- Presser jeg hårdere, end Linda gjorde lige før?
Ergoterapeut Astrid Helene Daugårds spørgsmål er henvendt til Henrik Hasselholt Jørgensen, der ligger udstrakt på den sorte lædersofa i sin stue. To små lamper over sofabordet forsøger at fortrænge vinterens grå morgenlys. Stemningen i stuen er koncentreret. Astrid er ergoterapeut i Randers Kommune og er kommet i Henriks hjem med jævne mellemrum siden forsommeren 2020. I efteråret blev han diagnosticeret med ALS. Dialogen mellem Astrid og Henrik overværes af yderligere to ergoterapeuter, Katje Bjerrum og Linda-Maria Delgado Grove fra Hammel Neurocenter, Sengeafsnit 5.
- Nej, det er fint, brummer Henrik som svar på Astrids spørgsmål.
Han har svært ved at tale, fordi sygdommen gør det svært for ham at styre tungen, og den ulempe påvirker også spise- og synkefunktionen.
For et øjeblik siden var det Linda-Maria Delgado Grove, der sad for enden af sofaen og udførte udspændingssøvelsen på Henriks hals, mens Katje Bjerrum udførte øvelsen synkront på Astrid Helene Daugårds hals.
- Vi forsøger at give et håndelag videre, og derfor er det nogle gange en ide at vise den kommunale ergoterapeut, hvor lidt eller hvor meget vi har fat, når vi udfører et greb. Dysfagi-træning handler om at have magic fingers, siger Katje Bjerrum.
Deler specialviden
At der er hele tre ergoterapeuter til stede i Henriks stue skyldes et projekt, som Hammel Neurocenter står bag.
De to ergoterapeuter er frontfigurer i projektet, der går ud på at dele deres specialviden om dysfagi med kommunale ergoterapeuter, som ikke har samme erfarings- og sparringsmuligheder i hverdagen som kollegerne i Hammel, der dagligt i Klinik for Synke- og Spisebesvær møder borgere med moderat til svær dysfagi.
- Når vi møder borgerne i klinikken kan vi se, at de har komplekse problemstillinger, og samtidig hører vi fra vores kommunalt ansatte kolleger, som vi møder til konferencer og temadage, at de ofte står alene med problemstillingerne. De skal desuden varetage et bredt udsnit af opgaver, og der er stor forskel på, hvor stor erfaring de enkelte ergoterapeuter har med dysfagi. På den baggrund havde vi et stykke tid puslet med tanken om, at vi godt kunne tænke os at tilbyde de kommunale ergoterapeuter det, som vi selv bruger på Hammel Neurocenter; nemlig sparring, forklarer Katje Bjerrum.
Projektet er funderet i det tætte samarbejde mellem klinik, forskning og ledelse på Hammel Neurocenter, og den forskningsansvarlige ergoterapeut på Hammel Neurocenter, Jesper Just Fabricius, er koblet på projektet.
- Min opgave har været at sætte projektet i system og sørge for, at det er skruet sammen, så vi kan indsamle konkrete effektmål, når projektet er afsluttet, siger Jesper Just Fabricius.
Han har blandt bidraget med at snævre projektet ind, så det ikke blev for bredt. Deltagerne er udelukkende borgere med dysfagi, der er forårsaget af en neurologisk diagnose.
Katje Bjerrum og Linda-Maria Delgado Grove har foretaget fiberoptisk undersøgelse af synkefunktion før og efter indsatsen, og borgerne har desuden selv vurderet deres synkefunktion i et spørgeskema. De medvirkende kommunale ergoterapeuter har deltaget i fokusgruppeinterview for at afdække, hvad de har fået ud af at deltage i projektet.
De to ergoterapeuter fra Hammel har i alt fulgt fem ergoterapeuter og lige så mange borgere i fire kommuner: Aarhus, Skanderborg, Randers og Horsens. De har i alt besøgt borgerne fem-seks gange. I første omgang besøgte ergoterapeuterne fra Hammel borgerne tre-fire gange, uden at den kommunale ergoterapeut var til stede.
- Det er vigtigt, at vi i første omgang får etableret en god relation til borgeren. Samtidig bruger vi de første møder med borgeren til at danne os et overblik over, hvad vi kan byde ind med i forhold til den kommunale ergoterapeut, forklarer Katje Bjerrum.
Ved de to sidste møder hos borgeren deltager den kommunale ergoterapeut også, og her er der mulighed for dialog mellem alle deltagerne.
Godt at lære nyt
Astrid Helene Daugård er en af de kommunale ergoterapeuter, der i forvejen har stor viden om dysfagi. Hun vurderer, at 70 procent af hendes arbejdsdag går med netop denne type opgaver. Alligevel får hun noget ud af at få besøg af Katje Bjerrum og Linda-Maria Delgado Grove.
