Før Eva Thoft (th) holdt sit oplæg, interviewede hun Lene Lange (i midten), som er leder og Nicky Hopkirk, AMiR, begge fra Livsstilscentret og Terapiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens, om deres erfaringer med kerneopgaven. Før Eva Thoft (th) holdt sit oplæg, interviewede hun Lene Lange (i midten), som er leder og Nicky Hopkirk, AMiR, begge fra Livsstilscentret og Terapiafdelingen, Hospitalsenheden Horsens, om deres erfaringer med kerneopgaven.
26. maj 2015 KL 13:02

Gør kerne-opgaven tydelig

Kerneopgaven er en forudsætning, men ikke en sikkerhed for et godt arbejdsmiljø. Dialogen omkring kerneopgaven er mindst lige så vigtig som selve formuleringen, forklarede ekspert i arbejdsmiljø.
Skribent: 
Per Bøjgaard Sørensen
Foto: 
Heidi Lundsgaard

Eva Thoft er arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent ved TeamArbejdsliv og ekspert i social kapital og kommunikation om arbejdsmiljø. Hun var den tredje og sidste oplægsholder på konferencen om arbejdsmiljøgrupper, og i sit oplæg kom hun blandt andet ind på, hvordan man får formuleret kerneopgaven, og hvordan den hænger sammen med arbejdsmiljøet.

- Kerneopgaven er et lidt abstrakt begreb og ikke lige til at tage ned fra hylderne. Det vigtige er, at man har en dialog på arbejdspladserne, som kan tages på mange måder. Nogle ender med at have en helt formel definition af kerneopgaven - andre en mere løs definition - som handler om, hvilke opgaver den enkelte arbejdsplads skal løse, siger Eva Thoft.

De mange perspektiver på kerneopgaven

På et sygehus kan kerneopgaven dreje sig om, hvordan man sammen sikrer den bedst mulige behandling af patienterne - og i ergoterapeuternes optik, handler det så om, at det bliver tydeligt, hvilket bidrag de yder til denne fælles kerneopgave. Men er man privatpraktiserende ergoterapeut, bliver definitionen af kerneopgaven selvfølgelig en helt anden, forklarer Eva Thoft.

- Det, der gør det kompliceret på en stor arbejdsplads som et sygehus, er jo, at der er mange perspektiver på kerneopgaven. Der er både borgere, patienter, faggrupper og politikere inde over, så det er vigtigt at være tydelig i dialogen også for at få tænkt arbejdsmiljøet ordentligt ind. Og dialogen som fører til en fælles forståelse er mindst lige så vigtig som den formulering, man ender med at have på kerneopgaven.

En fælles referenceramme

Hvis det lykkes at få en god diskussion, skaber man en fælles ramme for kerneopgaven og opgaveløsningen, som kan blive et pejlemærke for fremtidige beslutninger.

- Den fælles referenceramme kan betyde, at man ikke så let forfalder til destruktive diskussioner om forskellige faggrupper. Man kan løfte sig op og se tingene i et større perspektiv og ikke kun betragte sin egen opgaveløsning. Når man bedre kan se, hvordan man spiller sammen med de andre faggrupper, bliver man også bedre til at løse opgaverne samlet for patienterne, siger Eva Thoft.

En god drøftelse og definition af kerneopgaven resulterer ofte i et bedre psykisk arbejdsmiljø. Men det er ikke en garanti. Hvis man eksempelvis blindt siger, at alt, der er godt for kerneopgaven, også er godt for medarbejderne, kan man komme til at overse, at der kan være belastninger i den måde, arbejdet udføres på eller ende med for store arbejdsmængder, forklarer Eva Thoft.

- Kerneopgaven er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø, men altså ikke en sikkerhed. Den fælles forståelse giver som udgangspunkt mulighed for et bedre arbejdsmiljø, fordi den kan løfte arbejdsmiljøindsatsen ud af sidevognen og ind i mere strategiske diskussioner af, hvilke opgaver der skal løses og hvordan.

Til gavn for alle parter

Lykkes det at få koblet opgaveløsning og arbejdsmiljø sammen, er det til gavn for alle parter og dermed i sidste ende også for kerneopgaven, pointerer arbejdsmiljøkonsulenten.

- Arbejder man eksempelvis med udsatte voldelige borgere, og får man tænkt arbejdsmiljøet ind i kerneopgaven, giver det en større sikkerhed for medarbejderne. For eksempel kan grundige vurderinger af borgerens tilstand samt støtte og sparring til, hvordan man bedst håndterer borgerens angst eller frustration, føre til en bedre støtte af borgeren og dermed også mindre risiko for, at borgeren bliver voldelig, siger Eva Thoft.

Mere fra konferencen