Indsats for demens

Lise Nevstrup tager imod på Plejehjemmet Lions Park, hvor hun har udført præ-projektet

”Rehabilitering på plejehjem” med udførelse af aktiviteter og observation af svært demensramte plejehjemsbeboere. I den proces har hun haft sin gang på plejehjemmet i de sidste to år.

Vi følges ad på gangene gennem plejehjemmet, og Lise Nevstrup Andersen hilser hjerteligt på både beboere og personale. Hun har pakket en kurv med kaffe og hjemmebag, for selv om det er februar, gråt og blæsende, skal vi sidde i det meget utætte drivhus, hvor alle kan se og følge med i, hvad Lise Nevstrup Andersen laver.

Åbenhed og synlighed er nogle af de værktøjer, som Lise Nevstrup Andersen benytter i sit arbejde til at stimulere og aktivere demente samt inspirere personalet til nye arbejdsgange.

På samme måde er den hjemmevante gang og det personlige engagement i menneskerne værktøjer, hun bruger til at få implementeret ændringer på plejecentrene. Er der én ting, hun har lært gennem de sidste par år, så er det, at et godt samarbejde er en forudsætning for at skabe forandringer og udvikling.    

• Læs også: Demenshandleplan kalder på ergoterapi

Alle har noget at bidrage med

Lise Nevstrup Andersen er konsulent i sekretariatet i Træning og Aktivitet i Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune, hvor hun også har en kontorplads.

I praksis foregår arbejdet oftest ude på plejecentrene. Det nyetablerede implementeringsteam, som ud over Lise Nevstrup Andersen består af ergoterapeut Jane Dahl og fysioterapeut Helle Lundsgaard Persson, skaber forandringer med inspiration og udvikling af personale og samler på ressourcer i omgivelserne, som kan støtte beboerne i at få det ældreliv, de ønsker.

Lise Nevstrup Andersen har de seneste par år været beskæftiget med at undersøge mulighederne for at aktivere ældre demente borgere. Nu er det hendes primære opgave få implementeret meningsfulde gøremål, stimuli og opgaver som en del af hverdagen i ældreplejen på alle 41 plejecentre i Aalborg Kommune.

- Det handler ikke om, at beboerne bare skal underholdes. Det handler om, at de ældre og dementes ressourcer skal ses og anerkendes, så de kan opleve, at de også har noget at bidrage med. Og så handler det om at vænne plejepersonalet til at se og drage nytte af ressourcerne i beboerne, forklarer Lise Nevstrup Andersen.  

Ensretning af ældrepleje 

Baggrunden for arbejdet findes i 2013, hvor Aalborg Kommune besluttede at arbejde med ensretning af Bedre Ældrepleje for beboere på plejehjem. I den forbindelse ville chef for Træning og Aktivitet i Aalborg Kommune, Hanne Brusgaard Petersen, finde ud af, om der var mulighed for at give de svageste borgere mere livskvalitet gennem meningsfuld aktivitet og hverdagsliv. På det tidspunkt var der ingen eller meget få tilbud til plejehjemmets beboere med svær demens: De kunne ikke passe ind i de eksisterende tiltag, de var for svære og var ikke egnet til at deltage på et hold, lød begrundelsen.

Plejepersonalet havde affundet sig med, at sådan var det: ”Hvis en borger har lyst til at ligge i sengen hele dagen, så er det deres ret, og vi skal ikke blande os i det.” ” Ældre mennesker har stort behov for hvile”.

Sådan lød nogle af argumenterne fra plejepersonalet, som havde vænnet sig til, at de svageste beboere ikke blev aktiveret.

Men Hanne Brusgaard Petersen var ikke overbevist om, at det var hele sandheden. Hun bad derfor Lise Nevstrup Andersen undersøge, om hun kunne finde nogle muligheder for at bringe mere værdi og aktivitet til de svageste borgeres liv. Det blev til et præ-projekt med udgangspunkt i de demente beboere på demensafsnittet på Lions Park Plejehjem.

Det er det projekt, som nu danner grundlag for en større satsning, hvor alle 41 plejehjem i hele Aalborg Kommune skal arbejde målrettet med struktur på hverdagslivet hos de såkaldte svage beboere. Det vil sige de beboere, som har behov for omsorg, støtte til pleje og til at få et hverdagsliv med meningsfuldt indhold og gode stunder i løbet af dagen.

