Ny indsats på daghjem afhjælper ensomhed
Fra to ergoterapeuter til syv ergoterapeuter.
Daghjemmene i Assens Kommune har det seneste års tid oplevet et markant ergoterapeutisk løft. En gammel daghjemskultur er blevet ændret til en ny, hvor hverdagsrehabilitering og bekæmpelse af ensomhed er blevet nøgleord.
- De tre daghjem i kommunen har været under forandring siden april sidste år. I stedet for at afvikle daghjemmene, valgte kommunen at udvikle dem på en helt ny måde. Med syv ergoterapeuter ansat, kan vi tænke rehabiliteringsdagsordenen ind og skabe en større fælles forståelse for, hvordan vi højner fagligheden. Blandt andet til glæde for den store del af borgere, der er visiteret på baggrund af ensomhed, siger Majken Nørsøller, som er ergoterapeut på daghjemmet i Årup/Vissenbjerg.
Omkring halvdelen af borgerne, der bruger daghjemmene i Assens, Årup og Haarby kommer, fordi de er ensomme. Deres sociale netværk er oftest svage, de har kun få sociale relationer og har sædvanligvis ingen eller meget lidt hjælp fra hjemmeplejen. De andre brugere er demente, har somatiske eller psykiske lidelser, men også mange af disse borgere giver udtryk for ensomhed.
Afgørende forskel
- Med den højnede faglighed og nye fokus på meningsfulde aktiviteter, er der sket en afgørende forskel på de tilbud, borgerne får. Det er ikke længere aktiviteter for aktiviteternes skyld, men aktiviteter som giver mening for den enkelte. Når der ligger en aktivitetsanalyse bagved, kan vi gå ind og støtte borgerne bedre og graduere aktiviteterne, siger Majken Nørsøller
Dermed sikrer personalet, at borgerne oplever, at de er i deres nærmeste udviklingszone, fortæller hun.
- Det er en nødvendighed, at aktiviteterne er analyseret, når målgruppen er blandet, så vi bedre kan støtte op om den enkeltes behov så godt som muligt. Det er blevet vigtigt for os at kunne tilbyde aktiviteter og samvær målrettet den enkelte borger - både i større og mindre grupper samt individuelt, siger Majken Nørsøller.
Ved hjælp af målsætning ud fra SMART-principperne, ADL-aktiviteter gradueret efter NUZO, samt en anvendelse af den motiverende samtale, er der nu en individuel indsats for borgeren i langt højere grad end tidligere. Og inden borgerne kommer på daghjemmene første gang, har ergoterapeuterne været på et hjemmebesøg for at afstemme forventninger og lave målsætning for daghjemsopholdet.
- Det er ofte hjemmeplejen eller de pårørende, der kontakter os, fordi mange af de kommende brugere er kognitivt dårlige. De tager ikke initiativer og er ikke motiveret. Men når vi kommer ud til dem, får de et ansigt på os, og det er med til at forebygge den svære opstart. At møde dem i hjemlige omgivelser giver os desuden et bedre indtryk af borgerne, siger Majken Nørsøller.
God feedback
Den nye indsats på daghjemmene har givet masser af god feedback fra brugere og pårørende. Og en vigtig sideeffekt er også, at netop pårørende får mulighed for at dyrke deres sociale liv i stedet for at bruge meget tid på at tage sig af ægtefællen, der måske er blevet dement.
- Vi aflaster de pårørende, og det afhjælper dermed ensomhed hos dem. For det er noget, som den gruppe af borgere også ofte kæmper med, siger Majken Nørsøller.
For hele tiden at udvikle sig, holder de syv ergoterapeuter samt tre sosu-assistenter og en pædagog, der også er ansat på daghjemmene, møder hver måned og udveksler erfaringer og idéer. Èn af de idéer, de har tænkt sig at implementere, når de kan, er et spritnyt observationsredskab, der opfanger demente borgeres ønsker for aktiviteter.
- Det ergoterapeutiske redskab, NORD, vil vi også gerne se, om vi kan drage nytte af. Vi er en ung personalegruppe og vil gerne tage al den nyeste viden med ind i vores daglige arbejde med borgerne. Vi har også et tæt samarbejde med hjemmeplejen, da vi ser andre ting end de ansatte dér, fordi vi er sammen længere tid ad gangen med borgerne, siger Majken Nørsøller.
Nye bånd imellem borgerne
Det seneste år er der spiret en ny form for forståelse, sammenhold og nysgerrighed frem imellem personalet og borgerne. Men også borgerne imellem er der opstået bånd, som ikke var der før. Det har haft stor betydning, at daghjemmene er blevet placeret i nærmiljøet. Borgerne bliver visiteret til det daghjem, de geografisk er tættest på og inddeles derfor ikke efter diagnose mere. Det betyder, at mange borgere kender hinanden fra tidligere i livet eller fra lokalområdet.
- Borgerne opbygger nye relationer på grund af de indsatser, vi laver. Hvor det før var en form for opbevaring på daghjemmene, og de gamle blev sat sammen omkring et bord, hvor der skete meget lidt, er der nu opstået en bekymring for og opmærksomhed på hinanden. Hvis der for eksempel er nogle borgere, der ikke er med bussen om morgenen, melder de andre tilbage, så de ikke ender med at sidde alene i hjemmet hele dagen, siger Majken Nørsøller.
Kontakt Majken Nørsøller for mere information på majkn@assens.dk
Denne artikel var den fjerde i serien af historier om ergoterapeuters erfaringer med at bekæmpe ensomhed.
Mere om ensomhed
- Det tager tid at komme ud af flere års ensomhed
- Aldrig for sent at bryde ensomheden
- Ensomhed slår hårdt
Læs også mere om NORD-redskabet i den seneste udgave af Ergoterapeuten her:
