Aktivitet skærper sanserne
- Dér, hvor I kan give ham berøring, så gør det. Så længe det ikke går over jeres grænser. I kan også tage ham med hen til Snoezel-hjørnet, som vil være en rigtig god aktivitet for ham.
Ergoterapeut Teresa Malmskov er i gang med at forklare to medarbejdere på Sandby Ældrecenter, hvordan de ved hjælp af trykstimuli eller via sansehjørnet på plejecentret kan berolige en beboer.
Hun er på besøg på plejecentret, som er omkranset af de grønneste enge i nærheden af Nakskov på Lolland, for at sætte dem ind i det nye projekt, som hun er én af idéudviklerne bag: NORD-projektet.
- Læs mere: Triv-faktorerne
NORD står for Neutralt ObservationsRedskab til Demente, og redskabet er udviklet til at opfange aktivitetsønsker hos moderat til svært demente borgere. Projektet er med stor succes bredt ud til fire plejecentre og to dagtilbud, og derudover har en lang række kommuner vist interesse.
Teresa Malmskov og hendes to ergoterapeutkolleger, Karen-M. Lund og Julie L. Stemmerik, fik tilbage i slutningen af 2013 idéen til NORD, da de skulle finde et emne til deres bachelorprojekt.
- University College Sjælland i Næstved blev kontaktet af plejecentret Ingeborggården på Frederiksberg, som søgte efter en løsning på, hvordan man kunne hjælpe de sværest demente borgere med at finde meningsfulde aktiviteter. Der fandtes ikke nogen redskaber til den gruppe på daværende tidspunkt i Danmark, forklarer Teresa Malmskov.
Til borgere, der kan svare for sig selv, er der flere redskaber, men altså ingen til dem, der ikke kan give udtryk for deres behov. Som jo er den største del af de borgere, der bor på plejecenter. Tal viser, at omkring to tredjedele af borgerne på landets plejecentrene er demente.
Let tilgængeligeligt redskab
De tre ergoterapeutstuderende kunne derfor sagtens se behovet. De tog handsken op og gik i gang med at lave et redskab for de demente borgere.
- Først undersøgte vi, hvad medarbejderne på plejecentret Ingeborggården havde brug for. De ville have et redskab, der var simpelt, hurtigt og let tilgængeligt, så det nemt kunne bruges af de faggrupper, der arbejder med ældre. Altså ikke kun af ergoterapeuter, for vi er ikke til stede i stor nok stil ude på plejecentrene til, at vi kan lave observationerne på den enkelte borger, siger Teresa Malmskov.
De litteratursøgte på området og fandt ud af, at den mest anvendte demensteori er lavet af den engelske psykologiprofessor Tom Kitwood, der har redskabet DCM til målgruppen.
- Læs mere: Hverdagsrehabilitering
- Hans værktøj var udgangspunktet, og vi ville lave en light-version af hans. NORD er ikke endt med at ligne det, men det var dér, vi fik inspirationen, forklarer Teresa Malmskov.
Tom Kitwood har udviklet en behovsblomst, hvor hvert blomsterblad symboliserer de fem basale psykologiske behov: Tilknytning. Trøst. Identitet. Beskæftigelse og inklusion. Behov alle søger at få dækket, også demente. I midten af blomsten har vi kærlighed som grundlæggende behov for alle.
De tre studerende byggede arbejdsredskabet op, så medarbejderen på plejecentret nemt kan undersøge, hvordan borgerens dagligdag opfylder de fem behov. De behov, der ikke bliver opfyldt, kan man gå ind og tilbyde aktiviteter til. Helt lavpraktisk kan det være almindelige situationer i hverdagen som spisesituationer og personlige hygiejnesituationer. Eller det kan være, hvis en borger ofte vandrer op og ned ad gangene.
- Hidtil har plejepersonalet brugt deres intuition og den viden, de har om borgeren i forvejen fra borgernes livshistorie. Men med NORD-redskabet har medarbejderne nu en nem mulighed for at sammenligne hinandens oplevelser af den enkelte borgers hverdag ved hjælp af de afkrydsninger og noter, de har på borgeren, forklarer Teresa Malmskov.
Efter afslutning på bachelorprojektet, fortsatte Karen-M. Lund og Teresa Malmskov sammen med vejlederen på projektet, lektor og forsker ved University College Sjælland, Mette Andresen, videreudviklingen og valideringen inklusiv de efterfølgende afprøvninger af NORD.
