Inklusion i folkeskolen handler også om de voksne
- Ergoterapi er inklusion, fastslår specialergoterapeut Else Nyborg Christensen fra PPR i Herning og henviser til den internationale definition på ergoterapi, der blandt andet slår fast, at mennesker skal kunne lykkes med at deltage i hverdagslivet. Det gælder også skolebørn.
Sammen med kollega Anne-Grethe Dahl Johansen fortæller hun i dag på ERGO 15 om deres erfaring med inklusion i folkeskolen i Herning Kommune.
- Vores indsats retter sig mod de voksne omkring barnet – læreren, pædagogen og nogle gange også forældrene. Vi benytter blandt en metode, som vi selv har udviklet og kalder Arbejdsmødeforløb. Vi interviewer de voksne og prøver at give dem inspiration til at justere omgivelserne og aktiviteterne omkring de børn, der kræver en særlig opmærksomhed, forklarer Else Nyborg Christensen.
- Læs mere: ERGO 15s temaside på Etf.dk
Som eksempel næver hun et barn, der ikke fanger kollektive beskeder. I så fald kan det være, at læreren eller pædagogen skal være mere tydelig i sin kommunikation til eleven eller benytte en anden sansekanal for at nå ud med budskabet til barnet.
Succes i relationen til barnet
- Mens mange har fokus på barnet, så ser vi det som vores opgave at have fokus på de voksnes muligheder for at justere aktiviteter og omgivelser. Vi er meget opmærksomme på, at det ikke kommer til at virke som om barnet ”er forkert”. I vores perspektiv er det de voksne, der har ansvaret, og vi kan facilitere processen frem mod, at de voksne opnår succes i relationen til barnet, og vi overlader helt oplevelsen af succes til voksne, så de får lyst til at yde en endnu større indsats for at skabe inklusion, siger Else Nyborg Christensen, der sammen med sine to kolleger i PPR i Herning også hjælper de voksne omkring skolebørnene til at prioritere i de bekymringer, de har i forhold til børn med særlige udfordringer.
- Her kan de interviews, vi gennemfører i forbindelse med Arbejdsmødeforløb ofte være med til at gøre det klart for lærere og pædagoger, hvad der er vigtigst at tage fat på, og hvad der er knap så væsentligt. Vi kommer ikke ud og stiller os op som eksperter, men betragter os selv som hjælpere, siger Else Nyborg Christensen.
- Læs mere: Ergoterapi og inklusion
Ud over Arbejdsmødeforløb, benytter de tre ergoterapeuter i PPR i Herning Kommune sig også af andre redskaber i den ergoterapeutiske værktøjskasse, når de tager rundt på skolerne:
- School-AMPS
- Evaluation of Social Interaction (ESI)
- Sensory Profile
- COPM
Else Nyborg Christensen kan ikke udpege en bestemt model, som hun og kollegerne anvender mest. Arbejdet er fleksibelt og dynamisk, og det er de værktøjer, der egner sig bedst til den givne situation, der hives op af værktøjskassen.
Hives ind tidligt
I takt med at inklusion er blevet et indsatsområde med stor politisk opmærksomhed i Danmark er den ergoterapeutiske indsats også rykket længere frem i bussen i forhold til den indsats, der sættes i værk på skolerne. I Herning besluttes indsatsen af et tværfagligt team, og i dag bliver ergoterapi nævnt tidligere i processen i forhold til den hidtidige praksis.
- Tidligere var vi ofte det sidste skud i bøssen. Først når psykologer og pædagoger havde gjort deres indsats, blev vi sendt ud. Men nu er det faktisk omvendt – nu er vi ofte de første, der tager kontakt, hvis der opstår bekymringer hos lærere og pædagoger. Jeg tror det hænger sammen med, at vores indsats betyder en meget lille indgriben i en klasses dagligdag. Det hænder at vi er ude i klassen for at observere, men det er langt fra standarden, at vi ser børnene. Ofte benytter vi os af konsultative processer, hvor vi tager afsæt i de nære voksnes bekymringer, siger Else Nyborg Christensen.
- Læs mere: Evaluer inklusion
Hun er overbevist om, at ergoterapeuter har deres berettigelse i forhold til at bidrage til inklusion i folkeskolen – i tæt samarbejde med pædagoger, specialkonsulenter, talehørelærere og psykologer.
- Vi er gode til at kigge på miljøet omkring barnet og se, hvad der eventuelt kan ændres for at imødekomme barnets behov, konstaterer Else Nyborg Christensen.
Ergoterapeuter fylder som faggruppe
Selv udgør hun en ud af tre ergoterapeuter i PPR i Herning, der tilsammen har 65 medarbejdere, men selv om triumviratet kun udgør en lille procentdel af den samlede stab, så fylder de tre lige så meget i funktionsbeskrivelsen for PPR som de øvrige faggrupper.
- Vi havde engang besøg af en ekstern konsulent, som efter at have læst funktionsbeskrivelsen blev noget forundret over, at vi kun var tre ergoterapeuter.
- Læs mere: Vinderne af Protac-legatet 2015
- ”Jeg troede, at I var en hel hær,” sagde den pågældende. Så vi fylder lige så meget som de andre faggrupper, men vi skal til gengæld bruge meget mere krudt på at fortælle, hvad vi kan i vores fag. Det er et vilkår, når man er ergoterapeut, siger Else Nyborg Christensen.
Gider ikke høre på beklagelser
Hun hører dog ikke til dem, der slår ud med armene og opgivende lader sig overmande af afmagtsfølelsen over ikke at ”blive set” som faggruppe.
- Jeg gider ikke høre på beklagelser over, at vi er usynlige. Vi må lære at leve med, at vi igen og igen må forklare og vise, hvad vi kan, siger Else Nyborg Christensen.
Hun håber, at det skal lykkes at ansætte endnu en ergoterapeut i PPR, så der i alt vil være fire i afdelingen.
- Center for børn og forebyggelse i Herning Kommune er opdelt i fire områder: nord, syd, øst og vest, så det vil være naturligt, at der var en ergoterapeut knyttet til hvert sit verdenshjørne, siger hun.
