Opfinder

- Jeg kan ikke gøre det selv, konstaterer en mandlig patient på Afdeling for Rygmarvsskader, da han for femte gang har tabt en lille tube med medicinsk afføringsmiddel til behandling af tarmproblemer.

Medicinen med præparatet Klyz skal indføres lokalt i endetarmen, men da den mandlige patient som konsekvens af en rygmarvsskade har føleforstyrrelser og nedsat håndfunktion i sine hænder, kan han ikke både holde på tuben og trykke hårdt nok til at få indholdet ud.

Ergoterapeut Inge Steen, der arbejder på Klinik for Rygmarvsskader på Rigshopitalet, anerkender frustrationen hos sin patient, men i stedet for at tage over på opgaven, får hun en idé: Måske kan hun lave en holder til den lille tube, der kan gøre det lettere for patienten at holde og trykke på den?

Hun skynder sig ned i et lokale, hvor hun gemmer sine materialer. Hun klipper først en model i papir, som hun former efter hånd og tube. Derefter klipper hun en tilsvarende model i noget skinnemateriale i plast, som hun tidligere har anvendt til forskellige løsninger. Hun varmer plastmaterialet op med en varmepistol og former det efter tuben og patientens hånd.

Patienten skal fortsat bruge en del kræfter på manøvren med tuben, men efter et par forsøg lykkes det, og det får et stort smil frem på hans ansigt.

- 70 procent af vores patienter har medicinkrævende tarmproblemer, og mange har også håndproblemer. Nogle kan ikke føre hånden om til numsen, samtidig med at de holder på tuben med medicin, og nogle har ikke håndfunktion nok til bare at holde på tuben. Min lille opfindelse afhjælper begge problematikker, og samtidig fremmer den livskvaliteten, fordi patienterne selvstændigt kan varetage en så personlig opgave, fortæller Inge Steen.

Siden den lille tubeholder i 2018 opstod som resultat af en konkret problemstilling i praksis, har Inge Steen med hjælp fra såvel produktudviklere som eksperter inden for sundhedsinnovation fået videreudviklet og produceret tubeholderen, så hun nu officielt kan kalde sig opfinder.

Men det har været en lang proces.

Idékonkurrencen

Blot en måned efter episoden, hvor den mandlige patient fik hjælp af Inge Steens opfindelse, annoncerede Region Hovedstaden en idékonkurrence for sundhedsprofessionelle fra regionens sygehuse.

- En sygeplejerskekollega, der havde fulgt mit arbejde med tubeholderen, opfordrede mig til at deltage i konkurrencen, og efter en smule overtalelse sendte jeg min opfindelse ind, fortæller Inge Steen.

Sammen med otte andre sundhedsfolk koblet til Rigshospitalet, blev hun inviteret til en samtale, hvor hun blev mødt med stor interesse for opfindelsen. Dommerpanelet var imponeret over, at Inge Steen kunne præsentere en fysisk model af sin ide, og det var en af grundene til, at hun sammen med to andre blev udtaget til at gå videre i den regionale konkurrence.

Det fortæller Rasmus Fält, der er konsulent i Enhed for Sundhedsforskning og Innovation i Region Hovedstaden, og som var med til at facilitere idékonkurrencen:

- Inge Steen havde ikke bare et produkt i tankerne. Hun havde en reel prototype, og det var genialt. Generelt oplever vi, at det har stor betydning for, om virksomheder eller fonde tilslutter sig en idé, at de kan ”se” den.

Idékonkurrencen, som forløb over fire dage, fandt sted på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor omtrent 30 sundhedsfolk udvalgt fra regionens hospitaler over tre dage lærte at pitche deres idé ved at finde svar på spørgsmål som: Hvem gavner din idé? Hvor har den gang på jorden? Hvad vil det koste at realisere den? Og hvilket problem vil ideen afhjælpe?

