Sådan kan det siges på en meget enkel måde. Det gjorde Niels Buchard, lærer på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, da han fortalte om sin oplevelse af et seksugers samarbejde med ergoterapeutstuderende om inklusion i folkeskolen.
Niels Burchard delte sine erfaringer på et fyraftensmøde på EVU Metropol om inklusion i folkeskolen, arrangeret af Ergoterapi Forum Øst. Her blev sat fokus på, hvordan ergoterapeuter kan arbejde målrettet på, at lærere og pædagoger bliver opmærksomme på de kompetencer om analyser og løsningsforslag, som ergoterapeutprofessionen kan tilbyde børnene og deres omgivelser.
Niels Burchard har selv fået erfaring med samarbejdet med ergoterapeuter i forbindelse med et seksugers forløb, hvor han havde to ergoterapeutstuderende i sin klasse. De var i gang med bachelorprojekt om inklusion i folkeskolen. Helt konkret betød det, at de sad med i klassen og observerede børnene og gav input til indsats i forhold til børn med særlige behov.
- Jeg blev overrasket over omfanget af, hvordan vi som faggrupper kan komplementere hinanden i forhold til at skabe en bedre dag for skolebørn. Ergoterapeuterne kan etablere en særlig målrettet indsats over for børn, der har brug for specielt fokus, og jeg er ret overbevist om, at et samarbejde mellem lærer og ergoterapeut kan rykke et barn til næsten at blive selvhjulpen, sagde Niels Burchard, lærer.
- Med børnene er det jo sådan, at de ligesom vaskemaskinen kører på forskellige programmer. For eksempel en urolig dreng, der går rundt og piller ved alting. Vi kan ikke forvente, at han skal kunne modtage kollektive beskeder og sidde stille, bare fordi jeg siger det. Han skal på ”skåneprogrammet”, så han kan komme ud af sit urolige rum og ind i aktiv læring. Det fik jeg hjælp til af ergoterapeuterne, der var målrettede og fokuserede på, hvilke særlige indsatser barnet havde brug for, for at kunne være tilstede i læringsrummet, sagde Niels Burchard.
Har du prøvet en ergoterapeut
Inkluison i folkeskolen har fået et stærkt fokus, siden regeringen i 2012 bestemte, at børn med særlige behov skal inkluderes i almindelige folkeskoleklasser. Fra det nye skoleår efteråret 2014 er arbejdet med inklusion for alvor rullet ud i de danske skoleklasser. Og det er et område, der har stor opmærksom både blandt fagfolk.
I forbindelse skolereformen i Danmark fik Ministeriet for Børn og Undervisning i 2013 udarbejdet en evalueringsrapport. Her fremhæver lærerne blandt andet, at inklusion af elever med særlige behov er en af de største udfordringer. 88 procent af lærerne oplyser, at de mangler viden, støtte og erfaring med konkrete redskaber for at kunne løse inklusionsopgaven. Under 10 procent af lærerne føler sig fagligt rustet til at håndtere de udfordringer, der er forbundet med inklusionen i hverdagen. Der er flere, der tilkendegiver, at der skal en ny form for tværfaglig samarbejde til for at gribe disse inklusionsudfordringer bedst muligt an.
Den viden og den aktuelle udfordring med inklusion i folkeskolen fik i foråret fire ergoterapeutstuderende fra Metropol til at kaste sig over at arbejde med et bachelorprojekt om emnet.
Bachelorprojektet ”Har du prøvet en ergoterapeut” blev gennemført af Dorte Damborg, Heidi Maria Larsen, Sandra Nordstrøm & Sidse Linnæs i marts-juni 2014. De afprøvede over seks uger den skolebaserede canadiske model, PC4, Partnering for Change i et par skoleklasser.
Partnering for change – P4C – er en model, der bringer ergoterapi ind i klasserummet. Modellen tager udgangspunkt i at skabe samarbejde mellem forældre, lærere og ergoterapeuter om at skabe et skolemiljø, der fremmer deltagelsen i klassen for alle elever.
