Sundholm-leder bruger ergoterapi som pejlemærke
Marie-Louise Dyhrberg interesserede sig på ingen måde for den somatiske del på ergoterapeutuddannelsen, men til gengæld tiltrak den psykiatriske del hende i den grad, fortæller hun.
I dag – lidt over ti år efter hun blev uddannet ergoterapeut – kan Marie-Louise Dyhrberg se, at den ergoterapeutiske grunduddannelse har formet hendes tilgang til arbejdet.
Hun er nystartet som leder af herberget på Sundholm i København, og her kan hun se, at hendes ergoterapeutiske menneskesyn, faglighed og kompetencer dagligt kommer i spil.
- Læs mere: Selskab for ledere
Da Marie-Louise Dyhrberg havde et år tilbage på ergoterapeutstudiet, startede hun som frivillig på et værested for mennesker med en psykiatrisk diagnose. Det var første gang, hun beskæftigede sig med samfundets udsatte, og arbejdsområdet vækkede noget i hende. Hun begyndte derfor at udbygge den psykiatriske del af studiet.
Da hun blev færdig i 2004 kom hun i et vikariat i socialpsykiatrien med ældre borgere, hvorefter hun fik sit første rigtige job på et døgninstitution for unge med psykiatriske diagnoser. Her var hun i fem år. Det var også her, hun begyndte at smage lidt på ledelsesdelen ved at hjælpe sin leder med administrative opgaver.
Ligeværdige mennesker
Efter bostedet fik hun arbejde i et projekt med udsatte unge under Fonden Mariehjemmene. Her gik det op for hende, at der er forskel på, hvordan man ser på mennesker på samfundets bund. Hun oplevede også, at hun var uenig i ledelsens menneskesyn. Samtidig arbejder hun frivilligt med Gadejuristen på Vesterbro, hvor menneskesynet passer meget bedre til hendes egen opfattelse.
- Hos Gadejuristen oplevede jeg en meget mere ligeværdig tilgang. Her mødte vi folk, hvor de var. Vi var ude på gaden med varm kaffe. Jeg ordnede fødder på kvinderne, når de havde kolde fødder eller sår. Og den omsorgstanke eller ’harm reduction’ er ret god, siger hun.
Marie-Louise Dyhrberg tror nemlig ikke på, at man kan rykke ved mennesker ved at fortælle dem, hvad der er godt og dårligt for dem.
- Læs mere: Toplederen
- Det er ikke altid, de er klar til at rykke på deres liv, siger hun, og det menneskesyn, hun mødte hos Gadejuristen, stemte godt overens med det ergoterapeutiske menneskesyn.
- Den medmenneskelige tankegang hos ergoterapien har jeg med mig. Målene skal være borgerens egne, ikke behandlerens. Og de skal være inden for den nærmeste udviklingszone, hvilket vil sige, at vi skal stille realistiske mål, som folk kan opnå og får succes med, forklarer hun.
Drop skræmmekampagner
Herefter blev Marie-Louise Dyhrberg projektleder på et projekt i Brøndby Kommune, der skulle mindske unges forbrug af hash.
I Brøndby Kommune var den ergoterapeutiske tankegang omkring menneskets identitet og motivation med til at give Marie-Louise Dyhrbergs succes med de unge. Det gik nemlig hurtigt op for Marie-Louise Dyhrberg, at det ofte ikke nytter noget at sætte et ungt menneske i misbrugsbehandling.
- Det har hverken gavnlig eller stor effekt, fordi de unge ikke bryder sig om tanken om, at de er misbrugere, siger hun.
Marie-Louise Dyhrberg havde allerede tidligt i sin karriere lært, at man ikke bør kalde mennesker for alkoholikere eller misbrugere, fordi der er stigma og fastlåshed forbundet med det, som hun siger. Og det hænger sammen med den ergoterapeutiske identitetstilgang.
- Er den unge en misbruger eller en studerende, der ryger hash? Der er kæmpe forskel. Og der bliver kæmpestor forskel på deres handlekraft i forhold til, hvordan man italesætter det, siger hun.
- Læs mere: Fair proces
- De unge skal selv mærke motivationen. Ellers holder de ikke op. Det er den ergoterapeutiske virksomhedsteori lige ud ad landevejen, siger hun.
I Brøndby Kommune fik hun den teori bekræftet igen. I de tre år Marie-Louise Dyhrberg var projektleder i Brøndby, havde hun over 300 unge igennem, og resultaterne var soleklare. Der blev målt både kvalitativt og kvantitativt, og 60 procent af de unge reducerede deres hashforbrug eller holdt helt op. Det skyldes også den ergoterapeutiske beskæftigelsestankegang, mener hun.