På idékonkurrencens fjerde dag blev idéerne bedømt af repræsentanter fra forskellige hospitaler samt folk fra erhvervslivet, og her blev Inge Steen udtaget til finalen sammen med seks andre.

- Der var tre, der overhalede mig i finalen. Men jeg var glad og stolt over at være kommet så langt, fortæller Inge Steen.

Selvom hun ikke kunne gå hjem med en førsteplads, gav hendes deltagelse i konkurrencen en række kontakter, der fik stor betydning for, at hun kunne komme videre med sin opfindelse ”tubeholderen”.

Udvikling og feedback

Rigshospitalet støttede Inge Steen økonomisk, så hun kunne videreudvikle tubeholderen i samarbejde med virksomheden Avalon Innovation.

- Min oprindelige model sikrede, at tuben ikke gled ud af patientens hånd, men problemet med den var, at hvis man ikke trykkede hele tiden, ville væsken løbe ned i tuben igen. Mange patienter har ikke kræfter til at holde trykket, og derfor var det vigtigt, at der blev udviklet på dén del, fortæller Inge Steen.

Den nye tubeholder har fået tilført en trykfunktion med lås, der gør det nemmere at få indholdet i tuben trykket ud. Det betyder, at patienten kan nå at samle kræfter til at trykke mere af tubens indhold ud.

I alt har 15 patienter brugt den nyudviklede tubeholder ad flere omgange, fire har fået den med hjem efter endt forløb på Afdeling for Rygmarvsskader, og tidligere patient Lis Damborg har brugt tubeholderen hver dag, siden hun blev udskrevet i februar 2020.

- Jeg er kun lige blevet 60, og det havde ikke været til at bære, hvis jeg skulle være afhængig af, at der kom plejepersonale hver dag og udførte opgaven for mig, fortæller Lis Damborg.

Hun fik ved en operation i 1992 fjernet en ondartet svulst i nakken i rygraden, men 10 år efter operationen begyndte hun at blive svimmel, få føleforstyrrelser i hænderne og problemer med at holde på afføringen.   

Hun fik tubeholderen i december 2019, da hun blev indlagt på Afdeling for Rygmarvsskader.

- Jeg har nedsat følesans og finmotorik i begge hænder, og det er ekstra svært at bruge hænderne bag ryggen, hvor jeg ikke har øjnene med. Tubeholderen har hjulpet mig meget, og jeg har brugt den hver dag indtil for ganske nylig, hvor jeg har forsøgt at udfordre mig selv ved kun at bruge den hver anden dag, fortæller Lis Damborg med stolthed i stemmen.

I en større skala

Det seneste skridt i forhold til opfindelsen er, at Inge Steen med hjælp fra Videnscenter for Velfærdsteknologi (VihTek), en regional enhed under Region Hovedstaden, har søgt om én million kroner til at afsøge markedet for at finde ud af, hvor stort behovet er. Tanken er, at Inge Steen skal frikøbes fra sit arbejde på Rigshopitalet i syv måneder, så hun kan tage ud på rygmarvscentre i både Danmark og de andre nordiske lande for dels at teste tubeholderen og dels finde frem til eventuelle nye behov for brugen af den.

- Selvom tubeholderen oprindeligt er lavet til Klyz og lignende medicinske præparater, er tanken, at den også skal kunne bruges til f.eks. tandpastatuber eller andre former for tuber, man bruger i sit hverdagsliv, og der er helt sikkert også andre funktioner, den kan udfylde, siger Inge Steen.

I begyndelsen af maj fik hun midlertidigt svar på sin ansøgning: Hun er indkaldt til et møde den 29. maj, hvor hun i samarbejde med VihTek skal pitche sin idé, og herefter vil hun få svar på, om hun kan gå videre med sin opfindelse.