- Man har en tendens til at udføre opgaverne på den samme måde hver gang, og desuden er det godt at lære nyt. I dag har jeg for eksempel lært nogle greb, som ergoterapeuterne fra Hammel har lært på et kursus, som jeg ikke selv har haft mulighed for at deltage i, forklarer Astrid Helene Daugaard.
En af de vigtige pointer i projektet er netop, at ergoterapeuterne fra Hammel Neurocenter kommer ud i kommunerne og følger de kommunale ergoterapeuter i deres hverdag sammen med borgerne. Normalt slutter kontakten mellem det regionale og kommunale led, når ergoterapeuterne fra Hammel har afleveret en genoptræningsplan til deres kolleger i kommunen, men ved at overskride grænsen mellem sektorerne og opsøge kollegerne i kommunen, bliver det muligt for ergoterapeuterne fra Hammel at overføre den specialviden, som de har. Det skal dog ikke forstås sådan, at specialisterne fra Hammel kommer ud i kommunerne og belærer deres kolleger om, hvordan de skal udføre deres arbejde.
- Det foregår som en ligeværdig dialog, og formålet er at sparre med de kommunale ergoterapeuter. Vi har alle sammen en forskellig forståelse af, hvordan en behandling skal udføres, og her kan det være gavnligt at få et andet blik på sin praksis fra en anden fagperson, siger Katje Bjerrum.
Henrik har en skammel
Projektet er også en gylden mulighed for de to specialiserede ergoterapeuter til at få et indblik i, hvordan verden tager sig ud i borgernes hjem.
- På Hammel Neurocenter har vi alle hjælpemidler til rådighed. Når vi kommer ud i borgernes hjem, ser vi en anden virkelighed, som kan være helt anderledes end de ideelle forhold, vi arbejder under på hospitalet. I dag er vi for eksempel heldige, at Henrik har en skammel, så vi kan sidde i en god arbejdsstilling, siger Linda-Maria Delgado Grove.
Henrik Hasselholt Jørgensen er godt klar over, hvad ALS-diagnosen indebærer. Træning og behandling kan ikke bremse sygdommen, men han er indstillet på at træne, alt hvad han formår, så han kan spise og holde sin vægt så lang tid som muligt. Han arbejder stadig på fuld tid som IT portfolio manager på virksomheden Grundfos, og man bemærker ikke, at han er syg, på nær når man taler med ham.
Han bruger mange kræfter på at kommunikere og har voldsomme spændinger i halsmuskulaturen. Derfor har han brug for 15-20 minutters udspændingstekniske øvelser, inden han kan gå i gang med selve spisetræningen. Denne del foregår i køkkenet, hvor Henrik viser en pose vingummier frem, som han bruger til at træne tungen ved at flytte vingummierne fra den ene til den anden side af mundhulen, og han synes, at træningen har effekt.
- Jeg kan række tungen længere ud, og jeg har nemmere ved at flytte vingummien fra side til side, selv om sidebevægelserne er en vanskelig manøvre for mig, siger han.
Sætter pris på al hjælp
Besøget hos Henrik er det sidste i rækken af besøg, som ergoterapeuterne fra Hammel er inde over. I køkkenet diskuterer ergoterapeuterne og Henrik, hvilke løsninger, som Astrid Helene Daugaard kan arbejde videre med. Elektroder på halsen nævnes som en løsning, der måske kan hjælpe Henrik.
- Alt, hvad der kan hjælpe mig, sætter jeg pris på, siger Henrik som afskedssalut, da de tre forlader hans hjem i udkanten af Randers.
Projektet er støttet af Region Midtjyllands sundhedsinnovationsfond og af Hospitalsenhed Midts Forskningsfond. Resultaterne af indsatsen ligger ikke klar endnu. Indtil videre har Katje Bjerrum og Linda-Maria Delgardo Grove kun de positive tilkendegivelser fra borgere og de medvirkende kommunale ergoterapeuter at støtte sig til.
- Jeg håber, at resultaterne vil vise, at sparringen med de kommunale ergoterapeuter kan betale sig i form af forbedret eller vedligeholdt synkefunktion for borgerne, hvilket potentielt kan føre til færre tilfælde af lungebetændelser og i sidste ende færre indlæggelser. Projektet er dog ret lille, så vi skal naturligvis være varsomme med, hvad vi kan konkludere om, hvordan et varigt tilbud om sparring med de kommunale ergoterapeuter kan tilrettelægges, siger forskningsansvarlig ergoterapeut Jesper Just Fabricius.
Vi kan ikke trylle
- Nogle borgerne har kroniske lidelser, og det kan vi ikke trylle væk, men vi kan forhåbentlig være med til at vejlede om, hvordan deres funktionsniveau holdes oppe så længe som muligt, siger Linda-Maria Delgado Grove.
Hun håber, at resultaterne vil vise sig at være så gode, at regioner og kommuner vurderer, at tilbuddet skal gøres permanent.
