Trivslen bevaret

Som alle andre steder i det offentlige sundhedsvæsen, har knappe ressourcer de senere år på Terapiafdelingen i Horsens skabt et behov for at tænke anderledes. Så da man tilbage i 2009-11 skulle spare knap en fjerdedel af stillingerne væk, udvidede man samtidig arbejdstiderne til kl 18 om aftenen for ergo- og fysioterapeuterne for at kunne levere mere fleksible ydelser til patienterne.

- I begyndelsen tænkte vi ’Åh nej’. Vi havde været vant til at arbejde til kl 15, og nu skulle vi også til at arbejde i flere weekender oven i købet. Men ledelsen i afdelingen var meget tydelige med, at vi var nødt til ændre på forholdene. Så vi kunne hurtigt se pointen, og det har også siden vist sig at være en stor succes, fordi der er flere fordele ved de nye arbejdstider. Både fagligt og privat, siger Nicola Hopkirk, AMiR i Terapiafdelingen.

Afdelingens ledere var der dengang ikke i tvivl om, at hvis man ville leve op til definitionen af kerneopgaven, som er at ’arbejde for et sundhedsvæsen i verdensklasse’ samtidig med det stigende økonomiske pres, skulle også Terapiafdelingens ansatte strække sig længere, end de var vant til. Fortidens erfaringer kunne ikke løse fremtidens udfordringer.

• Læs også: Definer kerneopgaven

- Hvis vi mente noget med at levere et sundhedsvæsen i verdensklasse, så var der ingen vej udenom: Der skulle ændringer til. Det var allerede et vilkår for medarbejderne på de andre kliniske afdelinger, at de arbejdede længere, og det skulle også være et vilkår for os. For patienterne vil ikke vente på en terapeut til i morgen, hvis de kan få hjælp i dag, siger ergoterapeut og leder af Terapiafdelingen, Lene Lange.

For at komme så nænsomt igennem den omstillingsproces, gjorde ledelsen derfor meget ud af at holde et højt informationsniveau.

- Ved at italesætte, hvilke kæmpe forandringer vi stod overfor i afdelingen og orientere om alt det, vi vidste undervejs, kunne medarbejderne godt se pointen, siger Lene Lange.

Retfærdighedsprincip

For de ansatte var det vigtigt, at de erfarede, at alle skulle besætte de udvidede vagter til kl 18. Også lederne. Medarbejderne fik mulighed for at komme et forslag til, hvilken dag i ugen, de helst ville arbejde længere.

- Der har været et retfærdighedsprincip, hvor alle skulle have de senere vagter én gang om ugen. Og det viste sig hurtigt, at fordelene ved at arbejde sent om eftermiddagen blandt andet har været, at der er blevet mere tid og ro til at dokumentere samt mulighed for en meget bedre dialog med aftenvagterne. Den eneste ulempe er, at vi ikke kan komme i kontakt med samarbejdspartnerne, som har telefontid imellem kl otte og ni, inden vi møder ind, siger Nicola Hopkirk.

På de senere vagter møder man klokken 10.30, og det betyder også, at man kan nå hverdagsindkøbene og andre ærinder inden jobbet, forklarer hun.

- Og så er patienterne jo glade for de nye muligheder, de har. Førhen skulle vores indsats over for dem foregå imellem kl 10-14 og kun i hverdagene. Men for nogle ambulante patienter passer det bedst at komme kl 7, før de selv går på arbejde, og for andre patienter passer det bedre at komme sent om eftermiddagen. Og hvis man er indlagt og for eksempel bliver opereret om fredagen, vil man gerne i gang med genoptræningen umiddelbart efter. Det kan man nu også i weekenden, siger AMiR Nicola Hopkirk.

• Læs også: Sammen om trivsel

En udfordring for nogle var det dog at finde en dag om ugen, hvor det i stedet var ægtefællen, der skulle hente børnene på institutionen. Men de forstod nødvendigheden af ændringerne og fandt sig da også til rette med de udvidede arbejdstider.

Kompetencer tænkt ind

- Vi har i planlægningen taget højde for, at personalet arbejder på tidspunkter, hvor deres kompetencer i forhold til kerneopgaven kommer bedst i spil. Hvis vi har lungehold tirsdag og torsdag til klokken 18, så er det dem, der er eksperter på det område, som arbejder til kl 18. De kan ikke bare bytte med en, som er dygtig til apopleksipatienter. Som ledere ved vi, at det ikke holder i længden, hvis der er en, som tager flere ulemper på sig, fordi man synes, det er synd for en anden kollega. I ledelsen gjorde vi det klart, at de nye forhold skulle være ens for alle. Det betød blandt andet også, at vi sparede en lederstilling væk, da der skulle skæres i personalet.

Ud af de omkring 60 ansatte, der var i afdelingen, valgte et par af medarbejderne at søge andetsteds hen på grund af ændringerne. Men for den store tilbageværende gruppe har fordelene ved de nye strukturer været til at få øje på.

- Vi har fået gode elektroniske redskaber til koordinering, så i dag arbejder vi mere effektivt. Vi bruger ikke tiden på så mange møder som førhen, og på de sene eftermiddage og i weekenderne er det en stor gevinst, at vi kan tale med pårørende og fortælle dem, hvad de kan være med til at gøre for deres familiemedlem, der har været indlagt, siger Lene Lange.

Målinger af medarbejdertilfredsheden taler et lige så tydeligt sprog, som ledelsen undervejs brugte til at italesætte forandringerne. På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er højest, svarede 44 procent af medarbejderne ni eller 10, og yderligere 47 procent svarede syv eller otte. Tilfredshedsundersøgelsen er næsthøjest sammenlignet med alle de andre afdelinger i Hospitalsenheden Horsens.
Et lavt sygefravær er typisk en indikator for et godt arbejdsmiljø, og på trods af nedskæringerne har Terapiafdelingen i Horsens ikke oplevet nogen stigning i sygefraværet.

- Generelt har mænd i den private sektor det laveste sygefravær. Deres fravær ligger i gennemsnit på 5,73 arbejdsdag på et år. Kvinder i det offentlige har det højeste gennemsnit i Danmark på godt 13 arbejdsdage. Hos os ligger sygefraværet på 4,71 arbejdsdag. Altså en arbejdsdag mindre end mænd i den private sektor, siger Lene Lange.

Trivslen bevaret

Hvis man endelig tager med, at afdelingen har været i stand til at øge den samlede produktion med seks procent i en periode, hvor personalet er reduceret med 24 procent, tegner der sig et billede af, at trivslen er bevaret på afdelingen i det østjyske. Den gode trivsel vil også i fremtiden blive udfordret af nye ændringer.

- Vi står på en brændende platform. Kommende besparelser vil stille nye krav til, at vores engagerede og handlekraftige medarbejdere arbejder endnu mere effektivt med de opgaver, ergo- og fysioterapeuter er særligt dygtige til. Men jeg er fortrøstningsfuld. For de tidligere ændringer har netop vist, at vi har været i stand til at levere terapiydelser i en endnu højere kvalitet og med en større ressourceudnyttelse end hidtil, samtidig med at vi har bevaret trivslen på arbejdspladsen, siger Lene Lange.

Læs mere

• Læs også: Definer kerneopgaven
• Læs også: Sammen om trivsel