De har for længst droppet den obligatoriske runde med opdateringer på hinandens nye job og antallet af børn.
- Den kørte vi ellers trofast med i de første 20 år, men det gider vi altså ikke længere bruge tid på - det tog jo næsten hele aftenen dengang, griner Jeanette Fisk.
Hun og 10-15 andre ergoterapeuter fra et hold, der i 1977 havde første skoledag på Skolen for Ergoterapeuter på Lersø Park Allé i København, har holdt sammen og stort set mødtes en gang om året, siden de i 1980 sprang ud som nyuddannede ergoterapeuter.
Egentlig skulle de have fejret jubilæet sidste år – men det spændte coronapandemien ben for, og så var der ikke andet for end at indhente det forsømte på en udvalgt fredag i oktober 2021. Her mødtes 11 fra gruppen – og humøret fejlede ikke en pind. Der blev grinet og hygget til den store guldmedalje.
- Det er altid utrolig hyggeligt og sjovt, når vi mødes. Selv om vi lige fra starten har været ret forskellige som typer – der var både den meget tjekkede pige i klassen og de mere hippieagtige - har vi altid haft det utrolig godt med hinanden allesammen. Jeg kunne godt ønske for alle andre hold, at de også havde det sammenhold, vi har, siger Jeanette Fisk og tilføjer, at hun oplever, at sammenholdet i de seneste 4-5 år har fået tilføjet en ny dimension.
- De første 10-15 år handlede det som sagt mest om job og karriere, og vi har da også gjort det rigtig godt i vores arbejdsliv. Én blev endda formand for Ergoterapeutforeningen i en periode. En anden holdkammerat flyttede til Australien, fordi hun på en ferie forelskede sig i en buschauffør dernede, og hun udviklede som ergoterapeut et helt særligt demenskoncept, som hun fik stor succes med dernede. Vi har stadig god kontakt til hende, og hvis hun er i landet, kommer hun til vores møder.
- Men de seneste år er der også sket noget andet. Efterhånden som vi er blevet ældre, er interessen for at mødes blevet større, og sammenholdet har på en måde fået en ny dimension. Jeg har selv mistet begge mine forældre, og det betyder, at de andre fra holdet nu er dem, der har kendt mig i længst tid – og der er bare noget særligt ved at være sammen med nogle, der har kendt en i mange år – og har fulgt med i ens liv fra man var helt ung, siger Jeanette Fisk og tilføjer:
- Måske er det også fordi, at vi er ergoterapeuter, at vi har det så godt sammen. Det tror jeg faktisk nok.
Det er nu ikke længere fagligheden, der er på dagsordenen, når de mødes. Det er alt muligt andet. Og datoen for næste møde er aftalt – i maj 2022 mødes de igen.
- Billedtekst til klassebilledet fra tiden på Skolen for Ergoterapeuter: Birgit Homann som nr. 1 fra venstre på første række og ved siden af hende Jeanette Fisk. Gitten Hammerberg, der også er en del af gruppen, men som ikke kunne deltage i jubilæumsfesten, sidder på første række som nr. 4 fra venstre. I midterste række står Kirsten Jacobsen ses som nr. 2 fra venstre, Kirsten Calmann lige ved siden af som nr. 3, Karen Brantbjerg som nr. 4 og Alice Vogel længst til højre. Bagest på billedet er det Thea Pearl som nr. 3.
