Da Stine Langballe vendte hjem fra Ergoterapeutforeningens fællesseminar for Etf's hovedbestyrelse, regionsbestyrelser og faglige netværk i Middelfart i begyndelsen af november, var det blandt andet med første kendskab til TRIV-faktorerne, som er foreningens nye initiativ for at relancere faget.
På konferencen hørte hun formand Gunner Gamborg præsentation af TRIV:
- Tilgængelighed
- Relationer & Roller
- Interesser
- Vaner & Vilje
Stine Langballe kunne med det samme se sig selv og sit arbejde i formandens præsentation og begreberne:
- De fire faktorer beskriver fint mange af de parametre, der er centrale i mit daglige virke som ergoterapeut på et akuthospital. Jeg tænker også, at de rammer det, vi har med os fra uddannelsen. Samtidig er det jo meget brede begreber, som alle kan identificere sig med fra vugge til grav, så faktorerne indbyder til, at man arbejder videre med dem mono- og tværfagligt på arbejdspladsen for at præcisere, hvad de betyder, der hvor vi er, og hvad vi kan bruge dem til, vurderer Stine Langballe.
Hun er dagligt en del af Terapiafdelingen på Hospitalsenheden Horsens, hvor hun sammen med sine cirka 60 kollegaer, varetager opgaver på de fleste af hospitalets afdelinger. Sideløbende tilbyder afdelingen ambulante forløb.
TRIV del af identitet
Som et led i de monofaglige overvejelser har Stine Langballe i første omgang drøftet TRIV med afdelingsterapeut i Terapiafdelingen, Marie Møldrup. De er enige om, at det er rart med branding af ergoterapifaget, og at der er behov for flere rammesættende ord for deres arbejde. De hæfter sig begge ved det positive og individuelle perspektiv i TRIV-faktorerne, der er renset for generelle sundhedsdogmer, for det individuelle perspektiv er en stor del af de to ergoterapeuters faglige identitet.
I Marie Møldrups øjne ser det enkelt ud:
- For mig er der ikke så meget nyt i TRIV. Det er ”bare” ergoterapi, altså det, vi går og gør hver dag. Her hos os har vi mange interviews med patienter for at afdække, hvor vi bedst støtter dem, og hvilke aktiviteter vi skal tilbyde for at kunne opnå det i hverdagen, der betyder mest for dem, og der spørger vi ofte ind til de faktorer, der ligger i TRIV. Så de er kendte for os, og de er et godt supplement til andre faggrupper, der primært arbejder ud fra kropsniveau og diagnoser, fortæller afdelingsterapeuten og giver et eksempel:
- Jeg havde en afasipatient, der var så glad for sin hund. Hun gav udtryk for, at det var meget vigtigt for hende at komme hjem til den. Derfor fik jeg arrangeret, at hendes mand tog hunden med hen til forhallen, så jeg kunne køre hende ned til hunden. I samværet med hunden kunne hun pludselig sige ting, der ellers var forsvundet. Den fortælling siger dels noget om R i TRIV – rollen som hundeejer var drivkraft for hende, dels berører den T, fordi vi fik etableret gensynet med hunden, og så siger den noget om vores fag, nemlig at hverdagsaktiviteter i bred forstand styrker behandling.
TRIV
TRIV som tværfaglig køretur
I Marie Møldrup og Stine Langballes overvejelser om TRIV indgår en plan om at bringe konceptet ind i den tværfaglige dialog i Terapiafdelingen. En stor andel af deres kollegaer er fysioterapeuter, og de to ergoterapeuter vurderer, at TRIV-faktorerne kan skærpe samarbejdet og forståelsen af, hvordan de to fagligheder går hånd i hånd.
Helt konkret har Stine Langballe en idé til, hvordan hun vil lancere TRIV på afdelingen, så konceptet både skitserer ergoterapeuternes faglighed og lægger vægt på fællesskabet med fysioterapeuterne.
Hun fortæller:
- Jeg har tænkt mig at fortælle om TRIV ud fra en tegning af en bil, hvor patienten er bilen, som indeholder interesser, vilje og vaner. Ude et sted i køreretningen, som man også kunne kalde tilgængeligheden, ligger målet. Som en faktor for at kunne fastsætte mål og motivation til at komme derhen, kommer roller og relation ind i tegningen også, forklarer Stine Langballe og fortsætter med at beskrive sin egen funktion som ergoterapeut i bilmetaforen:
- Vi ergoterapeuter er co-drivere, der hjælper med at give patienten kontrol over køreturen med input til at navigere, til at graduere målet og til at lægge en strategi for, hvordan patienten kører videre, når der kommer et bump eller når det første mål er nået. Men der bliver jo brug for pitstop undervejs til diverse reparationer og reservedele, og her har vi brug for at arbejde sammen tværfagligt. Det er måske fysioterapeuterne, der har et sæt nye hjul til bilen.
Med præsentationen for kollegaerne håber Stine Langballe og Marie Møldrup at styrke forståelsen for, hvorfor ergoterapeuter interesserer sig for TRIV-faktorene, når de interviewer patienterne.
De tusind tings fag
Også i arbejdet ude på hospitalets afdelinger mener Stine Langballe og Marie Møldrup, at perspektiverne tilgængelighed, roller, interesser, vilje og vaner kan være med til at gøre kollegaerne klart, at ergoterapi er så meget andet end aktivitetstræning på badeværelset, og at det er vigtigt at have et så varieret udvalg af aktiviteter som muligt for at hjælpe patienterne med at genvinde kontrollen over det, der står øverst på listen hos dem hver i sær, uanset om det er at skrive et brev til en søster, at fatte strikketøjet igen eller at være i stand til at smøre sig et stykke med rullepølse.
- Patienternes mål er typisk alt muligt andet end personlig hygiejne, så det er selvfølgelig de mål, vi skal styre efter, siger Stine Langballe.
I samme operationelle spor kan de to ergoterapeuter også se en mulighed i at bruge faktorerne i TRIV til at sammensætte patientgrupper i ambulante forløb. Nu er det diagnosen, der er afgørende for, hvordan for eksempel patienter til hospitalets Lungeskole sættes sammen, men Marie Møldrup og Stine Langballe føler sig overbeviste om, at nogle patienter vil opnå en stærkere vilje til at nå deres mål, hvis de på vejen i højere grad kunne følges med nogen, de deler interesser med.
Dermed ser de to ergoterapeuter TRIV som en mulighed for at se nye perspektiver i deres arbejde både internt og i samarbejde med øvrige kollegaer og borgere, men som Marie Møldrup siger:
- Vores fag er stadig 1.000 ting, selv om TRIV hjælper med at forenkle faget for andre.
