Skoven ind på skadestuen

En skov badet i solstråler eller hvide vægge, plastikslanger og hospitalssengetøj? Hvilken udsigt ville du helst hvile øjnene på?

Valget virker let, og da Line Bredkjær Larsen og Maria Kristine Julie Pedersen gik i gang med deres miniundersøgelse på den fælles akutmodtagelse på Odense Universitetshospital, havde de da også en forventning om, at de naturfotografier, som de præsenterede patienterne for, ville have en positiv effekt. Alligevel er de to studerende overraskede over, hvor stor betydning en simpel genstand som et billede kan have, fortæller Line.

-  Vi oplevede, at en patient med meget store smerter pludselig kunne slappe af, når han så på fotografierne, og hvordan en anden patient med demens lyste op af livglæde, fordi hun viste sig at have en stærk tilknytning til naturen.

De to studerende går på 6. semester på ergoterapeutuddannelsen i Odense, og undersøgelsen blev foretaget som en del af deres praktik på afdelingen. Målet var at finde ud af, hvordan billeder, som illustrativt er nemme at afkode, øger patienternes velbefindende. Metoden var simpel: Line og Maria medbragte to indrammede fotografier, gik ind på stuen og gennemførte et kort interview med udgangspunkt i billederne. På det ene foto var motivet en skov, det andet en sø, og effekten var tydelig, forklarer Maria.

- Billederne gav patienterne en mulighed for at drømme sig væk og fokusere på noget andet end deres smerter og den utrygge situation, de var havnet i, siger hun.  

Motiver fra hverdagen

Det har i mange år været kendt, at kunsten kan spille en vigtig rolle på hospitaler, og flere internationale studier har dokumenteret, hvordan kunst kan påvirke oplevelsen af smerte og patientens humør og heling positivt.

F.eks. viser forskningsprojektet ”Kunstens Potentiale i Sundhedsvæsnet” fra Aalborg Universitet, at kunsten ikke blot kan være med til at gøre hospitalets kliniske omgivelser mere behagelige at opholde sig i. Kunsten spiller også en rolle i forhold til mødet med andre, fordi billedet på væggen giver os noget fælles at tale om, men også i mødet med os selv, hvor kunsten kan vække følelser og give noget andet at tænke på.

De to ergoterapeutstuderende oplevede da også, hvordan billederne udløste en snak, der handlede om meget andet end sygdom. For nogle vakte motiverne minder, og den tidligere hundeejer gav sig til at fortælle om gode gåture skoven, mens fritidsfiskeren fremhævede billedet med søen, fordi vandet var forbundet med noget positivt og trygt.

- Mange udpegede et motiv, som spillede ind i deres hverdagsliv, og på den måde fik vi set patienten i et bredere og langt mere holistisk perspektiv end det medicinske, fortæller Line.

En samtaleåbner

Set med ergoterapeutiske øjne var billederne et vigtigt værktøj.

- De var enormt relationsskabende, og samtalen kom til at inddrage det hele menneske og mange af de psykiske aspekter, der er ved at være indlagt, hvilket betød, at vi bedre kunne hjælpe med at afstresse patienterne, forklarer Maria.

I løbet af den korte samtale fik de to studerende mange informationer, som var nyttige i den videre pleje og behandling. Ved at tale om roen i et billede, gjorde en patient opmærksom på, at vedkommende ikke kunne sove på grund af støj på afdelingen, mens en anden viste sig at være plaget af dødsangst.

- Det er nok de færreste, som ville have sagt, at de var bange for at dø i løbet af de første par minutter af en samtale med sundhedspersonalet, men det kom frem, fordi vi talte om noget så ufarligt som et billede, hvor vedkommende pegede på, at det ville være rart at have noget kønt at kigge på, hvis nu forløbet endte i kapellet, fortæller Maria.

Lette billeder i svær situation

De to studerende oplevede, at patienterne var glade for billedernes genkendelige motiver og det blide lys. En iagttagelse, der bekræftes af forskning, som viser at lyse, genkendelige kunstværker i højere grad end mørke, kantede og uigenkendelige motiver kan vække positive tanker og sætte gang i snakken på hospitalsstuen.

- Vi kunne se, at de var glade for, at der ikke var så meget at fortolke på. De var i forvejen i en krævende situation, og det var tydeligt, at de ikke ønskede abstrakt kunst med fuldt skrald på farverne, fordi det ville kræve alt for meget af dem, pointerer Maria.

Lille indsats med stor effekt

Begge studerende er forbavsede over, i hvor høj grad billeder og den korte samtale kunne ændre stemningen på stuen.

- Det var virkelig kun to fotografier og fem minutters interview, men det fungerede som en afledning fra deres situation, og vi kunne se glæden i øjnene – også når vi gik ud af stuen, fortæller Line.

Efter undersøgelsen er de to billeder blevet hængt op i stort format på to stuer, og nu skal patienternes oplevelse af billederne undersøges yderligere. Maria håber også, at man vil trække på nogle af de erfaringer, som er gjort i undersøgelsen, når man f.eks. skal indrette det nye universitetshospital i Odense.

- Og det er i hvert fald noget viden, som jeg rigtig gerne vil bringe i spil, der hvor jeg kommer hen, fastslår hun.

Det blev patienterne spurgt om:

• I hvilken grad oplever du stuen indbydende?
• I hvilken grad ville det at have kunst på væggene gøre en forskel på oplevelsen af at være på stuen?
• I hvilken grad ville det at se på billeder af naturen påvirke dig under dit ophold på stuen?
• Hvilken betydning ville det at have for dig at have kunst på væggene?
• Hvis man hænger sådan noget som det her op, hvad tænker du så om dette?
• Hvad skulle hænge på væggene, hvis det var op til dig?

Patienterne blev udvalgt efter, at de skulle have været indlagt i minimum én nat, være i en tilstand, hvor de kunne give retvisende svar og kunne snakke flydende dansk eller engelsk. Der blev samlet data fra 10 patienter.

Naturen heler

• Mange studier dokumenterer, hvordan natur og grønne områder har en positiv effekt på menneskers helbred og velbefindende.
• Et af de mest kendte studier er den amerikanske forsker Roger Ulrichs undersøgelse af patienter, der havde gennemgået en galdeblæreoperation. Den viste, at den gruppe patienter, som havde udsigt til et grønt område fra deres stue, blev tidligere udskrevet, havde brug for mindre medicin og led af færre komplikationer efter operationen end kontrolgruppen.