Målrettet indsats
Selv om redskabet er forholdsvis nyt på Sandby Ældrecenter, er teamleder på centret enig i, at NORD-redskabet er hensigtsmæssigt.
- Det giver mulighed for at arbejde mere målrettet med den enkelte borger. Redskabet giver god viden og er en fin indfaldsvinkel til at arbejde med borgerens behov. NORD er helt nede på jorden og lige til at gå til, siger teamleder Karin Hansen.
- Læs mere: Snoezel-konference
Lige bag hende er det indbydende Snoezel-hjørne netop blevet opført med lysende fiberoptik-kæder, boblerør, music-cure og pelsbelagte overflader. Sanserummet gør underværker for den ældre, der har brug for at finde ro til at mærke sig selv på grund af vrede eller gråd. Lige nu er det med et stille smil på læben Ella på 92 år, der sidder i demens stolen Thevo chair i det seks kvadratmeter store hjørne.
Snoezel-hjørnet er ikke blevet lavet på grund af, at plejecentret er kommet med i NORD-projektet. Men det er et godt eksempel på en aktivitet, som Teresa Malmskov anbefaler. Et andet eksempel er demens-dukker, som plejecentret på Lolland også har, da teamlederen generelt er nysgerrig efter at finde nye løsninger for at imødekomme de ældre demente borgeres behov.
- Hvis man har en borger, der er udadreagerende i sin adfærd og måske meget fri i sin mund, har vi demens-dukken, som borgeren kan passe. Det får den ældre til at kunne mærke sig selv og derved få det bedre igen. Så det handler om at læse borgeren, for at undgå konflikter og en adfærd hvor borgeren får det rigtig dårligt. Personalet skal finde noget, man ved, de bliver fanget af, siger Karin Hansen.
- Det at kende deres livshistorie er meget vigtigt, og her er NORD en god mulighed for at få det ned på skrift, så vi kan sammenligne erfaringerne med hinanden, tilføjer hun.
Fokus på aktivitet
De senere år er der kommet større fokus på, at ældre borgere på plejecentrene ikke bliver aktiveret tilstrækkeligt. Og med regeringens ældremilliard, har mange af landets 98 kommuner valgt at tilknytte flere ergoterapeuter til plejecentrene for at give de ældre borgere mulighed for flere meningsfulde aktiviteter. Den udvikling genkender Karin Hansen.
- Det er nyt for os at have ergoterapeuter, som vi har med NORD-projektet. Udover at deltage i NORD-projektet, vil vi også gerne benytte ergoterapeuter til at få større viden om det at bruge trykstimuli, så vi selv kan give det til de ældre. Det er evidensbaseret, at trykstimuli giver ro, og her kan ergoterapeuter virkelig gøre en forskel på plejecentrene. Fremfor at vi giver medicin i større mængder. Så vil vi være nået rigtig langt, siger Karin Hansen.
- Læs mere: Ergoterapi på plejecentre
På plejecentret i det lollandske har man bevidst holdt møbler og kunst på væggene i en gammel stil, fordi det skaber genkendelighed og tryghed hos beboerne. I dag er tøjbussen kommet på besøg med nye kollektioner. De ældre damer, der bor på centret, er på vej ned for at ose. For selvfølgelig er man forfængelig og modebevidst, også når man har rundet de 90. En del frivillige er også dukket op for at tilbringe en hyggelig stund med beboerne.
Mænds yndlingsbeskæftigelse har vist aldrig været at se på dametøj. I hvert fald er de mandlige beboere ikke i nærheden af tøjkollektionerne. De vil hellere en tur på havnen med en øl i hånden eller ud at se på de omkringliggende landbrug. Så det kommer de, og det foregår også ofte sammen med frivillige, som er en vigtig og uundværlig del af det sociale liv for de 21 beboere på Sandby Ældrecenter. Også her kan NORD være et godt redskab til at dokumentere, hvad de meningsfulde aktiviteter er for den enkelte borger med tanke på den livshistorie, han eller hun har.
- Det er ikke meningen, at frivillige og pårørende skal benytte redskabet, for man skal have en sundsfaglig viden for at bruge det. Men det kan sagtens være dem, der yder omsorgen, når NORD viser, at en borger har brug for eksempelvis inklusion. Nu er NORD-redskabet netop blevet færdigvalideret og kan bruges ude i praksis. Men vi ser også et behov for at lave en version til hjemmeboende borgere, så flere kan få glæde af redskabet. Det bliver næste skridt, siger Teresa Malmskov.