Læs også: Forvaskede dyner giver demente bedre søvn

Det kræver kulturændringer

Lise Nevstrup Andersen begyndte sit arbejde med at tage ud på Plejehjemmet Lions Park, som har en afdeling for svært demente. Her observerede hun, hvordan dagligdagen foregik. Hvad skete der i boenheden, på gangene, i haven, i aktivitetscentret, og hvad kunne motivere eller demotivere de demente borgere til at deltage i aktiviteter?  

- Når en ældre dement sidder med lukkede øjne i dagligstuen er det ikke sikkert, at hun eller han sover. Det kan også været et udtryk for, at der er for mange stimuli, som er svære at håndtere, når hjernen ikke fungerer normalt. Det er heller ikke sikkert, at en dement borger bliver liggende i sengen hele dagen, fordi han eller hun ikke kan stå op eller gerne vil ligge i sengen. Det kan også være et udtryk for, at der ikke er noget at stå op til. Altså, at der mangler noget meningsfuldt og værdifuldt indhold i hverdagen, siger Lise Nevstrup Andersen.

Og det er netop blikket på hverdagen, og kortlægningen af mulighederne og forhindringerne for aktivitet og deltagelse i hverdagen, som er centrale redskaber i Lise Nevstrup Andersens arbejde.

Det overses nemt af det daglige plejepersonale, som har fokus på personlig pleje, sufficient kost, søvn og døgnrytme samt sygdomsmæssig habituel tilstand. Lise Nevstrup Andersen underkender ikke vigtigheden af netop de elementer, men hun påpeger, at der er behov for mere end det:   

- Ergoterapeuter bør blive en del af ressourcecirklen, så vi sammen støtter plejehjemmets beboer med et bedre ældreliv.

Læs også: Demens: Ergoterapeut modtager forskningsmillioner

Find ressourcerne i det eksisterende

For Lise Nevstrup Andersen gælder det om at finde ressourcerne i både de demente borgere og i plejepersonalet, når hun skal arbejde med meningsfuld aktivitet og deltagelse i samfundet.

For det hjælper ikke noget, at Lise Nevstrup Andersen finder frem til, at sang kan motivere en dement borger, hvis der ikke er nogen at synge med – eller at alle i plejepersonalet går syngende omkring, hvis det ikke appellerer til beboerne.

- Det har også være en del af læringen i dette arbejde. Det er ikke nok, at vi kommer ud på et plejehjem og kan se, at der er en masse ting, som man kan gøre. Vi er også nødt til at finde ud af, om det er noget, som kan implementeres på plejehjemmet blandt beboerne og personalet, og som passer til kulturen, omgivelserne og de mennesker, som bor og arbejder på plejehjemmet.

Derfor tager Lise Nevstrup Andersen udgangspunkt i den konkrete helhed på plejehjemmene frem for generaliseringer og standardløsninger.

- Selv når jeg samarbejder med andre ergoterapeuter, kan jeg mærke, at vores kompetencer ikke er de samme, selvom vi har den samme faglige baggrund. Vi har hver især vores egne interesser, erfaringer og specialer, og så vil jeg gerne finde ud af, hvordan vi kan bringe dem i spil i forhold til at nå målet. Samarbejde og at løfte i flok bygger på et godt fagligt fundament og bevidsthed om, hvad der skal satses på.

På Lions Park Plejecenter havde de stor glæde af at have et fælles projekt, hvor de ændrede den eksisterende gårdhave, så den blev mere tilgængelig og anvendelig for de demente beboere. Andre steder kan et fælles projekt dreje sig om dans, madlavning, motion eller noget helt andet. For Lise Nevstrup Andersen er det afgørende, at det kan fremme sundheden for borgerne.

- Det er godt at finde nogle fælles projekter, som tiltaler mange af beboerne, for det giver mulighed for at bruge ressourcerne fleksibelt. Hvis en medarbejder kan have fem beboere med her i gårdhaven, kan det give mulighed for, at en anden medarbejder bruger ekstra tid på en beboer, som har særlig brug for støtte og tid med personalet, siger Lise Nevstrup Andersen.

Den tilgang kræver, at medarbejderne vænner sig til at se, hvad der forhindrer beboerne i at være aktive i hverdagen, og at personalet bliver bedre til at tage initiativ til aktiviteter.

