25-årige Mia Hansen er lige nu den yngste ergoterapeut, der er valgt som TR. Hun påtog sig hvervet i oktober 2020, fordi hendes kolleger mente ”at det var noget for hende” — og fordi hun efter eget udsagn ”ikke er bleg for at sige sin mening”.
— Det at komme ud på arbejdsmarkedet og prøve virkeligheden af, efter jeg var færdiguddannet i 2018, har udviklet mig utrolig meget. Samtidig har mine kolleger også været med til at spille mig god, siger Mia Hansen som forklaring på, at hun valgte at påtage sig hvervet.
Men det har alligevel vist sig at være en stor mundfuld at skulle overtage rollen midt i en pandemi-tid, der både gør det umuligt at komme på TR-kursus og dyrke omgang på normale vilkår med de medlemmer, hun repræsenterer på i alt tre adresser.
— Jeg savner rigtig meget at få den grundlæggende viden på TR-kurset og opbygge en god relation til kollegerne på de andre adresser, siger Mia Hansen, der arbejder i den udekørende hjemmepleje i Forløb Vedvarende Sygdomsudvikling i Odense Kommune og repræsenterer i alt seks kolleger i fire forskellige grupper.
Heldigvis har hun støttet sig til sin FTR og fysioterapeuternes TR i de situationer, hvor hun ikke har kunnet læse alle detaljer om TR-rollen på Ergoterapeutforeningens hjemmeside. Det skete f.eks., da kommunen besluttede, at ergoterapeuterne skulle indgå i podningsberedskabet i forbindelse med Covid-19.
— I den situation rådførte jeg mig med min FTR for at være sikker på, at de overenskomstmæssige detaljer var i orden, siger Mia Hansen.
Netop evnen til at spørge andre til råds og til at samarbejde med andre faggrupper er de elementer, som den pt ældste ergoterapeut-TR, Annette Vestmar på 68, vurderer er nogle af de vigtigste egenskaber for at lykkes som TR. Og hun har om nogen erfaringer at bygge sit udsagn på. Hun blev valgt som TR i psykiatrien i Frederiksborg Amt i 1995, samme år som Mia Hansen blev født, og har påtaget sig rollen lige siden. Hun har røget smøger med den daværende amtsborgmester Lars Løkke Rasmussen til møder i det hedengangne amt, og hun har bakset med den strukturreform, der kom til at betyde, at hendes arbejdsplads i dag er væsentligt mere uoverskuelig og hedder Psykiatrisk Center Nordsjælland under Region Hovedstadens Psykiatri.
— En TR skal selvfølgelig repræsentere kollegerne og Ergoterapeutforeningen, men det er også rigtig vigtigt, at man repræsenterer andre faggrupper fra sit speciale, hvis man er udpeget til at sidde i et LMU/MED-udvalg — især hvis socialrådgiverne, fysioterapeuterne, eller hvem det måtte være, ikke selv har mulighed for at stille med et medlem, siger Annette Vestmar.
Indflydelse på beslutninger
Hun tænker sig grundigt om for at huske, hvorfor hun egentlig sagde ja til at blive TR for et kvart århundrede siden.
— Tjah, jeg har nok altid syntes, at fagligt arbejde var interessant, og så synes jeg, det er spændende at være tæt på beslutningerne, siger Annette Vestmar.
I den anden ende af aldersskalaen har Mia Hansen nogle af de samme overvejelser.
— Jeg ville gerne udfordre mig selv og få mere selvtillid i forhold til at sidde til bords med ledelsen. Heldigvis har det vist sig, at min ledelse er meget imødekommende, og det faktum, at jeg er grøn — både aldersmæssigt og som ergoterapeut (uddannet 2018, red.) — har indtil videre ikke været et issue, siger Mia Hansen.
Hun ser det som sin mission at være med til at skabe en arbejdsplads med god trivsel for kollegerne, samtidig med at hun selv bliver udfordret.
— Jeg er en ung kvinde, der har lyst til kombinationen af selvudvikling og muligheden for at få indflydelse på min arbejdsplads, konstaterer Mia Hansen.
Personsager fylder
Indtil videre har hun ikke skullet træde til som bisidder for kolleger i personsager. Den del af TR-rollen fylder til gengæld mere og mere hos hendes erfarne TR-fælle i Nordsjælland.
— Inden for de seneste tre år har jeg brugt væsentligt mere tid på henvendelser fra kolleger i mistrivsel. Det drejer sig om dårligt arbejdsmiljø, sygefraværssamtaler og afskedigelsessamtaler. Der er generelt mere pres på i dag, og dele af psykiatrien lider under et dårligt arbejdsmiljø, siger Annette Vestmar.
De to TR-kolleger er enige om, at ledelserne er lyttende — i hvert fald mere lyttende end i Annette Vestmars første år som TR.
— Det var dengang, der sad en overlæge og en afdelingssygeplejerske for enden af bordet og ikke rigtig interesserede sig for, hvad jeg sagde. I dag lytter ledelsen mere, men det er desværre ikke altid ensbetydende med, at der sker forandringer, for ledelsen er også under pres, siger Annette Vestmar, der mener, at alle ledere dybest set ønsker, at arbejdspladsen er i trivsel.
En af hendes mærkesager er ønsket om, at ledelse og medarbejderrepræsentanter kommer på fælles MED-kurser, for det vil for alvor gøre det muligt at skabe den tillid, som er enhver TR’s adelsmærke.
— Det vil skabe en fælles platform for samarbejdet. Er der tillid mellem parterne, vil der også være fred på arbejdspladsen, siger Annette Vestmar.
Selv om hun af åbenlyse årsager må se i øjnene, at hun inden for en overskuelig årrække må lade sig afløse på TR-posten, er der i øjeblikket ingen TR-suppleant til at overtage rollen, men Annette Vestmar håber, at den ultimative lokkemad, snart vil få en afløser til at melde sig:
— Som TR får du et kæmpestort netværk og en helt unik indsigt i den organisation, du arbejder i, siger hun.
Mia Hansen er næsten ikke kommet i gang med sit virke som TR og har ingen anelse om, hvor TR-tjansen vil føre hende hen. Lige nu bruger hun en del fritid på at sætte sig ind i TR-arbejdet og kalder sit engagement ”interessebetonet”. Øverst på ønskesedlen står ønsket om at komme endnu bedre ind i rollen.
— Jeg ser bare frem til at komme på TR-kursus i slutningen af maj, så jeg kan få den grundlæggende viden på plads, siger hun.
