Vi nørder ergoterapi
Hvad laver ergoterapeuter efter master og kandidatuddannelsenEn lommeregner er ikke et redskab, man umiddelbart forbinder med ergoterapi. Men det er noget af det første, som Mia Dahl Jensen har måttet lære at bruge, efter at hun er begyndt på kandidatuddannelsen i ergoterapi. Et af fagene på 1. semester handler nemlig om statistiske udregninger af forskningsdata.
- Jeg har lært sindssygt meget om biostatistik. Det er rigtig svært, men sjovt, når det lykkes, fortælller Mia Dahl Jensen.
Mia Dahl Jensen blev uddannet ergoterapeut i 2013 og har siden arbejdet med hverdagsrehabiltering i Hørsholm Kommune.
- Jeg var den eneste ergoterapeut ansat til at implementere det. Her syntes jeg, at jeg manglede redskaber og kompetencer til at arbejde som forandringsagent og måle effekten af det, jeg laver, og evaluere. Jeg skulle jo gerne sikre det bedst mulige tiltag fremadrettet, så da denne kandidatmulighed kom, tænkte jeg: "Den napper jeg".
Derfor har hun sagt fuldtidsjobbet op for at tage kandidatuddannelsen, men arbejder stadig 15 timer om ugen med hverdagsrehabiltering i aftenvagt i Hørsholm Kommune ved siden af studiet. Hun synes helt klart, at det er en fordel både at være og have været ude i praksis, inden man begynder på kandidatuddannelsen.
- Det er hårdt at arbejde ved siden af, men jeg får rigtig meget ud af det, for jeg kan bruge min nye viden og erfaringer begge veje.
Bruger 40-50 timer om ugen
Studiet er skruet sammen på den måde, at man er til undervisning mandag-tirsdag-onsdag på Syddansk Universitet i Odense og derefter har torsdag-fredag fri til at læse og lave opgaver. Undervisningen foregår ved forelæsninger, klasseundervisning eller gruppearbejde. Alt i alt bruger Mia Dahl 40-50 timer om ugen på studiet.
- Det er rigtig godt og spændende at være med, hvor det nye sker inden for faget og at møde forskerne. Men det er hårdt fagligt, for der er et kæmpe spring fra grunduddannelsen.
Ifølge Mia Dahl Jensen kan man mærke det både på teksterne, de læser, og den måde, underviserne taler på.
- De taler og bruger begreber på et meget højere niveau. Lige først tænkte jeg, "uha, kan jeg klare det her?", men vi har heldigvis hinanden at støtte os til, og vi er jo alle i samme båd.
Fagene på 1. semester er ergoterapi og aktivitetsvidenskab, epidemiologi og biostatistik, organisation og ledelse.
- Vi nørder ergoterapi og diskuterer en masse begreber, og det sætter gang i refleksion og kritisk tænkning. Vi har rigtig mange bolde i luften på én gang, så man skal virkelig følge med, men på den måde får man også lært at tænke ergoterapi anderledes og koblet tingene bedre sammen til en større helhed.
Er med til at skrive historie
Mia Dahl Jensen oplever, at både underviserne og lederne er meget entusiastiske og håbefulde på det nye studies vegne, og det smitter af på de studerende.
- Tanken om, at det er en kandidatuddannelse, virker stort, fascinerende, overvældende og meget klogt. Jeg havde faktisk ikke tænkt på, at det var så stort, nyt og særligt for vores fag, og at vi er med til at skrive historie, da jeg mødte op den første dag. Før var jeg mere fokuseret på mig selv.
- Det var lidt overvældende i starten både at skulle tage til Odense, gå i skole igen og være på et universitet. Det ligger også tæt på Universitetshospitalet OUH, og det betyder, at der samtidig er lidt hospitalsstemning og nærhed til praksis.
Mia Dahl Jensen tror, at den nye kandidatuddannelse betyder rigtig meget, for der er mange ergoterapeuter, der gerne vil være med til at udvikle og kvalitetssikre professionen, men mangler redskaber. Uddannelsen kan også være springbræt til en ph.d.-forskeruddannelse og dermed at få skabt evidens. Og så kan ergoterapeuter med uddannelsen blive bedre til at synliggøre, hvad ergoterapi kan.
- Forhåbentlig kan vi bedre træde i karakter og tydeliggøre og formidle vores viden og kompetencer ud i verden. Det tror jeg, at denne kandidatuddannelse kan hjælpe os til at blive bedre til.
Personligt ved Mia Dahl Jensen endnu ikke præcist, hvad hun vil bruge sin kandidatuddannelse til, når hun bliver færdig om to år.
- Det er svært at sige, hvad jeg gerne vil arbejde med, for det er svært at vide, hvad der venter på den anden side. Jeg drømmer måske om at lave en ph.d. på et tidspunkt. Derudover vil jeg gerne være med til at promovere vores fag - enten ved forskning eller ved at vise, hvordan man kan implementere ergoterapi i praksis eller ved at undervise, hvilket jeg har gjort rigtig meget i Hørsholm. Men hvis man er åben, kan der åbne sig nye døre, som man ikke har regnet med, siger Mia Dahl Jensen.
