Anne Marie Torsting og tilføjer, at der også findes mange andre planer: Behandlingsplaner, handleplaner med videre.

- Det er vigtigt at overveje, hvad der giver mest mening for den person der har brug for genoptræning, siger hun.

Evidens

Hun holdt oplægget på ERGO 15 sammen med ergoterapeut og forskningsassistent Siv-Terese Bjørkedal fra Psykiatrisk Center København, der har gennemgået et større forskningsmateriale – såkaldte systematiske reviews – for at klarlægge, hvilke metoder der har særligt gavnlig effekt i forhold til at øge funktionsevnen hos psykiatriske patienter.

- Der findes ikke tilstrækkelig forskning til at kunne konkludere, at en ergoterapeutisk indsats alene virker, men til gengæld er der fire tværfaglige indsatsområder, hvor der er evidens for effekten af indsatsen, siger Siv-Terese Bjørkedal.

De fire indsatsområder er:

• Social færdighedstræning
• Kognitiv remediering
• IPS (Individuel Planlagt job med Støtte)
• Kognitiv adfærdsterapi

- Hvad angår den kognitive træning, så er det vigtigt at understrege, at der kun er evidens for effekten på funktionsevnen, når den bruges sammen med en af de andre metoder, siger Siv-Terese Bjørkedal.

Aktiviteter

Potentialet for ergoterapi er afhængigt af, at alle disse indsatsområder indeholder terapeutisk brug af aktiviteter.

Mens der givetvis er mange steder i psykiatrien, hvor man benytter virksomme metoder, så er det Anne Marie Torstings fornemmelse, at der også findes steder, hvor det ikke sker, og hun vurderer, at der sikkert også bruges interventioner, som virker, men som der endnu ikke er evidens for.

- Det kan godt være, at man mange steder har helt styr på det, men jeg tror ikke det sker på et bevidst grundlag. Netop derfor kan genoptræningsplanerne blive det redskab, der tvinger os til at rette fokus på, hvordan vi systematisk kan gå til værks for at forbedre de psykiatriske patienters funktionsevne. Om ikke andet giver den nye bekendtgørelse os anledning til at gøre status, siger hun.

Men når der efter knap et år med den nye bekendtgørelsen endnu ikke er sket mere på området, hænger det sammen med, at erfaringer fra det somatiske område også på andre måder end den ovennævnte ikke direkte kan overføres til psykiatrien, fordi psykiatrien er mere kompleks.

Dele viden på tværs af sektor

Hvor genoptræningsplaner i somatikken typisk har bevæget sig inden for sundhedsområdet, så krydser psykiatrien ofte også grænsen ind til det sociale område. Derudover skal patientens recoveryproces være i fokus og ikke systemet eller systemerne.

- Der er stadig en masse problematikker omkring, hvordan vi deler viden på tværs af sektorer, så der er masser at stof til nogle gode faglige diskussioner, siger Anne Marie Torsting.

På ERGO 15 opfordrede hun ergoterapeuterne til at gå nysgerrigt til værks i arbejdet med at implementere genoptræningsplaner i psykiatrien. Der er masser af steder, hvor ergoterapien kan være til gavn, så det gælder om ikke at være fedtet med sin faglige viden.

Ergoterapeuter skal byde ind

- Det er et superspændende område for ergoterapien, og der er masser af argumenter for, at vi skal involvere os. Det giver god mening at hjælpe en psykiatrisk patient til at kunne magte sin hverdag, og det er jo et område, hvor ergoterapeuter kan bidrage med deres faglighed. En psykiatrisk diagnose er meget dyr for samfundet, og hvis vi kan bidrage til at genoptræne patienternes funktionsevne, så de undgår genindlæggelse eller marginalisering, så vil det både være til gavn for den psykiatriske patient og for samfundsøkonomien, siger hun og opfordrer kollegerne til at komme mere på banen.

- Det er vigtigt at ergoterapeuterne byder ind og siger: Det dér ved jeg noget om. De skal være indstillet på at kunne indgå i tværfaglige indsatser men aldrig udvande deres monofaglige kompetencer. Jeg er godt klar over, at det er en balancegang, siger Anne Marie Torsting.

Et godt tværfagligt samarbejde er forudsætningen for, at genoptræningsplanerne bliver brugbare, og her appellerer hun også til lægerne.

- Iværksættelsen af en genoptræningsplan sker på baggrund af en lægefaglig vurdering. Derfor er det også meget vigtigt, at der kommer en lægefaglig opmærksomhed på området, siger Anne Marie Torsting.