Og så sagde vi, at vi legede
Lige inden coronavirus lukkede landet ned, tilbragte Helle Marie Skovbjerg nogle dage i to århusianske SFO’er, hvor hun som en del af et forskningsprojekt observerede børnene. En gruppe elever var sendt i skoven for at bygge insekthoteller, og fire af dem fandt sammen om nogle træstammer, som de snittede fordybninger i. Snart var historierne i gang. ”Og så sagde vi, at…”, lød det igen og igen fra gruppen omkring stammerne. De byggede. Indtog roller. Forhandlede.
Var det så en leg?
— Helt bestemt, fastslår Helle Marie Skovbjerg, der egentlig ikke er så glad for firkantede definitioner af det fænomen, som hun har studeret i mere end 10 år og kan kalde sig professor i.
— Hvis vi definerer legen meget bredt, handler den om frivillighed, om at være drevet af noget, som, deltagerne synes, er meningsfuldt, og som de kan referere til og som de oplever, at de har indflydelse på, forklarer hun.
Så selvom insekthotellerne var pædagogens idé, kunne det sagtens ende som en leg. En voksen kunne dog sagtens have taget al luft ud af legen, hvis han f.eks. havde insisteret på at styre den mod et bestemt mål, pointerer Danmarks første og hidtil eneste legeprofessor.
— Dem, der er med, skal have lov til at bestemme, understreger Helle Marie Skovbjerg, der kæmper for, at legen skal betragtes som en almenmenneskelig aktivitet, der har sin egen ret og værdi.
Leg er ikke bare noget, vi skal bruge til noget.
Leg skal læres
Vi er alle født med evnen til at lege, og forskningen har påvist mange gode grunde til at gøre det: Vi lærer os selv, vores krop og andre mennesker bedre at kende i legen. I klatretræer, dukkekroge og skolegårde sliber vi vores fysiske, psykiske og sociale færdigheder af, og legen spiller en vigtig rolle for vores indre liv og selvtillid — også resten af livet, forklarer Helle Marie Skovbjerg.
— I legen undersøger vi dybest set: Hvem er jeg? Hvem er du? Hvad kan ting? siger hun.
Erfaringerne ruster os bl.a. til at møde situationer, som kan være vanskelige.
— F.eks. ser vi, at børn, der ikke har leget, er i risikogruppen for ikke at kunne forvalte angst og depression eller for ikke at kunne udvikle sociale relationer. Børn med svage legekompetencer har vanskeligt ved at møde situationer med åbenhed og mod, når de kommer i skole. De bliver skeptiske, afventende og bekymrede, og de har mindre tiltro til deres kammerater, siger hun.
Leg skal øves. Ligesom sprog. Nogle børn kommer i vuggestuen med et ordforråd på 1.000 ord, mens andre kender 4.000, fordi deres forældre f.eks. har læst højt for dem. På samme måde skal børn stimuleres til leg fra de er små.
Børneliv i (for) faste rammer
Ergoterapeuterne har vidst det længe. Legen er vigtig. Det synes resten af samfundet efterhånden også. Alt fra politikere og erhvervsliv hylder legen for dens vigtige egenskaber.
— Legen har fået en høj status herhjemme, og mine feltarbejder peger på, at den har en kæmpe værdi. ”Leger han med nogen?” er noget af det første, forældre spørger om til forældresamtaler, fordi man ser det som et udtryk for barnets trivsel, siger Helle Marie Skovbjerg.
Men én ting er ord. Noget andet er praksis, og her har legen knap så gode betingelser, mener hun.
— Vi har organiseret børnenes liv i tidslige og rumlige zoner, og der trives legen ikke godt, forklarer Helle Marie Skovbjerg.
Hun giver en række eksempler: Børnehaver og skoler er styret af skemaer og regler. Det samme er børns fritid, hvor fastlagte aktiviteter eller forældres planer fylder eftermiddage og weekender. Alt sammen ud fra velmente ønsker om at give børnene noget sundt og meningsfuldt, men Helle Marie Skovbjerg argumenterer for det, hun kalder ”nødvendigheden af udstrakt tid”.
— Uden at ville romantisere har jeg masser af eksempler fra min egen barndom på, hvad der sker, når børn får tiden til at bygge op og vente på, hvad legen bliver til, uden at der er noget, som forstyrrer den. Min søster og jeg var på legeværelset i timevis, hele lørdage, hvor vi kunne opbygge universer, som mine forældre slet ikke var involveret i. Der var huler med rum til dukker og bamser, og vi kunne dimse rundt og lege den samme leg over måneder, mens den udviklede sig, fortæller, Helle Marie Skovbjerg, der ser en stærk forbindelse mellem legeideer og kedsomhed.
— Jeg siger ikke, at børn skal kede sig, men de skal have noget udstrakt tid for at finde ud af, hvad noget kan blive til. Hvis vi giver dem muligheden for det, fra de er helt små, vil vi opleve, at de kan klare en hel lørdag selv. Men det er ret svært at starte på, når man er 14 år.
Hop alfabetet
Når legen har fået så højt status i samfundet, skyldes det også, at den er blevet et middel til at opnå noget: Læring i skolen. Kreativitet på jobbet. For legen rummer en masse motivation, forklarer Helle Marie Skovbjerg:
— Når man leger, er man villig til at gå længere med sin egen indsats. Vi kender jo alle sammen de situationer, hvor vi egentlig havde til hensigt at cykle en tur for at få motion, og så sker der noget, som kan være vanskeligt at sætte en finger på, men som betyder, at man ikke tænker et sekund over det, man skal træne, fordi det opleves som meget intenst og meningsfuldt.
Men man kan ikke uden videre bare ”bruge” legen til at opnå noget, fortæller Helle Marie Skovbjerg. Det er nemlig absolut nødvendigt, at de grundlæggende legekvaliteter er til stede. Det vil sige, at det opleves som frivilligt og meningsfuldt for deltagerne, der også skal føle, at de kan referere til legens handling og have indflydelse på, hvad der sker. Ellers er det ikke en leg, men blot en aktivitet, som en eller anden har sat i gang.
— Det sker lynhurtigt, hvis du tager legen ind i f.eks. en læringskontekst. ”Se, nu skal vi hoppe alfabetet”. Eller laver et fjollet spil, hvor man skal hente guldmønter, men i virkeligheden handler det om, at man skal røre sig, så man ikke bliver for tyk. Så udvander og udpiner vi alt det, som gør legen meningsfuld, og børn opdager det lige med det samme. Hvis vi siger, at noget er en leg, så skal det sørme også være det, forklarer Helle Marie Skovbjerg.
Kend din legekammerat
Så, kan man som ergoterapeut ”lege” træningen ind hos et barn? Ja, fastslår Helle Marie Skovbjerg. Så længe barnet har en stemme i det, der foregår, og kan fylde sine egne referencer ind i situationen, kan man tale om en leg. Men det kræver, at ergoterapeuten kender barnet rigtig godt.
— Legesituationer handler om at have en fornemmelse for sig selv og for andre mennesker, og derfor må man være dybt optaget af, hvem deltagerne er. Hvad er deres interesser? Historie? Hvem er de venner med? Når min søster og jeg legede så godt, handler det også om, at vi kendte hinanden og delte de samme erfaringer.
Vil man bruge legen, skal man også turde udvikle og variere den, pointerer hun.
— Der er ingen procedure for god leg, for mennesker er forskellige. Hvordan kan jeg kaste en bold til et barn, så barnet ikke blot oplever det som en instrumentel handling, men rent faktisk oplever, at det har handlemuligheder og mulighed for indflydelse? Man må prøve det af og se, hvad der fungerer.
Men for at kunne improvisere, må man have sin egen legeteknik i orden.
— De rigtig gode legere går meget hurtigt fra at gentage et simpelt kast eller et hop på trampolinen til at afprøve andre muligheder. Det tør de, fordi de har erfaringen, men hvis du ikke har det i kroppen, bliver du ved med bare at gøre det samme, siger Helle Marie Skovbjerg.
Voksne skal også lege
Når Helle Marie Skovbjerg holder foredrag for fagpersonale er hendes første råd altid: ”Lad være med at gøre noget”. Stop i stedet op og kig på det, som børnene er i gang med.
— Jeg oplever mange voksne gribe ind i børns leg alt for hurtigt. De ser ikke et handlingsforløb over tid, men dømmer det, de ser i første sekund. Så begynder de at opdrage og sige: ”Nej, lad være med det” eller ”nu skal du også være en god ven” i stedet for at se på legens præmisser og handle i dens interesse. De føler selvfølgelig, at de har en pædagogisk opgave, som handler om værdier og moral, men ofte skyldes det også, at de er uerfarne legere, siger hun.
Derfor er hendes andet råd til voksne: Øv dig. Leg med dine kolleger. Sørg for at udvikle dine legekompetencer — både praktisk og teoretisk. For jo bedre, du som voksen er til at lege, desto bedre er du til at vurdere legen, fortæller Helle Marie Skovbjerg.
— Jeg har lavet masser af trampolinstudier, der viser, at rigtig mange voksne er dårlige til at bedømme, hvad der er farligt, og hvad der ikke er, fordi de ikke selv har erfaringen. Jo bedre, de selv er til at hoppe, jo bedre er de til at afgøre, om noget rent faktisk er farligt.
Konflikter som brændstof
I den århusianske SFO, hvor Helle Marie Skovbjerg betragtede konstruktionen af insekthoteller, blev en dreng fra gruppen ved med at klatre op i det ene træ. Det gav anledning til småskænderier, og som voksen kunne det være fristende at gribe ind, men også i den forbindelse kan det være en god ide at stoppe op, fortæller Helle Marie Skovbjerg:
— Mange voksne oplever, at stridigheder ødelægger legen, men de kan også være en del af legens benzin.
Når legen opstod den eftermiddag i skoven, var det ikke blot fordi voksne ikke greb ind i enhver uenighed, men også fordi rammerne var rigtige. Pædagogen havde godt nok bestemt aktiviteten, men ikke dikteret hvor i skoven, med hvem og med hvad, der skulle bygges. Der var frihed til at fylde ind.
— Leg handler rigtig meget om, hvilket spillerum, man lægger op til. Der skal være nogle steder, hvor deltagerne kan få indflydelse på ting, som er vigtige. Jeg ser masser af eksempler på, at det bliver alt for styret, så aktiviteten slet ikke går legens vej. Men når vi lader materialerne lede, og lader det ene indfald tage det andet, så kan vi tale om leg.
Hvad skaber leg?
- Leg kan ifølge Helle Marie Skovbjerg beskrives som: Redskab + handling = stemning.
- Redskabet kan være en historie, et sværd eller en sten, der, når vi begynder at gøre noget med den, skaber den helt særlige legestemning.
Helle Marie Skovbjerg beskriver fire arketyper af legestemninger:
- Hengiven: Ofte, der hvor legen begynder. Vi overgiver os til en handling, f.eks. sammen med andre, og bliver suget ind.
- Højspændt: Vi får en intens oplevelse af kroppen, når vi f.eks. hopper på trampolinen.
- Opspændt: Vi viser noget frem, og der sker noget, når andre kigger på.
- Euforisk: Vi gør det vildere og vildere og udforsker koderne for, hvordan man opfører sig. Sprøjter med vand. Siger frækkere ord. Overgår hinanden.
Når en leg bevarer flowet, skifter den ofte mellem de forskellige stemninger.
Helle Marie Skovbjerg
- Idehistoriker fra Aarhus Universitet.
- 2010: Ph.d.-afhandlingen ”Leg som stemningspraksis”.
- 2012-2018: Forsker i leg, Aalborg Universitet.
- 2018: Professor i leg ved Designskolen Kolding.
Leder pt. to forskningsprojekter:
- ”Playfull Learning Research” - undersøger, hvordan man kan lave nye typer undervisning, der bruger legekvaliteter, på pædagog- og læreruddannelsen. Projektet er finansieret af LEGO Fonden og de seks danske professionshøjskoler.
- ”Må jeg være med?” - undersøger, hvordan man kan designe legemiljøer, der giver deltagelsesmuligheder for alle børn. Projektet er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Ny bog om leg
- Ergoterapeut Lise Hostrup Sønnichsen er en af to forfattere til en ny bog om leg, ”Legens magi”, som udkom i efteråret 2019.
- Bogen er skrevet til studerende og alle, der arbejder med børn og leg i deres professionelle liv.
- Den giver et indblik i legens univers, og som læser kan man bl.a. blive klogere på, hvordan man kan udvikle en legepraksis, der både inkluderer de børn, der allerede er rigtig gode til at lege, og de børn, der af den ene eller anden grund har brug for en håndsrækning.
- Lise Hostrup Sønnichsen står blandt andet bag et landsdækkende sundhedsfremmende projekt: Hoppeline, som skal fremme bevægelsesglæde og sundhed hos børn i daginstitutioner.
Det har Lise Hostrup tidligere fortalt om i artiklen ”Hoppeline inkluderer også de svage børn”: etf.dk/ergoterapeuten/hoppeline-inkluderer-ogsaa-de-svage-boern - Læs et nyt interview med Lise Hostrup på etf.dk/ergoterapeuten.
Tidligere artikler om ergoterapi og leg
- ”Legehelt for syge børn” om ergoterapeut Signe Juel Tanges arbejde med indlagte børn: http://viewer.zmags.com/publication/65776b63#/65776b63/14
- ”Legetanter”: http://viewer.zmags.com/publication/65776b63#/65776b63/16