- Processen med at nå hertil har ikke været problemfri, fordi man er så afhængig af finansiering og samarbejde med andre parter, som man skal have godkendelse af. Hvis man vil gå opfindervejen, skal man forberede sig på, at det er et langt forløb, og at man måske skal ændre på sin idé eller moderere den undervejs, fortæller Inge Steen og tilføjer:

- Til gengæld er det en rigtig spændende proces at være en del af.

Sans for kreativitet

På Afdeling for Rygmarvsskader er det alment kendt, at Inge Steen er en ”kreativ problemløser”.

- Når mine kollegaer står med et problem, præsenterer de det som regel for mig, fordi de ved, at jeg kan lide at arbejde med forskellige materialer og er nysgerrig på det. Jeg går straks ind i en tankegang om, hvordan jeg bedst kan løse et givent problem — og med hvilke materialer, siger Inge Steen entusiastisk.

Hun mener, at evnen til at løse problemer på nye måder er en generel ergoterapeutisk kompetence — om end interessen for materialer er personlig. 

- Ergoterapeuter kan vurdere motoriske udfordringer og derfra lave en kobling til, hvordan man bedst lykkes med at varetage de aktiviteter, der er vigtige for at få borgerens hverdag til at hænge sammen. Fordi vi netop har dette analytiske blik på hverdagsaktiviteter, er det oplagt, at ergoterapeuter går opfindervejen, siger Inge Steen.

Var det ikke for sygeplejerskekollegaens opfordring, havde Inge Steen måske ikke tilmeldt sig idékonkurrencen, og så havde tubeholderen formentlig bare været ”endnu en Inge-dims”.  

- Jeg har f.eks. også lavet noget bestik, der kan sættes fast på en patients hånd og justeres efter patientens evne til at spise, fortæller hun.

En idé, som hun ikke har fået patent på, men som ofte bliver brugt på Afdeling for Rygmarvsskader.

— Det vigtigste er, at patienterne har gavn af de løsninger, vi finder, men hvis en idé er god nok, kan den måske komme endnu flere til gavn. Så jeg synes bestemt, der er god grund til at prøve at gå videre med sine idéer, siger Inge Steen.

Rasmus Fält fortæller, at det er de færreste idéer, som ender med at give mærkbart økonomisk overskud. I Inge Steens tilfælde vil hun få en tredjedel af overskuddet, Afdeling for Rygmarvsskader vil få en tredjedel, Rigshospitalet vil få en sjettedel og Region Hovedstadens patent- og kommercialiseringspulje vil få en sjettedel af overskuddet.

Økonomisk gevinst er dog heller ikke det ultimative mål for Inge Steen.

- Det, jeg drømmer mest om, er at finde nye anvendelsesformer for tubeholderen; altså at den kan bruges til andre former for tuber også. På den måde kan den være til gavn for andre patienter end bare dem, der har tarmproblemer, fortæller Inge Steen.  

• Læs også artiklen: Få din idé i spil

Patent

• Man behøver ikke at få patent på en opfindelse for at få den i produktion i sundhedsvæsenet. Det kræver blot opbakning fra ledelsen samt at virksomheder eller fonde vil finansiere produktionen af opfindelsen. 

En opfindelse skal leve op til følgende kriterier for at få patent:

1. Det skal være en ny idé eller opfindelse
2. Den skal adskille sig væsentligt fra eksisterende opfindelser
3. Den skal kunne anvendes i en industriel sammenhæng

• Inge Steen har indsendt en patentansøgning på tubeholderens funktion med at den kan sidde fast på fingeren, fordi det er den funktion, der gør opfindelsen unik. Hun fik hjælp fra TechTrans-kontoret på Københavns Universitet til at udforme en international patentansøgning, men det tager typisk flere år, før patentet bliver udstedt, fortæller specialkonsulent i Forskning og Innovation på Københavns Universitet Maj Britt Larsen. Hun er ansvarlig for at kommercialisere opfindelsen, det vil sige: Finde en virksomhed, som ønsker at indgå en licensaftale med Rigshospitalet om at producere og sælge produktet.