- Mit job som projektleder i handlede ikke om at fortælle de unge, hvor skadeligt hash er. Det handlede om at finde ud af, hvordan vi fik den enkelte igennem den næste time på uddannelsen, og om de kunne nøjes med en enkelt joint om aftenen i stedet for tre om morgenen. For man kan ikke få mennesker til at lade være med at drikke eller tage stoffer. Men hvis de bliver beskæftiget med noget meningsfuldt, kommer det helt af sig selv. Langt de fleste mennesker drikker eller tager stoffer af en årsag. Vi skal tale om at reducere indtaget, så de kan tage en uddannelse og få et job. For et job er en god vej til at få kontrol over alkoholen og stofferne. Dermed ikke sagt, at de unge partout skal holde helt op med at ryge hash, men de skal have noget at stå op til hver morgen. Har de ikke det, går det fuldstændig galt. Her kan man trække direkte tråd til ergoterapiens teorier om beskæftigelse, siger hun.
Fra praktiker til leder
Det er primært igennem Marie-Louise Dyhrbergs praktiske erfaringer, og fordi hun altid har været med på sidelinjen hos ledelsen, at hun har fået opbygget kompetencer til nu at lede herberget på Sundholm.
Næsen for systematik og strukturering har hun taget med fra ergoterapien, og det er også med til at gøre hende en god leder, mener hun.
Hun beskriver ikke sig selv som ergoterapeut, men når hun skal fortælle folk om sin faglige baggrund, siger hun, at hun har en bachelor i ergoterapi, og at hun bruger elementer herfra i sin daglige praksis.
På Sundholm arbejder hun ikke længere med udsatte unge, men med folk fra alle verdens lande i alderen 25 til 70 år. Måden at angribe arbejdet på har dog ikke ændret sig.
- Læs mere: - Man bliver lidt ensom
- Da jeg startede med at arbejde med unge, tænkte jeg, at jeg langt hellere ville gribe dem, når de er unge, hvor der stadig kan gøres en forskel. Det var for idealistisk. Jeg kan se nu, at forskellen ikke er så stor. Mennesker er mennesker, siger hun.
I dag er hun dog ikke helt så meget nede i materien, som hun har været før. Praktikeren er blevet leder.
De vilde ponyer
Hun deltager dog på morgenmødet hver dag med personalet på Sundholm og er med til at træffe beslutninger for den enkelte beboer, men ledelsesopgaven går ud på at udbrede hendes egne erfaringer til en større gruppe.
Selvom hun kun har været leder i knap to måneder, føler hun allerede, hun er nået langt, fordi personalet på Sundholm er dygtige og er skabt af ildsjæle-materiale. Hun er meget struktureret, og hun føler, at personalet finder ro i det. Men samtidig ved hun også, at de er ’nogle vilde ponyer’.
- De er handlekraftige, hurtigløbende og velreflekterede vilde ponyer, som jeg også selv har været, siger hun. Og hun ved derfor, hvordan man som leder skal håndtere vilde ponyer:
- Man skal lade dem løbe, men sørge for at vide, om hele flokken er med. For ponyer er flokdyr, siger hun. Gennem sin egen erfaring forsøger hun at inspirere hver enkelt medarbejder og fokusere på, hvad den enkelte er god til.
- Så sikrer jeg også, at de ikke galopperer for meget i de forkerte retninger. Men vi har meget det samme menneskesyn, hvilket gør det nemt, siger hun.
Menneskesynet
Grundet det fælles menneskesyn blev et af Marie-Louise Dyhrbergs første initiativer som leder på Sundholm grebet med det samme af personalet. Det går ud på, at man ikke kun skal debriefe personalet, hvis der sker noget voldsomt. Man skal også debriefe beboerne.
-De bliver også udsat for nogle voldsomme ting og skal have samme mulighed for at fortælle deres historier for på den måde at lægge aggressionerne ned og skabe mere ligeværd blandt os, siger hun.
Menneskesynet, der kort sagt går ud på, at man skal behandle alle mennesker ordentligt, har hun fra sin uddannelse, og det er blevet bekræftet igen og igen. Fra Gadejuristen på Vesterbro over projektet i Brøndby Kommune til herberget på Sundholm.
- Det ergoterapeutiske menneskesyn er mit pejlemærke, siger hun.
Læs mere: Etf's politikark om ledelse
Men selvom hun allerede tillagde sig det menneskesyn for over 10 år siden, så mangler det stadig mange steder i vores samfund, mener hun. På Sundholm har de dog et tilbud til beboerne, der hedder ’Beskæftigelsen’, og det ligger fint i tråd med måden, Marie-Louise Dyhrberg gerne vil arbejde med udsatte mennesker på. Beboerne tjener 14 kroner om dagen, får madbilletter og beskæftiger sig med noget meningsfuldt hver dag. I ’Beskæftigelsen’ er der vaskeri, hvor de vasker genbrugstøj, værksted, hvor de reparerer Københavns Kommunes cykler og rullestole, og en byhave, hvor de har høns, kaniner og vedligeholder området.
-Når jeg ser en beboer, der ikke er over i ’Beskæftigelsen’, tænker jeg, hvorfor er du ikke ude at lave noget meningsfuldt i stedet for kun at drikke vodka fra morgen til aften eller sprøjte dig med heroin?
Og derfor er hendes plan, at så mange beboere som muligt skal over i ’Beskæftigelsen’. De skal ikke nødvendigvis kvitte alkoholen eller stofferne, men de skal lave noget meningsfuldt.
-Det er ergoterapeutisk, siger hun.