Ergoterapeuten er med i klassen en dag om ugen for at støtte og vejlede lærerne i at opfange og skabe forståelse for bagvedliggende årsager til en elevs udfordringer. I samarbejdet implementeres der undervejs relevante tiltag.
P4C lægger altså vægt på, at elever med udfordringer opdages og støttes så tidligt som muligt for at fremme deltagelse og indlæringen i klassen. Modellen tager udgangspunkt i strategier, der yder støtte til både en større gruppe elever og samtidigt individuelle behov. Den bidrager altså til, at lærerne bedre kan imødekomme udfordringerne omkring inklusion.
Lige nu afprøves modellen i Canada i et igangværende projekt fra 2013-2015 på 40 skoler i tre amter. Foreløbige meldinger fra lærerne, der deltager i de canadiske P4C-projekt, er, at de ytrer stor tilfredshed med at have ergoterapeuter med i klassen. De fortæller, at ergoterapeutiske indsatser i skoleklassen giver lettere implementering.
Særlig indsats giver bedre læringsrum
- Med udgangspunkt i den viden ergoterapeuter har og de udfordringer, folkeskolen står overfor, synes vi, det var relevant at undersøge, om modellen kunne bidrage til bedre inklusion af elever med særlige behov i den danske folkeskole. Derfor valgte vi at afprøve elementer af P4C over en seksugers periode to dage ugentligt på andet klassetrin på to forskellige folkeskoler i Region Hovedstaden, fortalte Dorte Damborg, ergoterapeut.
I forløbet lagde de studerende vægt på samarbejdet med lærerne og på at dele viden og opbygge kapacitet sammen.
- Vi talte med lærerne om de fin- og grovmotoriske samt procesmæssige krav, der stilles i de forskellige skoleopgaver. Vi talte også om, hvorfor nogle elever viser passiv eller urolig adfærd i klassen og faktorer i opgaven eller omgivelserne, der kan påvirke disse elever.
Et eksempel er et barn med autistiske symptomer, som bliver opfattet som dominerende. Ergoterapeuterne peger på, at barnet er sensorisk reagerende over for lyd og støj og med sin adfærd forsøger at beskytte sig selv. Han skal for eksempel ikke sidde i det mest larmende område af klassen.
Et andet eksempel er et barn med ADHD-symptomer. Han bliver hele tiden bedt om at sidde stille og koncentrerede sig så meget om det, at han ikke kan tage andre beskeder ind. Ergoterapeuterne foreslog, at der arbejdes med både visuelle og audiotive måder at kommunikere til barnet på, så det kan tage læring ind med flere sanser. Samt at barnet ikke kan forventes at kunne forstå kollektive beskeder, men i stedet skal have den individuelt.
Et andet barn forlader ofte sin plads og vil altid have noget i hænderne. Ergoterapeuterne peger på, at han ikke gør det for at irritere. Han har brug for at have noget i hænderne. Ergoterapeuterne formidler at få et særligt håndmotorisk redskab i hånden, der får ham til at falde til ro og blive siddende længere og dermed få bedre indlæring.
- Selv om vi var på skolen i et afgrænset forløb, har lærerne tilkendegivet, at afprøvningen af P4C og samarbejdet med os har bidraget med en ny faglig vinkel til en bedre forståelse af årsagen til den adfærd, eleverne har, og hvilke indsatser man kan gøre, for at give barnet bedre mulighed for at indgå i læringsrummet, fortalte Sandra Nordstrøm, ergoterapeut.
Mange vaskeprogrammer
Netop det gode læringsrum er det, Niels Buchard, lærer på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg, er optaget af.
- Som lærer har vi så mange ”vaskeprogrammer”, altså børn med forskellige udfordringer. Vi har ikke altid redskaberne til at kunne identificere og arbejde med dem alle. Derfor kan jeg se lærere og ergoterapeuter som et rigtigt godt match, sagde Niels Buchard.
