Kerne-opgaven skabes sammen
Anders Seneca er første oplægsholder på konferencen for arbejdsmiljøgrupper. Han er direktør og ledelseskonsulent i Dogmekompagniet og en flittig benyttet foredragsholder og rådgiver med 14 års erfaring som leder i både den private og offentlige sektor. For nylig udkom 7. oplag af bogen ’Kend din kerneopgave – innovation til hverdag’, som han er medforfatter til. I sit oplæg på konferencen forklarer Anders Seneca, hvordan han definerer kerneopgaven.
- Kerneopgaven er den værdi, vi skaber sammen. Den må ikke forveksles med arbejdsopgaver, som normalt løses i hver sin faggruppe. Kerneopgaven handler om det, vi sammen skaber på tværs af fagene, siger han.
Og i modsætning til tidligere, hvor borgeren var opdraget til, at opgaverne blev løst for ham, markerer opmærksomheden på kerneopgaven et fokusskifte.
- Der er i de seneste år kommet en ny erkendelse af, at vi lykkes bedst, når vi løser opgaven sammen med borgeren. Ikke for borgeren. Kerneopgaven betoner altså det relationelle som en forudsætning for en optimal opgaveløsning, siger Anders Seneca.
Kig ind i boksen
For år tilbage var det desuden populært at sige, at man skulle tænke ud af boksen, når man skulle være innovativ. Men med bevågenheden på kerneopgaven foregår fornyelsen nu den modsatte vej og bliver mindre abstrakt og mere håndgribelig, forklarer han.
- I dag skal der i stedet kigges ind i boksen. Det er en positiv udvikling. For kerneopgaven beskriver værdien, vi skaber med borgeren. Og det er dermed det, som alle forbedrings-, udviklings- og forandringstiltag skal holdes op imod. Vi skal vide, hvad vi skal lykkes med, før vi kan forbedre måden, som vi vil lykkes på, siger Anders Seneca.
Fra ledelsesmæssig side er der kommet en større anerkendelse af, at det er medarbejderens faglighed, der skal bringes i spil, når kerneopgaven skal defineres. For det er medarbejderen, der bedst ved, hvor skoen trykker, og hvor der er muligheder for bedst mulig samarbejde med borgeren, forklarer han.
- Det skaber motivation og mening for den menige medarbejder, at han eller hun er med til at skabe forandringerne, og at det ikke er vedkommende, det går ud over.
Hvorfor laver vi det, vi gør
Men rundt omkring på arbejdspladserne er det stadig en udfordring at få italesat, hvad kerneopgaven handler om, har Anders Seneca erfaret.
- Når jeg kommer ud og hører ergoterapeuter, om de kender deres kerneopgave, svarer de fleste ja. Men det er netop ikke kerneopgaven, de så refererer til, men deres egne arbejdsopgaver. Så når der skal stilles skarpt på kerneopgaven, skal vi ikke spørge til hvad, hvordan og hvem. Vi skal spørge til hvorfor. Kerneopgaven er svaret på, hvorfor vi laver det, vi gør på den enkelte arbejdsplads.
Gevinst for borgeren og medarbejderen
Når man får defineret sin kerneopgave, som selvfølgelig er forskellig på den enkelte arbejdsplads sammenlignet med en hel kommunes kerneopgave, vil der ske væsentlige gevinster for borgeren og for medarbejdernes tilfredshed, ifølge Seneca.
- Borgeren kommer i spil som en ressource og ikke et problem. For når fokus skifter fra regler, retningslinjer og dokumentation, til at borgeren kommer i centrum, betyder det, at der for alvor bliver sat strøm til medarbejdernes faglighed, som bliver en relevant kompetence. Derudover er empati, kommunikation, netværk og evnen til at dyrke relationer i og uden for organisationen blandt de kvalifikationer, som bliver vigtigere og vigtigere, siger Anders Seneca.
En kendt kerneopgave er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, simpelthen fordi det styrker den fælles motivation, forklarer han.
- Vi kan styrke trivslen ved at fokusere på kerneopgaven, mens vi kan arbejde nok så meget med trivsel uden effekt, hvis ikke kerneopgaven er kendt. Vi er ikke ansat til at trives, men vi skal trives for at lykkes med kerneopgaven, slutter Anders Seneca.
Mere fra konferencen
- Ergoterapeuten Online: Kerneopgaven skabes sammen
- Ergoterapeuten Online: Blikket mod det positive
- Etf.dk: Kerneopgaven – en vej til bedre arbejdsmiljø
- Facebook: Video fra konferencen