Psykiatrien trænger til løft

Landsforeningen SIND, der repræsenterer sindslidende og deres pårørende, var blandt de organisationer, der hilste aftalen med øgede satspuljemidler til psykiatrien med klapsalver. Uden at der dog var tale om stående applaus:

- Den økonomiske indsprøjtning er mere end velkommen. Det takker jeg for. Det er et stort skridt i den rigtige retning, men vi er ikke i mål. Sådan sagde SINDs landsformand Knud Kristensen i juni. I dag, knap seks måneder senere har det standpunkt ikke ændret sig. Tilfredsheds og skepsis går stadig hånd i hånd. For set fra SIND´s perspektiv er der mange store udfordringer at tage fat på.

- Når vi taler om psykiatrien, taler vi om et system, der virkelig er presset på ressourcer, og det rammer især de allersygeste af de indlagte patienter. Der er for få sengepladser, og de sengepladser, vi har, bruger vi forkert. Mange senge er optaget af retspsykiatriske patienter, der kunne behandles ambulant, og det rammer så andre psykisk syge, siger Knud Kristensen.

Samtidig peger han på, at der heller ikke er tilstrækkelig kapacitet til at tilbyde de indlagte patienter en ordentlig behandling.

- Man kan sagtens stoppe en pille i patienterne. Det tager mindre end et minut. Men vi svigter patienterne, når det gælder den øvrige behandling – dér, hvor ergoterapeuterne kommer til, og fysioterapeuter og socialrådgivere. Den medicinske behandling er vigtig, men den kan ikke stå alene, understreger Knud Kristensen.

Landsformanden for SIND hæfter sig også ved, at regionerne er optaget af at leve op til den udredningsgaranti, der betyder, at de psykiatriske patienter skal diagnosticeres hurtigere.

- Det er dér, regionerne har deres fokus, og konsekvensen er, at de skærer i behandlingen. Det bliver besparelser efter grønthøstermetoden, siger Knud Kristensen, der håber, at de 2,2 milliarder kroner fra satspuljen bliver brugt efter hensigten.

Mens denne artikel bliver produceret afventer man stadig, at regionernes budgetforhandlinger falder på plads. Senest den 1. december skal alle budgetter være færdigforhandlet.

Ergoterapeuten nr. 7Ergoterapeutforeningen har i september kontaktet et bredt udvalg af tillidsvalgte i de fem regioner og spurgt til forventningen om, hvorvidt der næste år bliver skåret eller tilført penge til psykiatriområdet. Og, om de er på vej til at ansætte eller fyre ergoterapeuter inden for dette område.

Rundringningen er altså lavet, før regionerne officielt vedtog budgetterne for 2015. Det er altså bud på hvordan det kan komme til at se ud. Derfor skal forventningerne ses med et forbehold.  

Men, der tegner sig i en forventning om, at det i nogle regioner kan gå hen og blive svært at aflæse satspulje-partiernes intentioner med psykiatri-aftalen.  

Det ser ud som om, der er en risiko for, at det ekstra løft - groft sagt – i nogle regioner modsvares af nye besparelser.

På Christiansborg holder to af ordførerne bag satspulje-aftalen – Dansk Folkepartis Liselott Blixt og SF’s Özlem Cekic – et vågent øje med udviklingen:

- Satspulje-aftalen forudsætter helt klart, at der skal ansættes flere ergoterapeuter i den behandlende psykiatri. Det vil være dybt bekymrende, hvis regionerne tager pengene, efter at vi har siddet i Folketinget og brugt tid på sådan en sag, siger Liselott Blixt.

Hun bakkes op af Özlem Cekic, der står fast på, at satspuljeaftalen bygger på, at reducere brugen af tvang i psykiatrien og i stedet tilbyde patienterne meningsfulde aktiviteter, der kan hjælpe dem tilbage til hverdagen.

Hun omtalte ergoterapeuter som ”brobyggere” i psykiatrien, da satspuljeaftalen faldt på plads i juni måned.

- Fra min egen tid som sygeplejerske i børne- og ungdomspsykiatrien ved jeg, hvor meget de bidrager med til det tværfaglige samarbejde, siger hun.

Det billede genkender Dansk Folkepartis Liselott Blixt fra sin ansættelse som social- og sundhedsassistent på et psykiatrisk hospital. Hun er nu bange for, at mange mennesker med psykiatriske lidelser bliver ved med at være ”svingdørspatienter”.

- Det dur ikke. Vi skal hjælpe dem, så de kan blive herre i eget liv. Det er jo hele meningen med den aftale, vi lavede i juni, siger hun.

Der er – i Sundhedsstyrelsens regi – nedsat et udvalg, der skal holde øje med, hvordan regionerne bruger de 2,2 milliarder kroner fra satspuljen.