18. aug 2020 KL 8:42

Fælles ansvar at spotte videnshuller

På UCN har to lektorer og en docent på workshops trænet praktikere i at spotte videnshuller og problemstillinger i deres hverdag for at skabe større sammenhæng mellem uddannelse, praksis og forskning. – Som forskere på UC’er skal vi gøre en indsats for at inddrage praksis og studerende i forsknings- og udviklingsarbejde, siger Tina Helle, docent på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg.
Skribent: 
Anni M. Wiecka
Foto: 
Helle Scheffmann

- Vi skulle ligesom ”uddanne” praksis i, at de også har deres del af ansvaret for, at vi forskere adresserer de problemstillinger, der fylder i deres hverdag, siger docent på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg Tina Helle.

Hun har sammen med de to lektorer på ergoterapeutuddannelsen Sanne Heidemann-Lehmann og Tanja Lundholm Jensen gennemført projektet ”Shared Responsibility”, hvor de bl.a. har trænet praksis i at gå på jagt efter videnshuller, som bachelorstuderende og de ergoterapeutiske forskere på UCN kunne adressere i et samarbejde.

- Indledningsvis inviterede vi vores kliniske undervisere og andre fra praksis til at deltage i workshops, hvor vi faciliterede nogle processer, der trænede dem i at bryde med en tænkning om, at ”det jo bare er sådan, praksis er” samt motivere til, at vi på tværs af praksis, uddannelse og forskning har et fælles ansvar om at bidrage til, at vores fag løbende udvikler sig, fortæller Tina Helle.

Indsatsen med at inddrage praksis i forskningsudviklingen på ergoterapeutuddannelsen begyndte som et toårigt projekt, der sluttede i 2018. Men siden har den nye praksis med at gå på jagt efter videnshuller levet videre.

- Vores samarbejde med praksis har også udviklet sig til et samarbejde med private virksomheder; typisk producenter af hjælpemidler eller teknologisk udstyr, som gerne vil have deres produkter usability-testet eller på anden måde finde ud af, hvordan borgere eller praksis tager imod produkterne, siger Tina Helle.

Et konkret resultat af projektet om det fælles ansvar er udarbejdelsen af en mappe, hvor alle de fundne problemstillinger fra praksis, fra private virksomheder samt fra eksisterende forskningsprojekter er samlet. Det gavner ikke mindst de bachelorstuderende, for cirka 90 procent af de bachelorprojekter, der gennemføres på ergoterapeutuddannelsen i Aalborg, tager udgangspunkt i problemstillinger fra mappen. 

- Det er en motivationsfaktor, at det, man laver, bliver brugt til noget og ikke bare ender på UC Viden; vores interne arkiv på ergoterapeutuddannelsen, siger Anne Kia Kjærsgaard, hvis bachelorprojekt tog udgangspunkt i en problemstilling fra projektmappen.

Når interesser mødes

På et bo- og aktivitetssted i Nordjylland havde de indgået et samarbejde med en lille privat virksomhed, som udvikler velfærdsteknologi, om en særlig sansekasse, der var stor nok til at rumme et menneske, og som var udstyret med lys- og lydterapi. Sundhedspersonalet på bo- og aktivitetsstedet ville gerne have ”bevis” for, at borgerne fik gavn af teknologien. En ergoterapeut ansat på bostedet havde hørt om ergoterapeutuddannelsens ønske om at inddrage praksis og kontaktede lektor Sanne Heidemann-Lehmann for at spørge, om uddannelsen kunne hjælpe med at undersøge, hvorvidt eller hvordan kassen understøttede borgere med sanseforstyrrelser.

- Sammen med praksis på bo- og aktivitetsstedet definerede vi et forslag til projektmappen, og jeg havde så en bachelorgruppe, der valgte at undersøge kassens funktion, fortæller Sanne Heidemann-Lehmann.

Bachelorgruppen færdiggjorde projektet i begyndelsen af 2020 og konkluderede blandt andet, at teknologien blev anvendt for at lindre symptomer og at det havde en positiv indvirkning på borgerne, samt at praksis reflekterede over anvendelsen af teknologien i forhold til en ergoterapeutisk intervention. Det kunne imidlertidig ikke videnskabeligt bevises, at det var sansekassen, som gavnede borgerne, da kassen allerede var taget i brug, inden undersøgelserne blev foretaget. 

Det var ikke just det resultat, hverken de studerende eller sundhedspersonalet på bo- og aktivitetsstedet havde forventet, men samarbejdet gav både praksis og den lille private virksomhed en vigtig læring, fortæller Sanne Heidemann-Lehmann.

- Det var en øjenåbner for dem, at når de skal sælge noget, skal de afprøve det i praksis. Det taler ind i hele tanken om Shared Responsibility; at det ikke bare er os som forskere eller uddannelsessted, der skal inddrage praksis mere for at skabe samfundsmæssig impact, men at virksomheder og praksis skal gøre det sammen med os, siger Sanne Heidemann-Lehmann.

- Der er gevinst for både uddannelse, praksis og forskning ved at ”dele ansvaret” for at bidrage til udvikling af ergoterapi, pointerer Tina Helle og tilføjer:

- Virksomheder kontakter os ud fra et markedsføringsperspektiv, men fordi vi kan se en mulighed for at fremme aktivitet og deltagelse, så forenes vores interesser på trods af de forskellige udgangspunkter.

Et ergoterapeutisk symposium

Siden projektmappen blev udviklet, er den blevet flittigt brugt af både praksis, forskere og studerende.

Men som led i tænkningen om ”Shared Responsibility” videreudviklede ergoterapeutuddannelsen på UCN desuden en eksisterende bachelorkonference til et Forsknings- og Udviklingssymposium i ergoterapi i Nordjylland, der samler studerende, praksis, private virksomheder og forskere. Symposiet bidrager til vidensdeling på tværs og bruges desuden til at gå på jagt efter nye videnshuller og problemstillinger.

- Bachelorkonferencen trængte til en revitalisering, og i takt med, at UCN er blevet en forsknings- og udviklingsinstitution med fem forskere ansat på ergoterapeutuddannelsen, så vi et behov for at tage initiativ til, at ergoterapeutuddannelsen aktivt bidrager til udvikling og formidling af viden, siger Tina Helle.

Forsknings- og Udviklingssymposium i ergoterapi i Nordjylland blev etableret i 2017 og er siden blevet holdt én gang om året. Her får de studerende ikke bare mulighed for at præsentere deres bachelorprojekter for deres medstuderende, de kan også netværke med folk fra praksis: terapeuter, ledere samt repræsentanter for virksomheder, som måtte være interesseret i de studerendes fund.

Dagen begynder med en international key note-speaker, og resten af dagen forløber som en konference med tre spor af oplæg fra studerende, praksis og forskere. Symposiet afsluttes med en key note-speaker, som er en bruger af ergoterapi, typisk en borger eller en klient, der fortæller om sine personlige erfaringer.

- Vi har de seneste år haft et deltagerantal på 200, og det er virkelig ærgerligt, at vi på grund af COVID-19 har været nødt til at aflyse dette års symposium, for vi havde inviteret professor i Psykolologi Claire Hart til at komme og fortælle om The Dark side of Occupation som formentlig kunne trække endnu flere deltagere til, siger Tina Helle.

Symposiet med deltagelse fra Claire Hart er udsat til juni 2021.

Vidensdeling på tværs

De projekter, som de bachelorstuderende udarbejder, er ikke forskning, pointerer Tina Helle. Det er bachelorprojekter, som er et led i et uddannelsesforløb. Men derfor kan de godt bidrage til forskning med vigtig viden og vigtige erfaringer til at understøtte ønsket om et større samarbejde med praksis.

- Med praksisrelevante bachelorprojekter kommer vi ét skridt tættere på at generere samfundsmæssig impact og ét skridt væk fra en tænkning om, at ”først udvikler forskere ny viden, derefter er det op til praksis at tage den til sig og anvende den”.  siger Tina Helle.

Hun tilføjer:

- Vi vil gerne bryde med, at man publicerer noget og så lægger det i en skuffe. Det handler om at tænke i at gøre en forskel – bredt set – i samfundet: At noget har en effekt og skaber forandring og fordele uden for det akademiske samfund.

Hun er overbevist om, at vidensdeling på tværs styrker professionen og retter fokus endnu skarpere mod dem, som det hele handler om: Nemlig borgerne.  

- For at vi kan implementere vores forskningsresultater i praksis til gavn for borgerne, skal de matche den virkelighed, der er i praksis, og derfor skal vi som forskere inddrage praksis, før vi udvikler et formål, forklarer Tina Helle.

Det kræver dog også, at praksis deler ønsket om at samarbejde og ikke mindst får mulighed for det, tilføjer hun.

- Jeg er overbevist om, at det er indsatsen værd at arbejde for, at praksis for alvor ser sig som en væsentlig aktør og får mulighed for at være det. På nuværende tidspunkt får praksis ikke afsat tid til at definere videnshuller og problemstillinger i deres daglige arbejde, hvilket sætter en naturlig begrænsning for deres mulighed for at bidrage, siger Tina Helle.