God udsigt fra toppen

Svaret falder nærmest lidt tøvende:

- Hvorfor jeg valgte at blive leder? Det var faktisk lidt af en tilfældighed. Det var et lille lederjob, jeg fik dengang, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Når man lader øjnene løbe ned ad hendes cv, står det nu ret hurtigt klart, at valget af ledervejen nok ikke er så tilfældigt, som den mere beskedne begyndelse på karrieren antyder. Men jo, i Lone Vesterman Rasmussens første lederlederstilling var hun bare chef for én medarbejder, og titlen ledende ergoterapeut på et plejehjem i Randers fulgte lige som bare med ansættelsen. For faktisk var hun ikke bare ledende, men eneste ergoterapeut der. Til gengæld stod hun i de otte år, hun var på stedet, for forvandlingen af et helt traditionelt plejehjem med helt traditionel terapi til et stort, velfungerende lokalcenter med 15 ansatte. 

- Jeg så muligheden for at påvirke udviklingen, for som leder har man flere strenge at spille på. Og så tiltalte det mig som monofaglig leder at sidde i et tværfagligt ledelsesteam. Man får et større overblik, når man arbejder på den måde. Det kan jeg godt lide, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Tema om ledelse:

• Magasinet nr. 1/15: Kend din kontekst
• Min dør står åben (27.1)
• Man bliver lidt ensom (24.2)
• God udsigt fra toppen (31.3)

Jeg har ergoterapeuten med mig

I dag er titlen direktør for Sundheds, arbejdsmarked og socialområdet i Tønder kommune. Hun kom til det sønderjyske i 2013 efter tre år som seniordirektør i Kolding kommune og seks år som pleje- og sundhedschef i Fredericia. Har stod hun blandt andet i spidsen for det store hverdagsrehabiliteringsprojekt ”Længst muligt i eget liv”, som for alvor satte borgerne i spil som kompetente frem for plejekrævende.

- Jeg har mit ergoterapeutiske grundsyn med mig, altså udgangspunktet i borgeren og borgerens ressourcer. Husk, at borgeren kun har ét liv, selv om kommunen har syv afdelinger. Jeg føler mig stadig meget forankret i det ergoterapeutiske, men naturligvis er man som leder nødt til at bygge mere ovenpå. Ledelse er et fag i sig selv, og det opdagede jeg allerede i mit første lederjob, selv om jeg kun var chef for én, siger Lone Vesterman Rasmussen, der dog også pointerer, at ikke al ledelse kan læres.

- Man skal nok også ”have det i sig”, altså lysten til at øve indflydelse, udvikle og lede efter løsninger. Når jeg kigger tilbage, så var jeg nok allerede i studietiden den, der tit stod med lederrollen i gruppen, siger Lone Vesterman Rasmussen, der i sin ledelsesstil trækker på personlige egenskaber som rummelighed og respekt.

- I det øjeblik, du træder ind i et samarbejde med andre, kan du ikke kun arbejde fagfagligt. Du nødt til også at respektere de andre og deres faglighed. Og acceptere at det er umuligt at have direkte kontakt med alle dine medarbejdere. Jeg forsøger at holde mig orienteret via MED-systemet, men i mit direktørområde har jeg omkring 2000 medarbejdere med en bred palet af fagligheder, fordelt på op mod 50 lokationer, så det er umuligt at have føling med den enkelte længere.

Fra daglig til strategisk ledelse

- Noget at det, man lærer undervejs som leder er, at man er nødt til at løfte sig fra daglig ledelse til strategisk ledelse. Man skal synes, at det er spændende at udvikle på det niveau. For eksempel som her i Tønder, hvor vi har koblet sundhed og arbejdsmarked sammen. Fordi en sundhedsfaglig tilgang ofte giver mening, når man skal hjælpe folk videre i job, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Rykket fra en ”store Kolding” til ”lille Tønder” er helt bevidst. For det er, mener Lone Vesterman Rasmussen, dagens velfærdsledelse at se borgerne i et helhedsperspektiv, og de briller er noget lettere at sætte på næsen i en mindre kommune, hvor man ikke hele tiden er nødt til at have den store kommunes mange andre forvaltninger i spil. Indsatsområderne i Tønder kommunes strategiplan hedder f.eks. ”Den aktive borger” og ”Knæk kurven”, og selv om den strategi lå i pipeline, før Lone Vesterman Rasmussen satte sig i direktørkontoret, så passer den en ergoterapeut godt.