- Jeg mener ikke, det behøver at koste mange penge. I behøver ikke være konstant i klassen. I kan gå ind og identificere udfordringen og pege på løsninger. For eksempel har jeg jo lært af ergoterapeuter, at når man indretter et klasselokale med borde og stole, hvor børnenes fødder ikke kan nå ned til gulvet, så får man urolige børn. Jeg har lært, at en skammel under fødderne på et uroligt barn kan øge indlæringen, sagde Niels Buchard.
- Jeg håber på, at vi i fremtiden kan etablere et samarbejde mellem faggrupperne og tror på, at vi kan nedsætte antallet af børn, der skal behandles senere i deres skoleforløb. Min anbefaling er, at kommunen har et team af ergoterapeuter, der besøger skolerne, sagde Niels Buchard, der også gerne ser, at ergoterapeuter i fremtiden ville få mulighed for at komme i praktik i folkeskolen.
Hverdagsrehabilitering i klasselokalet
Både selve bachelorprojektet og Niels Buchards oplevelse af den ergoterapeutiske indsats i skoleklassen vakte interesse hos de to kommunalpolitikere fra Frederiksberg, Balder Mørk Andersen, SF og Katrine Lester, S, viceborgmester. De deltog begge i fyraftensmødet.
- Vi har en skolereform, der lægger op til mere tværfagligt samarbejde. Vi har en inklusionsdagsorden. Der er også en stigende erkendelse af, at vi har behov for at inddrage andre faggrupper i Folkeskolen. Og ergoterapeuterne har en rolle i forhold til, at I kan analysere barnets udfordring og indsats, der afhjælper den, sagde Katrine Lester.
- Jeg tænker, at på samme måde, som man har arbejdet med hverdagsrehabilitering i kommunerne i forhold til ældre for, at de kan klare mest muligt selv, skal man tænke indsatsen til skolebørnene. Jeg mener, at et samarbejde mellem ergoterapeuter og skole er værd at se nærmere på. Hvis det ikke er fordyrende og det samtidig øger den gode inklusion, sagde Katrine Lester.
Balder Mørk Andersen, SF, pegede på, at også han ser udfordringer i forhold til arbejdet med inklusion.
- Jeg tænker, at Ergoterapeutforeningen står med en kæmpe opgave i forhold til at få klædt lærere, skoleforvaltninger og politikerne på. Mange af os aner nemlig ikke, hvad ergoterapeuter gør ude i virkelighedens verden. I skal ud og fortælle, hvad I kan, som en inklusionspædagog ikke kan. I skal fortælle om, hvordan jeres indsats kan være medvirkende til, at børn senere i livet undgår diagnoser, sagde Balder Mørk Andersen.
En deltager spurgte, hvordan politikerne stiller sig til, at der ikke eksisterer evidens for arbejdet med børnene i skolen.
- Jamen, det er ikke anderledes end dengang, Fredericia kommune begyndte at arbejde med hverdagsrehabilitering. Det var først, da indsatsen blev rullet ud, at der blev sparet penge, og man kunne se resultatet af indsatsen. Og så kom forskningen på efterfølgende, sagde Katrine Lester.
Balder Mørk Andersen supplerede:
- Jeg er sikker på, at man politisk godt tør satse på projekter med ergoterapi i folkeskolen, selv om evidensen ikke er fuldstændig kortlagt.
Det, vi har brug for, er en pjece, der kort og kontakt forklarer, hvad I kan bidrage med i skoleklassen. Og så vil jeg opfordre jer til at sende uopfordrede ansøgninger for eksempel til PPR. Og de af jer, der er arbejdsløse, søg om job med løntilskud, eller spark døren ind på anden måde. Hvis jeres indsats bliver kendt, kan det gå hen og blive meget svært at undvære jer i folkeskolens system.
Mere om inklusion:
