Med kerneopgaven kommer der fokus på noget, som alle parterne vil opnå sammen, siger Ole Henning Sørensen på dagens konference for arbejdsmiløgrupper. Med kerneopgaven kommer der fokus på noget, som alle parterne vil opnå sammen, siger Ole Henning Sørensen på dagens konference for arbejdsmiløgrupper.
21. maj 2015 KL 12:38

Blikket mod det positive

Der er klare gevinster at hente, hvis man får defineret kerneopgaven ordentligt. Men i drøftelsen om den, skal man være opmærksom på at afkoble den rene faglighed, understreger forsker.
Skribent: 
Per Bøjgaard Sørensen
Foto: 
Heidi Lundsgaard

Ole Henning Sørensen er lektor og forsker på Aalborg Universitet og oplægsholder nummer to på konferencen for arbejdsmiljøgrupper. Hans oplæg tager udgangspunkt i den forskningsmæssige forståelse af kerneopgaven.

- En vigtig vinkel på kerneopgaven set ud fra et forskningsmæssigt perspektiv er at undersøge, om medarbejderne kan udføre et godt stykke arbejde. Altså undersøge om rammebetingelserne er tilstede. Vi måler på, om de ansatte på eksempelvis et sygehus giver udtryk for, at de kan udføre deres arbejde i en meningsfuld kvalitet, og at de trives med deres arbejde, siger Ole Henning Sørensen.

Han forklarer, at kerneopgaven hænger tæt sammen med fagligheden. Men på et sygehus er der mange forskellige faglige grupper med forskellige standarder, som skal forsøge at definere kerneopgaven sammen.

- Ergoterapeuter vil hovedsageligt fokusere på den brede rehabilitering, fysioterapeuter måske mere på kroppens genoptræning, og ledelsen skal forsøge at tilpasse sig organisatoriske og eksterne retningslinjer fra politikere. Så der er typisk forskellige faglige standarder for, hvad der er det rigtige at gøre. Derfor bør man afkoble definitionen af kerneopgaven fra den rene faglighed, siger Ole Henning Sørensen.

God kvalitet sikrer trivsel

Forskningen tyder på, at hvis de forskellige aktører oplever, at de kan udføre deres arbejde i en ordentlig kvalitet og i nogle ordentlige rammer, så trives de bedre.

- Resultaterne er endnu foreløbige, men indtil videre tyder det på, at det giver lavere sygefravær. Desuden peger resultater fra anden forskning på, at medarbejderne kan føle, at de bliver krænket, hvis de kan blive sat over for mål, der er umulige at løse. Og det kan give stress, fortæller Ole Henning Sørensen.

Heldigvis viser EU-undersøgelser, at langt den største del af danske medarbejdere føler sig tilfredse på deres arbejdsplads.

- Forskningen viser, at omkring 90 procent føler, at deres arbejde er meningsfuldt. Der er cirka 10 procent, der er stressede eller meget stressede. Det samlede tal for alle faggrupper har været stabilt i mange år, men igennem årene har det været forskelligt, hvilke faggrupper der er mest stressede, forklarer Ole Henning Sørensen.

 

Den frugtbare dialog

Medarbejderrepræsentanterne kan bruge den voksende opmærksomhed på kerneopgaven til at komme i en frugtbar dialog med ledelsen, hvilket kan føre til, at arbejdsmiljøet generelt forbedres, og at de 10 procent kan reduceres yderligere.

- Når man skal diskutere og definere kerneopgaven, har man et rum, hvor man kan mødes om at ville udføre arbejdet godt. For ledelsen har jo en interesse i at bruge medarbejderne fornuftigt. Og der ligger i begrebet kerneopgaven et udviklingsorienteret fokus, hvor man kigger på muligheder. Så det er et godt sted at begynde, fordi man får blikket rettet mod de positive sider af arbejdet frem for primært at fokusere på risici og modstridende interesser som for eksempel i lønforhandlinger. Med kerneopgaven kommer der fokus på noget, som alle parterne vil opnå sammen, siger Ole Henning Sørensen.

Mere fra konferencen