• Læs også: Uddannelse for ledere

- Der er ikke frit valg på alle hylder. Her er også stram økonomisk styring og effektmålinger, men fra min stol forsøger jeg at italesætte det, vi gør her i maskinrummet, på en måde, så det giver mening for kommunens borgere og medarbejdere. Det nytter jo ikke noget, at vi kommer ud til borgeren og taler om ”kvalitetsstandarder”. Hvad skal de bruge det til? Deres spørgsmål er: ”Hvordan kommer jeg videre i mit liv? Hvad skal der ske i mit liv?” 

- Jeg ser det som min opgave at oversætte ”hurrasætninger” om hverdagsrehablitering og borgeren i centrum til en ny måde at styre en kommune på med et nyt borgersyn. Vi står midt i en kæmpe kulturforandring, hvor vi skal strikke velfærdsamfundet sammen på en ny måde. Det synes jeg er spændende at have mulighed for at påvirke, siger Lone Vesterman Rasmussen.

Giv slip

Kigger hun tilbage på sine lederjobs, er de også fortællingen om, at hvert nyt niveau eller hvert nyt job stiller krav om, at man finder et nyt lederfagligt fodslag. For der er forskel på at være ledende ergoterapeut og leder for 15 mennesker, man nyder den daglige dialog med, og et direktørjob i en kommune, hvor man ikke kun skal kunne kommunikere med kolleger og borgere men også havde føling med den politiske proces.

- Man får en bedre udsigt, hver gang man stiger et ledelsestrin op, men man er også nødt til at give opgaver fra sig og have tillid til, at andre løser dem. Især i skiftet fra funktionschef til direktør måtte jeg give slip og lære at tænke mere i planer og politiske processer. For eksempel er jeg meget optaget af, hvordan vi sammen med politikerne og medarbejderne kan tale en udviklingsdagsorden ind i de besparelser, som er nødvendige, fordi Tønder kommune er udfordret på befolkningstallet med færre unge og flere ældre. Der er ingen energi i kun at spare penge. Vi skabe udvikling og et andet samspil mellem borgere og medarbejdere, siger Lone Vesterman Rasmussen.

• Læs også: Etf's Selskab for ledere

Udsigten er god

Klicheen om at der er koldt på toppen, men et ualmindeligt godt udsyn, kender hun godt. Men nej, der er ikke koldt på toppen; heller ikke ”selv om der da har været nogen, som syntes, at det var underligt, at ældrechefen ikke var en sygeplejerske”.

- Jeg kan godt sove om natten, men som leder skal man kunne bære ansvaret for de store udviklingsprojekter, man sætter i gang. Er de en succes, rider man med på bølgen. Er de ikke en succes, er det mit ansvar. Og hvis man tror, at man kan nå at sætte sig ned og systematisk reflektere over det i de 37 timer om ugen, man i princippet skal bruge på sit arbejde, må man tro om igen. Refleksion over min ledelse er nødvendig og sker helt bevidst, når jeg laver andre ting end arbejde. Sondringen mellem arbejde og fritid er ikke så skarp; det skal man kunne trives i. Jeg kigger efter muligheder og løsninger, så på den måde trækker jeg i mit lederjob hver dag på den bagage, jeg har med mig som ergoterapeut.     

Blå bog

Lone Vesterman Rasmussen

• 2013-  Direktør for Sundhed, arbejdsmarked og socialområdet, Tønder kommune
• 2010 - 2013   Seniordirektør Kolding kommune
• 2004 - 2010   Pleje- og sundhedschef i Fredericia kommune
• 2000 – 2004  Leder af ældreområdet i Tinglev kommune
• 1999 - 2000   Undervisningsassistent på Social- og sundhedsskolen Aabenraa
• 1997 – 1999  Leder af aktivitetsområdet, Aabenraa kommune                              
• 1989 – 1997  Aktivitetsleder på Randers Kollektivhus, Randers kommune           
• 1988 – 1989  Ergoterapeut på psykiatrisk afdeling i Risskov og sygehus Øst i Viborg
• 2013 - Afsluttet Masteruddannelse i offentlig ledelse på SDU
• 2004 - Afsluttet universitetsdiplom i Offentlig ledelse på SDU            
• 1987 - Autoriseret Ergoterapeut, Ergoterapeutskolen i Holstebro