På samme måde kan de mere velfungerende beboere på plejehjemmet og pårørende være med til at tage initiativ til aktiviteter. Det er i den forbindelse implementeringsteamet kommer på plejehjemmene for at sætte mennesker i gang – og det foregår ved sidemandsoplæring, kopiering og afprøvning i praksis sammen med beboerne.

Brok gemmer på muligheder  

Som forberedelse til det arbejdethar implementeringsteamet udviklet et 12-ugers forløb.

- Det har været vigtigt for os at finde ud af, hvilket fundament vi ville stå på, når vi skulle ud og møde det personale, som arbejder med borgerne til daglig. Selvom vi møder plejehjemmene og personalet med en åben og anerkendende tilgang, så har vi også vores egen dagsorden om at skabe sundhedsfremmende forandringer for de demente borgere, siger Lise Nevstrup Andersen.

Hun fortæller, at hun og konsulenterne blandt andet arbejder med ICF med rehabiliteringstankegangen og at sætte fælles mål sammen med plejehjemmenes ledere, beboere og personale, samt at identificere og fjerne forhindringer for en skabe en aktiv hverdag.  

Implementeringen er netop begyndt i februar 2016. Selvom konceptet ikke er mere fastlås, end at de er villige til at justere det undervejs, så er Lise Nevstrup Andersen og hendes kolleger bevidste om, at brok og modstand ikke nødvendigvis er et udtryk for, at projektet er en fiasko.

- Dem, der brokker sig, har noget på hjertet. De har noget, de gerne vil have skal være anderledes, og det er en god forudsætning for at arbejde med forandringer. De mennesker som brokker sig er også med i ressourcecirklen, og vi skal finde de fælles muligheder, for vi vil alle det bedste for plejehjemmets beboere.

Ifølge Lise Nevstrup Andersen er oplevelsen af ejerskab for forandringen afgørende for successen:

- Hvis jeg bare kommer ud og siger, at det skal være på en bestemt måde, så sker der ikke ret meget. Men når personalet og beboerne på plejehjemmene får ejerskab for de forandringer, der skal gennemføres, så kan der ske rigtig meget gennem en lille indsats fra hver enkelt. 

• Fagligt selskab: EFS Geriatri og Gerontologi

Chef for Træning og Aktivitet:

De faciliterer en tankegang

Ting tager tid, hører man ofte, men nogle ting kan også give tid. Hanne Bruusgaard Petersen, chef for Træning og Aktivitet i Aalborg Kommune, oplever, at når det daglige personale på plejehjemmene vænner sig til at anvende aktiveringen af de ældre som en naturlig del af hverdagen, så frigiver det ressourcer for personalet.

- Det handler om at aktivere borgerne på med meningsfulde aktiviteter. Skære frugt ud, lægge vasketøj sammen, skrælle kartofler for eksempel. Hvis borgerne er beskæftiget med noget meningsfuldt, har de heller ikke brug for at personalet giver dem opmærksomhed så ofte.

Hanne Brusgaard Petersen ser ikke så meget implementeringsteamets arbejde som kompetenceudviklende, for personalet har allerede mange kompetencer. Det handler mere om at faciliterere en tankegang.

- Mine medarbejdere, som kommer på plejecentrene, skal være gode til at se muligheder, få tingene til at ske og fjerne forhindringer. Det er vigtigt, at de ikke lader sig blokere af rutiner og regler. Det er ikke alle, der griber tanken lige med det samme, og så er det vigtigt, at de kan bære den videre. Det minder lidt om mesterlærer, hvor vi kommer ud i hverdagen og viser, hvordan det kan gøres. 

Overordnet set koster det ikke noget at arbejde med aktivering efter denne metode:  

- Der er så mange som taler om, hvad de ikke har tid til, men vi vender den rundt og spørger ”hvad vil vi bruge tiden til”. For tiden er den samme uanset hvad vi gør, men vi kan beslutte os for, om vi vil bruge den på at gøre noget andet med den, end det vi gør i dag. Vi har fået en tilbagemelding fra et plejehjem om, at de har fået frigivet 50 timer om ugen til at gøre noget mere sammen med deres beboere, slutter Hanne Brusgaard Petersen.  

• Demenshandleplan kalder på ergoterapi
• Demenshandleplan: Etf sidder med ved arbejdsbordet
• Dans styrker erindringen
• Demens: Ergoterapeut modtager forskningsmillioner
• Forvaskede dyner giver demente bedre søvn
• EFS Geriatri og Gerontologi